Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Hvad gør vi for elever med sprogforståelsesvanskeligheder?

Den 1. januar 2021 lød startskuddet til et nyt projekt. Det skal løbe i halvandet år, indtil det når målstregen 30. juni 2022. Projektet er et samarbejde mellem Nationalt Videncenter for Læsning (NVL), Københavns Universitet (KU) og Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM), som i fællesskab skal undersøge indsatser til elever med sprogforståelsesvanskeligheder.

Ministeriet vil skabe viden om indsatser

Trine Nobelius, som er specialkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under BUVM, ser et behov for fokus på disse elever: 

"Vi ved fra forskningen, at der er rigtig god grund til at øge viden om sprogforståelsesvanskeligheder, da de har stor betydning for udviklingen af læse- og skrivefærdigheder, og det er jo hele grundlaget for læring. Og selvom vi taler om læsning og skrivning, så handler det i sidste ende om elevens læring og trivsel."

I starten af 2021 satte BUVM et udviklings- og investeringsprogram i gang for bl.a. at hjælpe børn og unge, der har læse- og skrivevanskeligheder. Programmet indeholder mange forskellige tiltag, og ét af dem er et kortlægningsprojekt, som skal komme med anbefalinger om tilrettelæggelsen af undervisningsindsatser til elever med sprogforståelsesvanskeligheder på 0.-2. klassetrin. 

Et af folkeskolereformens mål er at mindske betydningen af social baggrund. Herudover skal folkeskolen have virkningsfulde indsatser til gavn for elever, som har større vanskeligheder ved at læse og skrive end andre elever. Gennem kortlægningen af indsatser for disse elever ønsker BUVM at gøre disse mål lettere at nå.

"Vi ved jo rigtig meget om generelle overordnede sprog- og læseforståelsesindsatser, men vi er nysgerrige på, om der på de udvalgte skoler og i forskningslitteraturen er noget specifikt, de gør, som kan være til inspiration for andre skoler," fortæller Trine Nobelius.

Effektstudier fra hele verden koges helt ind til benet

Kortlægningsprojektet har to ben at løbe på, som begge har til formål at kortlægge viden om, hvordan folkeskolen bedre kan støtte elever med sprogforståelsesvanskeligheder, der har et særligt undervisningsbehov. Projektet kortlægger både, hvilke tiltag der rent faktisk iværksættes ude på skolerne (en praksiskortlægning), men også hvilken forskning der findes inden for området, og hvad denne forskning kan bidrage med af viden om virkningsfulde indsatser (en forskningskortlægning).

Forskningskortlægningen foretages af Rikke Vang Christensen, som er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU, Mads Poulsen, som er lektor ved Center for Læseforskning på KU, og Dorthe Klint Petersen, som er selvstændig konsulent. I kortlægningen har de lavet en systematisk søgning efter effektundersøgelser på globalt plan, og der har været ét vigtigt krav for, at undersøgelserne er medtaget i videre analyser: 

"Hvis det ikke er undersøgt, at eleverne faktisk har sprogforståelsesvanskeligheder, så har de studier ikke fået lov til at være med i vores kortlægning," fortæller Rikke Vang Christensen.

De startede med en bunke på 1.293 artikler efter første søgning, som efter en grovscreening blev reduceret til 193 studier, som derefter gik videre til næste runde: fuldtekstsscreening. Her blev hvert studie grundigt vurderet for at se, om der er fokus på elever med sprogforståelsesvanskeligheder, om indsatsen for disse elever er relevant, om studiet indeholder en kontrolgruppe, og sidst men bestemt ikke mindst om studiet evaluerer elevernes udbytte af indsatsen på relevante sproglige mål.

Lektor Rikke Vang Christensen fortæller, at kun 48 studier nåede igennem nåleøjet, og at de studier herefter er blevet endevendt for at undersøge, hvilke indsatser man gennemgående kan pege på til brug i dansk kontekst:

"Formålet med kortlægningen har været at se, hvad der findes af indsatser, der virker. Håbet er selvfølgelig at finde nogle indsatser, der er så gode og løfter eleverne så meget, at det vil give mening at indarbejde det i dansk praksis."

En ægte cliffhanger

Her stopper fortællingen om NVL’s kortlægningsprojekt om indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder. For nu. For i løbet af de næste par måneder skal NVL’s specialkonsulent Anne-Mette Veber Nielsen stå i spidsen for at sammenholde information fra de to kortlægninger, både praksis og forskning, og udarbejde anbefalinger til, hvad næste trin kan være i retningen af bedre indsatser til disse elever i den danske folkeskole. 

I løbet af foråret 2022 vil rapporter og forskellige formidlingsprodukter om projektet blive tilgængelige på videnomlaesning.dk og på emu.dk.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere om detaljerne i projektet og hele det andet ben, praksiskortlægningen, via linket her.

  • Kort om praksiskortlægningen

    Den anden halvdel af kortlægningsprojektet, praksiskortlægningen, er baseret på fem skoler, som er udvalgt til et fokusgruppeinterview på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. I dette interview spørges der ind til udvalgte indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Hvad gør vi for elever med sprogforståelsesvanskeligheder?