Banebrydende forskning i tidlig skriftsproglig udvikling

Som erfaren dansklærer kan du sikkert spotte dine elevers staveudvikling ret præcist ud fra deres tekster og børneskrivning. Men kan du lige så hurtigt og nuanceret se udviklingstrin i deres måde at tilkendegive holdninger på sprogligt? Eller deres sætningsdannelse og genrebrug? Hvordan de binder tekster sammen? Hvilken systematik skal du gribe til? Den viden udvikles i forskningsprojektet ATEL (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills), hvor forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet og Nationalt Videncenter for Læsning under ledelse af professor Jeppe Bundsgaard har undersøgt elevtekster skrevet af elever fra 0.-2. klasse i læringsplatformen Skriv og læs, som over halvdelen af alle landets skoler har adgang til. Skriv og læs baserer sig på 'at skrive sig til læsning'-didaktikken, hvor eleverne producerer egne digitale bøger ved at lave små multimodale sammenstillinger af billeder og tekster, de selv skriver. Bøgerne indgår i elevernes personlige bibliotek og kan fx tilføjes til et samlet klassebibliotek. Platformen giver mulighed for, at lærerne kan 'oversætte' elevernes tekster til konventionel skrivning (voksenskrivning) i et felt direkte under elevteksterne.

52.703 elevtekster

Med sine mange elevtekster rummer platformen mulighed for at give indsigt i elevernes selvstændige skrivning, og denne mulighed har forskerne i ATEL-projektet udnyttet ved at arbejde sammen med skoler i Svendborg og Odense om at indsamle elevtekster fra over 2.000 elever fra 76 skoleklasser, der gennem en periode fra 2018 til 2021 har skrevet tekster i platformen mindst en halv time om ugen. Dette har givet en datamængde på 52.703 elevtekster, som forskerne har kunnet anvende i projektets analyser.

Udvikling af analyseredskab

Med afsæt i eksisterende sprogteori har fire forskere udviklet en analytisk model til beskrivelse af børns tidlige skrivning. Modellen omfatter tre niveauer: tekstniveau, sætningsniveau og stavning, og den er baseret på et bredt udsnit af lingvistisk teori (både systemfunktionel lingvistik og strukturel grammatik, heriblandt dansk syntaktisk teori i form af sætningsskema). Forskerne har dernæst analyseret en stor mængde elevtekster med modellen og på baggrund af statistiske analyser identificeret en række udviklingstrin inden for hver dimension.

Forskerne har især været optaget af at kortlægge udviklingstrin på tekst- og sætningsniveau, da dette ikke tidligere har været kortlagt på samme systematiske måde. Stavning indgår også som et væsentligt element i vurderingen af teksterne, men her har man i højere grad kunnet trække på eksisterende og veldokumenteret forskning i staveudvikling.

Projektet har netop udgivet tre midtvejsrapporter, hvor man kan dykke ned i den omfattende model og finde eksempler på elevtekster med forskellige udviklingstræk. Nedenfor skitseres eksempler på udviklingstrin på tekst- og sætningsniveau.

Analysemodellen på tekst- og sætningsniveau

Tekstniveauet drejer sig om, hvordan teksten bindes sammen, om genrebrug, og om hvordan holdninger udtrykkes i teksten:

• Trin 1 - Begyndende tekstsammenhæng: På dette trin skabes sammenhæng mellem sætninger ved hjælp af stedord som han eller hun samt bindeord, typisk og.
• Trin 2 - Personligt præg: Her møder vi udtryk for positive evalueringer af levende væsener og ting. Tanke og tale gengives direkte (bl.a. gennem platformens mulighed for at lave talebobler).
• Trin 3 - Følelser og udfoldet sammenhæng: Her signaleres tidslig sammenhæng, modsætninger og årsager, og der udtrykkes evalueringer gennem følelsesudtryk, både i 1. person og 3. person samt attitude, fx ved brug af udråbsord eller emoticons. På dette trin anvendes også biord som jo og måske til at markere sig som afsender og signalere dialog med en modtager.
• Trin 4 - Avanceret tekstskabelse: Her ses mere avanceret sprogbrug som fx udtryk for alternativer (enten-eller) og betingelse (hvis/når). Der anvendes avancerede udtryk gennem biord som muligvis og strukturerende udtryk, der bidrager til at signalere sammenhæng (fx for det første). Der udtrykkes desuden negative evalueringer af levende væsener og ting.

