Fra ting til kromosomer og ingredienser

I en hurtig håndevending er ”ting” altid et godt ord, når man ikke lige kan huske, hvad det dér nu lige hed. Men for at kunne forstå og begå sig i skolens fag er ”ting” og hverdagssprog ikke nok. Her kræves præcise fagtermer.

Igennem snart et år har lærerne på Strandgårdskolen i Ishøj arbejdet med at udvikle elevernes ordforråd i fagene. Det er sket i centrets projekt Sprog giver faglig læring, hvor det metodiske omdrejningspunkt har været såkaldte mini-lessons. Det vil sige 15 minutters undervisning, som lærerne forbereder i deres årgangsteam og gennemfører i egen undervisning, mens 1 eller 2 kolleger observerer. Formålet er at give konstruktiv sparring, så teamet kan videreudvikle lektionen.

Centret mødte dansk- og tysklærer Eva Norford samt tysk- og biologilærer Jakob Rossing til en snak om, hvordan de har arbejdet med mini-lessons.

Mini-lesson i madkundskab

- Når man tilrettelægger en mini-lesson i sit årgangsteam, skal den selvfølgelig kunne fungere på tværs af fag, forklarer Eva Norford. Derfor starter vi med at diskutere, hvad det er, eleverne skal lære. I mit team har vi fokuseret på instruerende og informerende tekster, både fordi det er noget, man gør fast i 4. klasse, og fordi en meget stor del af eleverne på vores skole er tosprogede og derfor har særlige behov for sproglig viden.

Det var i madkundskab Eva Norford første gang gennemførte en mini-lesson. Her arbejdede eleverne med opskrifter og formålet var at udvikle deres faglige ordforråd samt lære dem at genkende og anvende kronologisk sætningsopbygning.

Konkret blev de placeret i grupper med ansvar for hver sin sætningsstarter: ”Først skal vi”, ”dernæst”, ”senere” og ”til sidst" eller "afslutningsvist”. På den måde lærte de at anvende sproget til at beskrive en fortløbende proces.

Samtidig understøttede Eva Norford dem i at tale i længere sætninger samt anvende fagord. Eksempelvis ved at erstatte ord som ”putte” og ”ting” med ”tilsætte” og ”ingrediens”. 

- Formålet er at bevæge børnenes sprog fra hverdagssprog til fagsprog, forklarer hun, derfor skal de lære de forskellige genrer at kende, ligesom de skal lære fagets sprog. Det er en viden og kunnen, der ikke kun er vigtig i madkundskab og andre fag men også i mange andre sammenhænge.

Mundtlighed i front

I Jakob Rossings årgangsteam fokuserede man ligeledes på sprogudvikling i undervisningen. Mundtligheden var i fokus og eleverne skulle støttes i at bruge fagsprog så meget som overhovedet muligt. Både ved at bruge fagord og ved at udtrykke sig i længere sætninger. 

Til at understøtte dette udviklede Jakob Rossing, til sin undervisning i biologi, videns- og spørgsmålskort. Han fortæller: 

- Videnskortene er små tekster, der formidler den vigtigste viden om DNA, kromosom og gener. Nogle af ordene er markeret med rødt og det signalerer, at eleverne tidligere er blevet præsenteret for dem, samt at de er centrale for at forstå det givne felt. Svarene på de spørgsmål, der er på spørgsmålskortene, kan alle findes ved at læse videnskortene.

Jakob Rossing indledte undervisningen ved at genopfriske tidligere gennemgået viden om henholdsvis DNA, kromosom og gener, derefter fik eleverne videnskortene og skulle nu i makkerpar besvare de stillede spørgsmål. 

Herefter skulle de kort fremlægge deres svar for de øvrige elever og her oplevede Jakob Rossing, at alle elever bidrog, at alle brugte fagsprog og at der ikke var nogen elever, der gættede sig til et svar. Med andre ord deltog alle elever aktivt.

Mini-lessons på Strandgårdskolen

De to lærere fortæller, at de i planlægningen af mini-lessons altid lægger vægt på det overordnede og metodiske. 

- Vi taler detaljeret om, hvordan forløbet skal være i de 15 minutter, det gennemføres, forklarer Eva Norford. Det er vigtigt, at det er teamet, der fastlægger, hvad der skal være fokus på og ikke den enkelte faglærer, så den givne mini-lesson kan omsættes i alle fag. 

- Ofte indledes en mini-lesson med en introduktion til et emne, som eleverne allerede har stiftet bekendtskab med, så alle hurtigt kan komme i gang, supplerer Jakob Rossing. På den måde oplever eleverne en genkendelighed på tværs af fag, når lærerne underviser på samme måde. Det giver dem en tryghed, at der sker det samme, selvom det er forskellige lærere. 

Det, at kolleger observerer gennemførslen af hinandens mini-lessons, er noget begge lærere er vant til. Jakob Rossing forklarer: 

- Vi har haft mange projekter og aktionslæring på skolen, hvor vi har skullet hente inspiration og give kritik ved at observere hinandens undervisning. Det kan måske være svært for nogle, der ikke er vant til aktionslæring og som kan føle sig lidt til eksamen, men jeg synes det er skønt at få kollegers øjne på ens egen praksis. 

Eva Norford supplerer:

- Det handler også om, hvordan man indgår i en kritisk motiverende samtale. Her på skolen bruger vi sætninger som ”jeg er interesseret i”, ”jeg er i tvivl om”, ”jeg lagde mærke til”, ”jeg vil gerne høre, hvad I tænker”. Det får nogle refleksioner frem. Og så er det jo en produktiv samtale, der danner afsæt for udviklingen af nye – og endnu bedre - mini-lessons.