Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

På vej mod en national læsestrategi

Med ambition om at inspirere flere børn og unge til at læse, til at læse mere og til at læse af lyst har Danmarks Biblioteksforening taget initiativ til at udarbejde en National Læsestrategi. 
I arbejdet deltager en bred vifte af fagpersoner, der på hver sin måde spiller en rolle for børn og unges læsning. 

En strategi skal samle bredt

Den nye Nationale Læsestrategi skal bringe viden i spil fra alle de fagpersoner, der arbejder med børn, unge og læsning. Derfor har Danmarks Biblioteksforening inviteret repræsentanter fra kommuner, skoler, dagtilbud, forlag, pædagogiske læringscentre, folkebiblioteker og organisationer samt forfattere og læseforskere med i udarbejdelsen af strategien. 

Indledningsvis er der blevet etableret en kernegruppe af de mest centrale aktører omkring børns læsning, der har identificeret 4 strategiske temaer, som en kommende national strategi bør have fokus på. Dernæst har 50 fagfolk og foreninger på en workshop arbejdet med og kvalificeret de 4 strategiske temaer og leveret input til det kommende strategiske arbejde.

4 temaer i det strategiske arbejde

De fire strategiske temaer, der er blevet arbejdet med, er :

  • Tema 1: Læsekultur i en digital og analog verden
    Børns fritid er digital, men det er deres læsning ikke. Børn vælger den fysiske bog, når de skal læse. Er det et problem?
    Vi må undersøge muligheder og udfordringer: Hvordan kan vi bruge de digitale læsemedier til at fremme børns læsning?
    Hvordan kan vi skabe tid til læsningen i en hverdag, hvor der er kamp om børnenes opmærksomhed?
    Digitale læsemedier og den analoge bog kan noget forskelligt. Det er ikke et enten eller. Vi bliver derfor nødt til at se på hvilke muligheder og begrænsninger de forskellige digitale medier sætter for læsning.

  • Tema 2: Tilgængelighed
    At bøger og andet læsestof er tilgængelige, er en forudsætning for læsning. Hvor møder børn litteratur? Og hvor møder de formidling af litteratur? Mange børn kommer ikke på biblioteket, og børn forbinder læsning af skønlitteratur med skolen. Hvordan sikrer vi god litteraturformidling i skolen? Fungerer skolernes læsebånd optimalt?
    Hvordan fungerer de pædagogiske læringscentre på skolerne? Børn møder måske litteratur i hjemmet, men her er store forskelle. Børn er online, hvorfor litteraturformidling også må foregå online, men hvordan? Kan man kuratere på nettet og gå imod Googles algoritmer?

  • Tema 3: Fagprofessionelles betydning for børns læsning
    Vi ved, at børn har brug for voksne, der kan inspirere dem til læsning. Børn tilbringer meget tid med deres lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle. Engagerede og vidende fagprofessionelle gør en positiv forskel for børns læsning. Der er behov for fælles indsats på tværs af faggrænser og aldersgrupper. Vi ved, at gode oplevelser med læsning i skolen fører til mere læsning i fritiden. Derfor må vi sætte ind i skolen. Hvordan får vi læsning (tilbage) på skemaet? Og ind på lærer- og pædagoguddannelsen?
    Vi kan med fordel udfordre opfattelsen af, at læseundervisning er noget, der slutter efter indskolingen og at børnene derefter er på egen hånd, både i forhold til fortsat udvikling af læseevnerne og fortsat læselyst i fritiden.
  • Tema 4: Forældres rolle
    Forældre (mødre) spiller en stor rolle for, hvorvidt børn læser i fritiden. Hvordan kan vi bruge denne viden aktivt?
    Mange forældre ved ikke præcis, hvad de skal gøre for at styrke deres børns læsning. Hvordan når vi ud til forældrene?
    Hvordan giver vi dem viden, redskaber og vejledning, sådan at de kan gøre en indsats?
    Forældre er forskellige og har forskellige forudsætninger.
    Vi skal sørge for, at vi ikke skubber hele ansvaret for børns lystlæsning over på forældre over en bred kam, for så forstærker vi bare eksisterende mønstre.

Del siden på email

Du deler et link til siden: På vej mod en national læsestrategi