På sætningsniveau ligger fokus på, hvordan sætninger bygges op i teksten.

• Trin 0 - På vej mod de første sætninger: Her ses forskellige bogstaver og muligvis enkeltord eller flere ord i sammenhæng.
• Trin 1 - Enkle sætninger: Her konstrueres enkle helsætninger ofte med udsagnsled, grundled og genstandsled/omsagnsled udgjort af enkeltord. Teksten konstrueres i nutid, ofte med brug af udsagnsordene er eller har.
• Trin 2 - Enkle sætninger udbygget med omstændigheder: Helsætninger fremstår med tilføjelse af biord som fx nu, ind, så eller enkelte forholdsordsforbindelser som "i zoo", "til jul", "på mandag" eller "med mor" Biord anvendes til at beskrive omstændigheder i form af sted, tid og måde, og de forekommer flere steder i sætningen. Her bruges evt. til at skabe forbindelse til billeder i teksten. Der anvendes datid samt mådeudsagnsord, bl.a. i faste udtryk som "Jeg kan godt lide…" og "jeg skal…".
• Trin 3 - Udbyggede ledkonstruktioner: Sætninger indeholder mere komplekse og udbyggede led og fx flere biord, såsom ikke, også, altid og nok. Mere komplekse tider som førnutid og fremtid anvendes.
• Trin 4 - Mere komplekse helsætninger: Vi ser nu helsætninger med en mere varieret og kompleks syntaks og fx spørgende sætninger. Udsagnsord anvendes mere abstrakt, fx i passiv form (lægges eller blive lagt) og i bydeform (løb) og i sammensætninger af udsagnsord (fx "ligge og sove" og "være ved at spise").
• Trin 5 - Avanceret sætningskonstruktion: Vi ser mere avancerede syntaktiske konstruktioner, fx anvendelse af betingelsesledsætninger eller biord med modererende eller strukturerende funktion som fx muligvis og for det første.

I midtvejsrapporten Elevers tidlige skriveudvikling: Identificerede trin kan du læse uddybende om modellen og se eksempler på analyserede elevtekster.

Analysemodellen skal danne baggrund for nye didaktiske redskaber

Seniorforsker Jesper Bremholm deltager i projektet, og han understreger, hvor vigtig modellen er for fremtidig forskning i og udvikling af elevers skrivning i skolen: "Det er faktisk helt nyt, at vi nu har en fintmasket og empirisk underbygget model til beskrivelse af elevers tidlige skriveudvikling." Denne viden om forskellige udviklingstakter blandt grupper af elever i klasser kan bruges til at kvalificere planlægning af skriveundervisning og differentiering, og modellen kan også bruges til at danne et billede af den enkelte elevs skriveudvikling, fx til brug ved skole-hjem-samtaler og i kollegialt samarbejde om elevplaner.

I næste fase af projektet samarbejder sprogforskerne med forskere i maskinlæring og statistik fra Danmarks Teknologiske Universitet om at udvikle en digital løsning til automatisk vurdering af både enkeltelevers tekster, men også hele klassers skrivning. Samtidig med at denne løsning er under udvikling, samarbejder forskerne fra DPU og NVL med Skriv og læs om, hvordan man på den bedste og klareste måde kan formidle (visualisere) den digitale vurdering af elevernes skriveudvikling. Som en del af projektet skal forskerne ligeledes udvikle didaktiske feedback- og undervisningsforslag til lærerne i forlængelse af den digitale vurdering af elevernes tekster.