EUD-læsevejledere skal mere ind i fagene

Der er stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem læsevejledere og faglærere på erhvervsuddannelserne, viser den nye evalueringsrapport ’Læsning og læsevejledning på EUD’ fra Nationalt Videncenter for Læsning. For eleverne kan sagtens forbedre deres læsekompetencer betragteligt, mens de tager en erhvervsuddannelse – også hvis de har et dårligt udgangspunkt fra 9. klasse.

Evalueringen er knyttet til Region Syddanmarks projekt ’Læseløft Syd’, der havde til formål at opkvalificere undervisere på erhvervsskolerne i faglig læsning og sproglig opmærksomhed, og som har undersøgt både læsningens og læsevejledningens betydning på EUD-området.

Første del af rapporten består af et litteraturstudie, der kortlægger, hvad vi allerede ved om læsningens betydning for gennemførelse af erhvervsuddannelser. Anden del ser nærmere på læsevejledernes betingelser og muligheder på erhvervsskolerne, når det handler om at styrke den faglige læsning – og opmærksomhed på sprog og tekst – i fagene.

Læsevejledningen skal styrke alle elever

- I de senere år er der blevet uddannet mange læsevejledere på erhvervsuddannelserne, men der er stadig skridt at gå, når det handler om at udnytte den viden, som disse læsevejledere sidder inde med, fortæller Lene Illum, lektor på UC SYD, der har observeret og interviewet læsevejledere og faglærere på tre erhvervsskoler i tilknytning til Region Syddanmarks projekt.

- Derfor, tilføjer hun, ender læsevejlederen ofte hovedsageligt med at sidde med SPS-funktionen, dvs. en specialpædagogisk støttefunktion i forhold til enkeltelever, der er ordblinde eller har andre læsevanskeligheder.  

Selvom Lene Illum pointerer, at SPS-funktionen er vigtig, ser hun også et potentiale i at trække læsevejlederne ind i fagene på klasseniveau, så læsningen styrkes hos alle elever. Men det er endnu ikke bliver gjort i tilstrækkelig grad, konkluderer rapporten.

Lene Illum fortæller:

- Da projektet gik i gang, så vi, at faglærerne havde svært ved at få øje på, hvad de kunne bruge læsevejlederne til, men projektet viste også, at der faktisk ikke skal så meget til for at komme i gang og for, at faglærerne kan se, at det giver mening.

Men hvis læsevejlederne skal mere ind i fagene på EUD, kræver det også, at de får tildelt ressourcer til dette, påpeger hun:

- Området skal i høj grad struktureres og organiseres bedre. Og ledelsen skal bakke op om, at der skal være tid til, at læsevejlederne kan samarbejde med faglærerne. 

Svage læseforudsætninger er ”kun” en risikofaktor

Der er meget fokus på at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne, og det kan være endnu en god grund til at styrke læsningen på uddannelserne – ved læsevejledernes hjælp. Det mener Peter Heller Lützen, der er faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning og medforfatter på evalueringsrapporten:

- Vores litteraturstudie viser, at elever med svagere læseforudsætninger har en tendens til at vælge erhvervsuddannelser, men det er ikke sådan, at læseforudsætning er udslagsgivende for, om uddannelsen gennemføres, når de først er gået i gang. Det er godt, men det betyder også, at man skal forholde sig til læsning på selve uddannelserne. Svage læseforudsætninger er en risikofaktor som i kombination med andre ting kan blive et problem.

- Netop derfor, fortsætter Peter Heller Lützen, er det en vigtig pointe i rapporten, at eleverne har mulighed for at forbedre deres læsefærdigheder i løbet af ungdomsuddannelsen.

Lene Illum supplerer:

- Mens man i folkeskolen har en længere tradition for at udnytte læsevejlederens specialkompetence – også når det gælder læsning for alle elever – er læsevejlederfunktionen forholdsvis ny på erhvervsskolerne. Rapporten viser, at der er rigtig meget potentiale i at få lærevejlederne mere på banen i EUD-fagene. Vel og mærke i samarbejde med faglærerne. For det er faglærerne, der kender fagenes sprog og tekster.