Sæt skrivning i spil

I projektet Lolland skriver arbejder mellemtrinslærere på alle skoler i kommunen med at udvikle konkrete og enkle didaktiske greb, som skal hjælpe eleverne med at skrive sig til læring som en integreret del af fagundervisningen. Projektets materialer til udvikling af lærernes skrivedidaktik udgives nu på videncenterets hjemmeside. Her kan man finde spillet Klassens skrivemiljø og en serie af samtalekort med konkrete idéer til faglærere. Her kan du læse om, hvordan materialerne kan inspirere til konkrete skrivedidaktiske tiltag i fagene, og projektleder Peter Heller Lützen fortæller om, hvorfor det er en god idé.

Ifølge projektlederen kan det betale sig at være særligt opmærksom på skrivningens potentialer som et fastholdelses- og tænkeredskab i skolens fag. Han forklarer: ”Når elever stopper op og skriver sammen eller hver for sig i fagene, så kan vi få glæde af skrivningens potentialer som læringsstrategi.” Samtalekortene præsenterer konkrete bud på, hvordan det kan sættes i spil.

Stop op og skriv!

De seks samtalekort præsenterer hver især en konkret idé til mindre skriveopgaver i fagene. Det mest enkle greb er nok Stop op og skriv. Her er idéen at igangsætte skriveaktiviteter i undervisningssekvenser, hvor eleverne ellers ville være mindre aktivt deltagende, mens de lytter, læser eller ser fx en film.

En madkundskabslærer i projektet bruger metoden til at lade eleverne skrive notater, når de ser faglige film. Hun oplever, at eleverne bedre kan huske stoffet, når hun stopper filmen undervejs og beder dem skrive notater om det faglige indhold ud fra spørgsmål som "Skriv, hvad du nu ved om emnet" eller "Skriv nogle spørgsmål til indholdet". Peter Heller Lützen fortæller om den progression, læreren har oplevet i elevernes faglige skrivning på baggrund af den metode: ”Det er en helt grundlæggende læringsstrategi at stoppe op og tage notater, men eleverne gjorde det ikke af sig selv til at begynde med. Nu har eleverne taget strategien til sig, og de stopper selv film i undervisningen og vælger, hvad de vil skrive ned, for bagefter at formidle det videre til de andre elever i klassen.” 

Fasthold instruktionen

En anden enkel strategi handler om at fastholde instruktionen. I projektet har nogle matematiklærere arbejdet med at lade eleverne lave deres egne formelsamlinger med udgangspunkt i denne aktivitet. Her fastholder eleverne lærerens forklaring af faglige arbejdsmåder og skriver deres egne svar på spørgsmål som "Hvordan dividerer man?" og "Hvordan finder man radius af en cirkel?" Projektlederen uddyber: ”Nogle elever skriver måske af fra tavlen, andre kan skrive mere selvstændigt og længere tekst. Alle kan tale om det, som de selv har skrevet, med en makker umiddelbart bagefter og dermed deltage aktivt i undervisningens brug af fagsprog. Og eleverne kan selv læse formelsamlingen, fordi den er henvendt til dem selv.”

Flere idéer til arbejdet med fagsprog

Ud over at fastholde instruktionen og stoppe op og skrive giver kortene idéer til at beskrive figurer/billeder, bearbejde fagligt ordforråd, danne fagsproglige sætninger og at skrive en kort fagtekst sammen på baggrund af lærerens oplæsning (metoden går også under betegnelsen 'dictogloss'). Kortene danner baggrund for udveksling af idéer og erfaringer, og som læsevejleder eller teamkoordinator kan man følge op ved at sætte kortene i spil på et teammøde. Man kan fx lægge de seks kort ud på bordet og bede kollegerne vælge ét kort ud og fortælle, hvad de har lavet med udgangspunkt i kortets idé.

Hvorfor skrive sig til læring?

Projektleder Peter Heller Lützen forklarer, at man ofte tænker på skrivning i skolen som præsentationsskrivning, men i dette projekt har fokus været på processen: ”Her er der tale om skrivning for læring, og vores mål har været at finde meget simple indsatser med meget stor rækkevidde. Det lyder helt vildt simpelt at stoppe op og skrive, men hvis du tænker på det som en læringsstrategi, så er det en livsvarig strategi, som mange faktisk ikke har.” Erfaringen er, at kortene er noget, som alle faglærere kan mødes om, og skrivning bliver sat i spil på skolerne som læringsredskab. Og som Peter Heller Lützen tilføjer, så ”er der ikke grænser for, hvad man kan stoppe op og skrive om…”

Klassens skrivemiljø

I projektet er der også udviklet et spil, som danner ramme om en times udforskende samtale om klassens fysiske skrivemiljø. Spillet kan afdække, hvad man bruger klasselokalet til i forbindelse med elevernes skrivning og udvikling i fagene. Samtalen er rammesat i tre faser og munder ud i aftaler om konkrete tiltag i klasseteamet.

Projektlederen forklarer idéen med at sætte fokus på klassens fysiske rum i forbindelse med skrivning i fagene: ”Lokalet kan være med til at skabe synlig stilladsering af læreprocesser. Lokalet skal fysisk udtrykke det, man arbejder med aktuelt.” Lokalet kan ifølge Peter Heller Lützen bruges på to måder: Dels kan stilladsering synliggøres med hjælpsomme plancher, plakater, lister, billeder og artefakter, dels kan lokalet bruges til at præsentere elevernes produkter.  

Med hensyn til stilladserende materiale fremhæver Peter Heller Lützen nogle af de overvejelser, der kan gøres med spillet: ”Lad være med at have de samme generiske forlagsmaterialer hængende i årevis. Plakater med fx stavetrappen og fortællebroen er der ikke noget galt med, men de skal kun være der, når klassen arbejder med netop dette. Materialerne skal knytte sig til det, eleverne har fokus på netop nu og i den lokale kontekst. Og lad så eleverne selv være med til at skabe de læringsunderstøttende materialer til klassen.”

Den anden måde at bruge rummet på kan være som scene for elevernes produkter, fx foldebøger, udprintede PowerPoints, tekster eller grafiske modeller. Her er det ifølge Peter Heller Lützen vigtigt, at man også præsenterer ufærdige produkter, hvis man vil arbejde med processkrivning. Det er noget, som lærerne på Lolland især har arbejdet med i projektet.

På Lolland arbejder skolernes lærere videre med at udvikle fagsprogsdidaktik i projektet. Projektlederen håber, at spil og samtalekort kan være med til at sætte skrivning som læringsredskab i spil også på andre skoler.