Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Ny podcast: Spiljournalist

Som lærere leder vi alle efter det undervisningsforløb, der kan få eleverne til at kaste sig over arbejdet med stor iver, og hvor man kan se deres motivation og fordybelse afspejlet i deres faglighed. Et forskningsprojekt med fokus på journalistik og computerspil i danskfaget skabt i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Nationalt Videncenter for Læsning har udmøntet sig i undervisningsforløbet Spiljournalist, som ligger online og frit tilgængeligt for alle. I denne podcast beretter en forsker, en lærer og to elever om undervisningsforløbet og deres tanker om arbejdet med computerspil som omdrejningspunkt.

“Når man tænker på spil, så tænker man jo ikke på dansk”

I podcasten giver de to elever udtryk for, at emnet computerspil tidligere lå fjernt fra deres forståelse af, hvad man kan beskæftige sig med i danskfaget. Idemageren bag projektet, professor Thorkild Hanghøj fra Aalborg Universitet, forsker til daglig i krydsfeltet mellem spil og læring. Han fortæller, at projektet Spiljournalist handler om at undersøge, hvordan børn kan blive engagerede i at skrive og arbejde med journalistik omkring spil og spilkultur. Hanghøj mener, at “når man arbejder i skolen, er det vigtigt at orientere sig mod noget af det, som børn har erfaringer med uden for skolen”. I forskningsprojektet er det derfor blevet undersøgt, hvordan børnene bruger erfaringer fra deres fritid i det journalistiske arbejde med tekster om computerspil, bl.a. ved at interviewe børnene om deres tekster. Forskerne har opdaget, at når eleverne trækker egne erfaringer med spil ind i undervisningen og forholder sig til dem i en faglig ramme, så styrker det deres engagement.

Hanghøj fortsætter: “Vi ser, de skriver en bred vifte af forskellige genrer; debatindlæg, features, reportager, de laver podcasts om alle mulige forskellige ting ved spil. Det kan være, man besøger en spilcafé eller har været ude og se en e-sport-turnering”. Forskerenoplever en meget stor variation i valg genrer og vinkler, men også i holdningerne til computerspil.

Det er også elevernes oplevelse, at forløbet er engagerende. Eleverne i podcasten fortæller: “Det var et godt emne at have for hele klassen. Det var spændende og interessant. Det var ikke bare at sidde og læse i en bog”. Hanghøj peger på, at eleverne finder forskellige ting i forløbet spændende. Mange mener, at det at arbejde journalistisk med et emne ved fx at lave research og interviews er det mest spændende, mens andre vægter friheden til selv at vælge inden for emnet, selv at vinkle historien, og at finde egne måder at arbejde på. Det er noget, eleverne i forskningsprojektet giver udtryk for, at de ikke oplever så ofte i danskfaget.

Faglig udvikling og eksistentielle refleksioner

Ann Arlett, der er lærer på Højby Skole på Fyn, har arbejdet med spiljournalistforløbet to gange i den samme klasse på henholdsvis 7. og 9. klassetrin. Hun udtrykker stor begejstring for projektet. Hun bekræfter både forskerens og elevernes opfattelse af projektets engagerende karakter, og hun fortæller, at forløbet har været “…superfedt at arbejde med for elevernes skriftlige udvikling”. Hun peger på, at det blandt andet har udviklet elevernes forståelse for afsender-modtager-forhold og evnen til at kunne forholde sig kritisk til egne tekster.

Arlett lægger også vægt på, at skrivning indarbejdes i noget, der interesserer eleverne og har en konkret relevans for deres hverdag. En af hendes elever i 7. klasse lavede for eksempel kritisk opsøgende journalistik ved at besøge den lokale spilshop og stille dem spørgsmål om, hvorfor der var så få spil til piger, og om det hang sammen med, at størstedelen af computerspillerne er drenge. Samtidig skrev nogle andre piger i klassen om, hvad det gjorde ved dem, at der var spil som fx Sims, der er mere målrettede til piger. På denne måde behandlede eleverne kønsstereotyper i computerspil fra vidt forskellige vinkler.

De to elever, vi møder i podcasten, giver udtryk for, at deres arbejde med artiklerne om spil har medført eksistentielle overvejelser. Den ene elev beretter om opmærksomheden på tiden som en ressource: “Man kan bruge rigtig meget tid på at spille; ens fritid, ens skoletid, i timerne, i pauserne, det kan pludselig blive hele ens dag, der bliver brugt på videospil, i stedet for at lave noget produktivt, at gå til en sportsgren. Det synes jeg bare er en vigtig ting ved videospil, fordi det bliver der ligesom ikke kigget på”. Den anden elev forholder sig til samfundets idealer: “Min artikel handler om vores eksistens og om, at den ikke er nok, fordi vi tit drager ind i andre eksistenser for at opleve noget andet. Der er et kæmpe ideal i vores samfund, man skal have en bestemt måde at tænke på, man har alt for mange valgmuligheder i sit eget liv, og man bliver stresset og begynder at tænke for meget. Og så kan man godt lide at komme væk”. Projektet bidrager altså både til elevernes faglige kompetencer og til deres personlige udvikling.

Emnet skal have en bred appel hos eleverne

Thorklid Hanghøj forklarer, at selvom der i forløbet arbejdes med computerspil, så kunne det sagtens have handlet om alle mulige andre ting, blot det har en bred appel hos eleverne, som fx sociale medier, klimakrise eller corona. Det interessante ved projektet er, at det tager elevernes erfaring, viden og holdninger alvorligt, og at det giver dem mulighed for at undersøge et emne og forholde sig kritisk og refleksivt til det -et element som ifølge Hanghøj sagtens kan indarbejdes i andre danskfaglige forløb.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Ny podcast: Spiljournalist