Nye perspektiver på læsning hos elever med indvandrerbaggrund

I PISA 2018 scorer elever med indvandrerbaggrund signifikant lavere i læsning end elever uden indvandrerbaggrund (en forskel på 65 point). Den gennemsnitlige elev uden indvandrerbaggrund befinder sig på niveau tre ud af seks, mens den gennemsnitlige elev med indvandrerbaggrund befinder sig på niveau to. Undersøgelsen viser også, at lidt over en tredjedel af danske elever med indvandrerbaggrund (35 procent) er lavt præsterende i læsning sammenlignet med 13 procent blandt elever uden indvandrerbaggrund.

Seniorforsker Jesper Bremholm uddyber: ”Når man er lavtpræsterende i undersøgelsen, så betyder det, at man ikke har det minimale kompetenceniveau til at klare sig i videre uddannelse og i samfundet hvad angår læsning. Manglende læsekompetence i 15-års alderen viser stærke sammenhænge med kortere uddannelse, lavere indkomst og deraf afledte konsekvenser for livskvalitet.”  

Skolesystemet har ikke formået at kompensere for ulighed

I PISA-undersøgelserne kan man se, at vi ikke har formået at løfte denne elevgruppes læsekompetencer over en efterhånden lang årrække. Men det er ifølge Bremholm en alvorlig misforståelse, at de svigtende resultater alene skyldes elevernes etniske baggrund: ”I den nyeste rapport kan vi se, at forskellen mellem læsekompetencer hos elever med og uden indvandrerbaggrund bliver markant mindre, når man korrigerer for socioøkonomisk forskel. Det vil sige, at elever med indvandrerbaggrund har særlige udfordringer qua deres sproglige baggrund, men det er ikke den primære udfordring. Den primære udfordring er, at de er elever fra hjem med dårlige ressourcer, økonomisk, uddannelsesmæssigt og kulturelt.”

Bremholm peger på, at hele 57 procent af de danske elever med indvandrerbaggrund defineres som ressourcesvage i undersøgelsen. Den tilsvarende andel for elever uden indvandrerbaggrund er 21 procent. Undersøgelsen viser også, at Danmark både har den højeste andel af ressourcesvage elever blandt elever med indvandrerbaggrund og den største forskel i dette mål, mellem elever med og uden indvandrerbaggrund, når vi sammenligner os med andre OECD-lande.

Årsagerne til forskelle i elevernes læsekompetencer beror altså i høj grad på elevens og skolens baggrundskarakteristika og socioøkonomiske baggrund, og det bør ifølge læseforskeren give anledning til, at vi holder op med at overfokusere på elevers etnicitet: ”Vi bør i højere grad være optagede af, hvordan vi kan udvikle de skoler, hvis elevgrundlag er socioøkonomisk udfordret. Mange af disse skoler har en overrepræsentation af elever med indvandrerbaggrund, og vi bør tænke over ulighed i samfundet generelt. Vi har hidtil troet, at den nordiske uddannelsesmodel har været særligt god til at kompensere for ulighed, men det har vist sig ikke at være tilfældet her. Meget tyder på, at der uddannelsespolitisk er en berøringsangst i forhold til at adressere ulighed. Det bør vi gøre op med.”

Det hjælper ikke at sprede eleverne

PISA-undersøgelsen viser, at jo højere andel af elever med indvandrerbaggrund, der går på en skole, des dårligere læseresultater har eleverne. Det giver Bremholm anledning til at udfordre endnu en forestilling: ”Det kan få en til at tro, at hvis man spreder elever med indvandrerbaggrund på flere skoler, vil de få bedre resultater. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Det er ganske rigtigt, at der er en sammenhæng mellem skoler med høje andele af elever med indvandrerbaggrund og svagere læseresultater i PISA, men det er faktisk socioøkonomien, der driver det. Det er ikke det, at de har en indvandrerbaggrund, der er et problem for fagligheden. Det er den dårlige socioøkonomi. I stedet for at flytte børnene med busser til skoler med mange etnisk danske elever, så skulle man hjælpe skolen med at løfte elevernes faglighed.”

Bremholm ser mange andre oplagte muligheder for at udvikle denne elevgruppes skoleresultater: ”Hvis man vil skabe bedre resultater for denne elevgruppe, så bør man sørge for, at netop elever fra udsatte områder går i gode skoler. I skoler med en dygtig ledelse, stærke lærerkræfter, gode fysiske rammer og økonomiske ressourcer. Det er er ressourcerne, snarere end eleverne, man bør flytte!”

Der er masser at bygge på

Ser man på elevernes tilgang til skolen, så er der heldigvis masser at bygge på. Bremholm peger på, at eleverne er motiverede for at gå i skole og udvikle sig fagligt: ”Rapporten afliver faktisk en masse myter om denne elevgruppe. Danske elever er generelt glade for at gå i skole, og de tror på egne evner. Det er en positiv nyhed. Danske elever med indvandrerbaggrund er tilfredse med skolen, og de er ambitiøse og motiverede for at lære. De her elever kan i høj grad se meningen med at gå i skole, så der er alle muligheder for at lave en indsats, som eleverne vil være modtagelige overfor.”

Læs hele rapporten PISA etnisk 2018 her.