Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Ny rapport: Aktuel forskning i litterær læsning

Når man arbejder med danskfaget og i særdeleshed læsning, er det meget svært at undgå at blive hvirvlet ind i de mange diskussioner om læsningens status i dag. Hvilken betydning har læsning for os som mennesker og for det samfund, vi er en del af? Er læsning lige så godt på skærm som på papir? Og er det bedre at læse en roman end at høre den som lydbog? Må vi indse, at den teknologiske udvikling dikterer den trykte bogs tilbagetog - og med hvilke konsekvenser? Disse spørgsmål tages op i en nyligt udgivet rapport: “Pejlemærker i aktuel forskning om læsning”. Bogpanelet, et udvalg nedsat af Kulturstyrelsen, skal følge udviklingen på bogmarkedet, og i rapporten sætter panelet fokus på aktuelle tendenser inden for læseforskningen. Panelet behandler spørgsmål om tendenser i børns, unges og voksnes læsevaner, digitaliseringens betydning for vores læsning af især litterære tekster, læsning og læsefærdigheders betydning for mennesker og samfund samt mulige effekter af litterær læsning.

Læsevaner

Rapporten peger på, at børn, unge og voksnes fritidslæsning i både Danmark, Norge og Sverige er faldet i løbet af de sidste 10-11 år, på trods af at produktionen af skøn- og faglitteratur har været støt stigende. Dog kan der i Danmark spores en opbremsning i faldet inden for de seneste år. Det største fald i fritidslæsningen ses blandt kvinder og folk med længere uddannelser, men kvinderne er dog stadig dem, der læser mest og hyppigst samlet set. Både danske, norske og svenske børn i 3.-7. klasse har en lav læselyst, når de sammenlignes med jævnaldrende børn fra andre OECD-lande, om end man må tage sammenligningen med et gran salt pga. metodiske forskelle.

Det er tydeligt, at danske børn og unge i stigende grad bruger deres fritid på visuelle, digitale og sociale medier. Selvom den fysiske bog stadig er det foretrukne medie til læsning af litteratur, er forbruget af e-bøger og lydbøger - og især netlydbøger i fremgang. I rapporten understreges det, at eftersom størstedelen af rapporten er udarbejdet efter coronaepedemiens udbrud i marts 2020, er der en sandsynlighed for, at forskydningerne i danskernes læsevaner skal ses som en effekt af pandemien, der eksempelvis har fået folk til at låne flere lydbøger og købe flere digitale bøger end tidligere. Først om 1-2 år vil man kunne se, om forskydningerne tegner et mere vedvarende billede.

Læsning i en tid med digitalisering

Rapporten viser, at vi generelt læser flere tekster på skærm, men at læsning på papir har fordele, når det drejer sig om sammenhængende og længere tekster. Først og fremmest er læseforståelsen bedre, når der læses på papir. Hvis man spørger, hvordan den gennemsnitlige læser helst vil læse, så skal det foregå på papir frem for på en skærm, men svaret skal læses med blik for kulturelle normer og forventninger. At læse på en tablet er for mange børn fx ikke forbundet med “rigtig læs-ning”. At foretrække papirbøger er ikke kun kognitivt bestemt, men påvirkes af bogens lange histo-rik som primært tekstmedie. Bogens fysiske udformning, hvor man kan røre ved siderne, dufte bogen og overskue tekstlængden er kulturelt koblet til læseoplevelsen. Men forskningen viser tillige, at præferencen for tekstmediet også knytter sig til, hvilken genre der læses. Movellas (fanfiktion i novelleform) er fx opstået som en digital genre, og derfor bliver de i højere grad opfattet som ’rigtig læsning’ af børnene, når de læses på en skærm. Da både analoge og digitale læseteknologier har forskellige brugsmuligheder og aktiverer forskellige måder at interagere med teksten på, beskriver rapporten, at læseforskningen må interessere sig mere for både tekstformater og læserens præfe-rencer. Den digitale udvikling går stærkt, og der er en stadig stigende mængde af nye teknologier og fortsat mange ubesvarede spørgsmål i forskningen om digital læsning.

Læsningens betydning for menneske og samfund

Vi læser af mange forskellige grunde. Vi læser for vores egen skyld, med henblik på uddannelse, i vores arbejde og som en del af vores deltagelse i samfundslivet. Hvis man mangler læsefærdigheder, har det dels store omkostninger for den enkelte og i et større omfang for samfundet som helhed. Evnen til at kunne læse er altså helt essentiel både generelt set, men også hvad angår litterære værker. Rapporten opstiller her en række aktuelle begrundelser for, hvorfor man skal beskæftige sig med litteratur, som fortæller noget om, hvilken markant betydning litteraturlæsningen bliver tillagt i vores samfund. Blandt andet fremhæves litteraturens evne til at skabe demokratiske samfundsborgere, fremme læserens selvindsigt, skabe fordybelse og engagement, helbrede psykiske lidelser eller afhjælpe social isolation gennem deltagelsen i fællesskaber omkring fælles erfaringer med læsning. I forbindelse med det sidste fremhæves blandt andet læsegrupper i fængsler, på væresteder, psykiatriske afdelinger og plejehjem.

I forlængelse af læsningens betydning beretter rapporten om den store interesse inden for forskningen for sammenhængen mellem litteraturlæsning og udviklingen af empati - bl.a. inden for feltet narrativ medicin. I narrativ medicin bruges fortælleformer til at udvikle sundhedsprofessionelles evner til at lytte til og forstå patienters udsagn og fortællinger. Rapporten peger på, at flere studier har dokumenteret, at man som menneske bliver mere empatisk af at læse litteratur. Den peger dog også på, at flere forskere stiller sig kritiske i forhold til, hvad begrebet empati overhovedet er, hvor længe empatieffekten varer, hvilken type litteratur, der er brugt i studierne, og om empati kan måles i tests.

Rapporten afsluttes med en række korte interviews med forskere og forfattere om den litterære læsning, digitalisering, læsekultur, læseforskning og fremtidsperspektiver. Selvom de ser på læsning fra meget forskellige positioner, er de alle enige om, hvor betydningsfuld litteraturen er for vores udvikling som mennesker. Fra vi startede med at nedfælde vores tanker på stentavler over bogtrykkerkunstens magi til læsning i iPad’ens skær er det stadig tydeligt, at det skrevne ord på én og samme tid udvider og indkredser verden og vores eksistens:

“Hvorfor skal vi læse? Det skal vi, mener jeg, fordi litteratur kan ændre os, præge os for livet, her bliver vi genkendt, og her mister vi os selv, her får vi viden om menneskelige relationer og bliver måske chokerede.” Rita Felski.

"Læsning er et sprog, en evne, der skal læres på linje med alle de andre ting, vi synes vores børn skal beherske som dannelse, empati, indlevelse, høflighed, tørre fødderne på måtten.” Kim Fupz Aakeson.


Læs hele rapporten her.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Ny rapport: Aktuel forskning i litterær læsning