Aktuelt
I "Vores Literacymiljø" har vi farvede håndaftryk på væggen
I dagtilbuddet dufter der af maling. Børnene sidder bøjet over store ark papir og er i fuld gang med at lave aftryk af deres hænder i forskellige farver. Pædagogerne roser dem, skriver navne på hvert aftryk og hænger dem op på væggen i børnehøjde. Nu kan børnene hver morgen finde deres eget navn, farve og håndaftryk på stuen.
Dette er blot ét eksempel på, hvordan omgivelser kan understøtte børn i at undersøge og blive nysgerrige på sprog. Dog kan de daglige rutiner gøre, at det sproglige potentiale på væggene måske bliver overset.
Til at skærpe opmærksomheden har Nationalt Videncenter for Læsning udviklet ”Vores literacymiljø”. Et redskab, der inviterer pædagoger til at blive opmærksomme på, hvordan rum og indretning hjælper børnene med at blive sprogligt nysgerrige.
Redskabet kan downloades gratis fra centerets hjemmeside
Rum og indretning stimulerer børns sprogudvikling
- Et barns sprogudvikling påvirkes, udvikles og stimuleres af omgivelserne, forklarer Lene Storgaard Brok, leder af Nationalt Videncenter for Læsning, der har været med til at udvikle redskabet.
- Det kan handle om, hvordan vi indretter rummene, og hvordan omgivelser og samtalekulturer giver børnene lyst til at udforske sproget. Vi indretter vores sprogmiljøer forskelligt, og det er godt, men det er vigtigt, at vi sætter fokus på, hvordan de forskellige miljøer har betydning.
Det er især retninger inden for literacyforskningen, som benævnes emergent literacy eller early literacy, der har øje for omgivelsernes betydning for børns sprogsudvikling, og det er denne forskning, som redskabet bygger på.
Støtte til at se det kendte med nye øjne
Det kan være svært at se det, man kender godt i forvejen, med nye øjne.
Med redskabet i hånden er det ønsket, at pædagoger i hele landet inviteres til at opdage de miljøer, hvor de har deres daglige gang, på en ny måde, og får talt om de forhold, der omgiver børn i dagtilbud. Blikket får hele tiden hjælp i ”Vores literacymiljø”.
"Vores Literacymiljø” er udfærdiget på en måde, der sætter diskussioner om rumindretning, samtalekultur og aktiviteter på dagsordenen. Det hele foregår gennem en struktureret samtale delt op i tre runder, hvor pædagogerne først observerer og noterer i et særligt skema, dernæst diskuterer ved hjælp af spillekort og endelig sætter ord på fælles handling.