Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Ny forskningsoversigt: Børns læselyst

Læselyst et begreb, der nyder stor politisk bevågenhed i Danmark, bl.a. påvirket af resultaterne fra de internationale undersøgelser PISA og PIRLS. Disse undersøgelser peger på, at danske – men også andre nordiske – skoleelever har en lav grad af læselyst. Ifølge folkeskolens Fælles Mål skal eleverne i danskfaget udvikle deres læseglæde, men der mangler præciseringer af, hvad der egentlig kendetegner denne oplevelse af læsning. En ny forskningsoversigt tegner et landkort over den viden, som findes på området, men først skal vi møde en læsevejleders erfaringer med læselyst og mangel på samme hos eleverne.  

Læselyst set med en læsevejleders øjne

”Læselyst er, at man bliver i læsningen, at man har lyst til læsningen, og at man glæder sig til læsningen. Læselyst er, at det kan gibbe i en, når man får fat i en bog, man tænder på, og at man formidler sine holdninger og vurderinger af det, man læser, mellem hinanden…”, fortæller Naja Lundgren, der er dansklærer og læsevejleder på Søborg Skole i Gladsaxe. Hun fortæller om sine erfaringer med elevernes læselyst i en podcast produceret i forbindelse med udgivelsen af forskningsoversigten.

I sin praksis kan hun se, at det er svært at få eleverne til at læse længere sammenhængende tekster som romaner, og det er en oplevelse, som hun deler med de øvrige dansklærere i skolens fagudvalg. ”Men jeg hører alligevel børn, der taler om, at bøger har betydning, og de vil gerne. Det er, som om afstanden mellem det, de ellers laver, og den mentale aktivitet, det kræver at læse, er det, der spænder ben for dem. At skulle sætte sig ned og få ro til at nyde og falde i hak med en bogs handling”.

Som læsevejleder møder Naja Lundgren mange frustrerede forældre, der mener, at det går ud over familiens hyggestunder, når de skal prøve at få deres børn til at læse i fritiden. ”Nogle gange tror jeg, at man både som lærer og forælder har glemt, hvad det egentlig er, man læser for. Læsning er blevet en færdighed, man træner, mens læsningens oprindelige kvaliteter med at give chok, indlevelse, fortryllelse, viden og genkendelse af sig selv ikke bliver sat i højsædet. Det er læseteknik, men ikke læselyst, der bliver kommunikeret ud til forældrene. Men hvis ikke, der er noget liv i læsningen, man ikke har oplevelsen for øje og ikke møder børnene i oplevelserne, så får læsningen ikke ret gode ben at gå på.” Hun tilføjer: ”Det er jo et paradoks, at vi vil have læselyst frem med læsetvang”.

Naja Lundgrens erfaringer med læselyst er noget, der på flere punkter afspejles i forskningen, som bl.a. peger på netop elevernes lave grad af læselyst, de mange forskellige forståelser af læselystbegrebet og forholdet mellem ydre og indre motivation.

Forskning i læselyst

I forskningsoversigten har ph.d.-stipendiat Henriette Romme Lund og lektor i børns fiktionslæsning Anna Karlskov Skyggebjerg foretaget en gennemgang af den internationale forskningslitteratur på området, og de undersøger, hvordan forskningen kendetegner skolebørns læselyst.

Ligesom læsevejlederen har erfaret det i sin praksis, så peger gennemgangen af forskningslitteraturen på, at læselyst er mange ting. På trods af, at begrebet har mange facetter også i forskningen, er det lykkedes Lund og Skyggebjerg at finde en række tendenser og fælles tematikker forbundet med læselyst. Her præsenteres en opsummering af deres fund:

  • Graden af læselyst: Flere af de gennemgåede studier, herunder PISA og PIRLS peger på, at graden af læselyst er lav hos de danske børn, og at den bliver mindre, jo ældre børnene bliver. Denne tendens kan også spores i såvel de øvrige nordiske lande som bredere internationalt. Der er dog samtidig en stor del af de danske elever, der faktisk nyder at læse, og derudover læser de en hel del på de digitale medier.
  • Kønsmæssige forskelle: Studierne viser, at piger læser mere og er mere positivt indstillede til læsning end drenge. Der spores dog også en tendens til at ville finde alternativer til de binære kønskategorier, der anvendes i spørgeskemaundersøgelserne, med henblik på at undersøge årsagerne til forskellige kønsmæssige oplevelser af læsning.
  • Fokus på skøn- og faglitteratur samt papirbogen: Der er en særlig interesse for at undersøge børns læselyst forbundet med skøn- og faglitteratur samt den trykte bog som medie. Dette kan evt. knyttes til børns egne læsepræferencer.
  • Sammenhæng mellem læselyst og -kompetence: Forskningen viser en sammenhæng mellem læselyst og læsekompetence. Især ser kombinationen af høj læsekompetence og eget tilvalg af fritidslæsning ud til at give videre udvikling af læsekompetence. Denne styrkes desuden mest ved indre frem for ydre motivation for læsning.
  • Læselyst er noget, man måler: Det er en markant tendens til, at læselyst er noget, der måles ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, der er tilpasset forskningsfeltet og aldersgruppen. Læselyst er forbundet til tid og hyppighed – altså hvor længe og hvor ofte børn læser, og omtales som noget, der er i fald.
  • Kvalitative studier med fokus på læselyst og -kultur: I nogle af studierne er spørgeskemaet suppleret med kvalitative metoder, hvor der fx foretages interviews eller ses på børnetegninger for at kunne give indsigt i børnenes læselyst og -kultur. En spørgeskemaundersøgelse viser fx, at nære relationer har stor indflydelse på læselysten, og dette udfoldes efterfølgende i interviews, hvor eleverne beretter om personlige oplevelser med forældre og venner, som har haft betydning for deres læselyst.
  • Et felt præget af handling og virketrang: Læselystforskningen er præget af udvikling, afprøvning, undersøgelser og diskussioner med det formål at stimulere børns læselyst. Forskningen er baseret på bekymring for læselystens lave niveau og behov for dens styrkelse med henblik på udvikling af læsekompetence.
  • Stillelæsning og højtlæsning som læselyststimulerende initiativer: l nogle studier kritiseres stillelæsning for ikke at styrke læsekompetencen, mens andre studier advokerer for stillelæsningen og anviser retningslinjer for, hvordan den kan gennemføres. Studierne viser, at højtlæsning foretages efter særlige metoder, eller når læreren kan finde tid, og/eller der er stemning for det. Desuden læser eleverne også højt for læreren, klassekammerater eller andre som fx læsehunde.

En sidste pointe fra forskningsoversigten lyder, at Læselyst er et multifacetteret begreb: Læselyst undersøges på tværs af videnskabelige domæner og kendetegnes af mange forskellige terminologier. Begreberne, der bruges i forbindelse med læselyst, bliver dog sjældent forklaret. Studier i læselyst fremstår derfor i nogen grad som upræcise og usammenlignelige, og på den baggrund opfordrer forfatterne til eftertænksomhed og nysgerrighed, før nye initiativer og studier iværksættes. Forfatterne ønsker at inspirere til nuancerede måder at studere og arbejde med børns læselyst på gennem kendskab til forskningen på området og med inspiration også i de kvalitative studier på området.

Forskningsoversigten kan læses i sin helhed her.

Glæd dig også til centerets vidensunivers om læselyst, som udkommer 11. maj 2022.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Ny forskningsoversigt: Børns læselyst