Hvad er DLD i skolen?

Hos børn kan udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (eng: developmental language disorder, DLD) lyde som tilfældige fejl eller som sproget hos børn, der er ved at lære dansk. Derfor er det en overset sproglig vanskelighed, og der findes statistisk set børn med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) i enhver skoleklasse.

I denne podcast har Nationalt Videncenter for Læsning derfor sat Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet, stævne for at blive klogere på DLD. Rikke Vang Christensen forsker i DLD og kommer undervejs ind på, hvad fagprofessionelle omkring børn i skolen bør vide om DLD, og ​​om der er noget, de kan gøre for eleverne. Hun forklarer, at vi taler om DLD, når børn har sprogforståelsesvanskeligheder på grund af en sproglig indlæringsvanskelighed uden nogen anden grund. De børn vil have svært ved at lære sprog, og derfor kan de opleve problemer med at forstå, hvad læreren siger, eller følge med i en samtale med vennerne. Ting, der er formidlet sprogligt, bliver sværere at forstå, og det kan gå ud over den faglige og sociale trivsel.  

De velmenende voksne, der bruger mange ord

En udviklingsmæssig sprogforstyrrelse kan trække dybe spor i et barns senere liv. Sprogligt samvær bliver vigtigere, jo ældre man bliver, og her får børn med DLD det svært. Sproget bliver en forhindring, og det kan blive svært at tage en uddannelse, ligesom man kan ende i dårlig trivsel.

Fordi børn med DLD har svært ved at udtrykke sig sprogligt eller forstå, hvad der bliver sagt til dem, kan de komme til at føle, at de altid er nogle skridt bagefter, og de kan i nogle tilfælde reagere ved at blive vrede på verden eller vrede på dem selv. DLD kan altså være en underliggende årsag til en række andre problemer, der ofte bliver karakteriseret som social eller faglig mistrivsel.

Men indsatser for børn i social eller faglig mistrivsel kan – over for børn med en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse – virke uhensigtsmæssige eller endda misforståede. Børnene kan blive bedt om at sætte ord på svære følelser eller problemer, men her kommer indsatsen til kort, da børnene ikke har den sproglige adgang til at forstå indsatsen eller svare på de mange velmenende spørgsmål.

Indsatser

For denne elevgruppe med sproglige indlæringsvanskeligheder er der behov for en særlig tilgang. Rikke Vang Christensen taler i podcasten om nogle principper, man kan tænke ind i indsatserne:

• Vær tydelig: Giv et tydeligt program for, hvad der skal ske.
• Tænk i ordforråd: Børn med DLD har svært ved at lære nye ord eller forstå, at det samme ord kan have forskellige betydninger. Derfor kan man eksempelvis fokusere på nogle nøgleord, der er vigtige, for det emne, man skal arbejde med.
• Tilgå ordene fra flere vinkler: Hvordan lyder de, hvad betyder de? Understøt ordforrådet med brug af visuelt materiale.
• Forstå, at vanskeligheder med talt sprog kan være en underliggende årsag til mange andre problemer, som vi normalt ikke knytter til sprog.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at høre mere om DLD, så lyt til podcasten her:

Podcasten er tilrettelagt af Minna Nørgaard Bruun, konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole, og produceret af Anna-Laura Hedegaard.

Podcasten er en del af forskningsprojektet Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder, der er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.