Chatbotten er hot topic for ordblindelærere

Den 30 september i København og den 4. oktober i Aarhus kan du dykke ned i emnet kunstig intelligens (AI) og skriftsprogsvanskeligheder på centerets temadage.
Hvorfor AI og skriftsprogsvanskeligheder er et hot topic, kan du læse om i denne artikel.

Katja Vilien arbejder i Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, som er en del af Nationalt Videncenter for Læsning, og hun har mødt to erfarne ordblindeundervisere samt en vejleder for ordblinde studerende, som fortæller om, hvordan AI hjælper dem med at få undervisningen til at være meningsfuld og i zonen for nærmeste udvikling. En chatbot kan gøre en verden til forskel, både som didaktisk værktøj i ordblindeundervisningen og som kompenserende værktøj for ordblinde i job, men det kræver, at man er skarp på formålet.

Med ChatGPT skal Karsten ikke gå på kompromis med læremidlerne

Karsten Jepsen er ordblindeunderviser på Københavns VUC, og han er ret begejstret for den nye teknologi som et didaktisk værktøj. ChatGPT gør det fx. muligt for ham at nedjustere sværhedsgraden i opgaver til forskellige niveauer, sådan at de passer til hans elevers læsefærdigheder. Han får også teknologien til at tilpasse opgavernes emne, så de bliver meningsfulde for netop hans elever.

For Karsten Jepsen er kunstig intelligens noget, der sparer forberedelsestid og – måske vigtigst – giver hans undervisning et kvalitetsløft og gør det muligt at differentiere. Karsten Jepsen fortæller om et forløb, han laver på HF i engelsk lige nu:

– Eleverne skal fx lære om kongruens mellem subjekt og verbal. Uden tilpasning med ChatGPT var opgaverne formuleret meget generelt a la: ”Fran and Richard meets at Oxford Street.” Eleverne skulle så finde ud af, om der skulle -s på meet eller ej. Men historien om Fran og Richard var totalt uvedkommende for eleverne, og ingen af dem kender Oxford Street. Derfor bad jeg ChatGPT om at ændre opgavens tema til konspirationsteorier, som de fleste kender til. Så havde eleverne nogle kroge at hænge det op på. De havde allerede billeder af det inde i hovedet. Det er vigtigt, for eleverne lærer mere, når de har noget at relatere til.

– Bagefter brugte jeg ChatGPT til at finde og konstruere små tekster om konspirationsteorier. Eleverne skulle så vurdere teorierne på nogle parametre, fx hvilken teori var mest crazy? Hvilke havde vist sig at være sande? Mit mål var at få eleverne til at øve sig i at læse med forståelse, og det gør de, når der på den måde er et indbygget læseformål i opgaven.

Karsten Jepsen oplever, at det er lettere for hans ordblinde elever at læse uden hjælpemidler, når de på den måde er på jagt efter noget i teksten:

– I det virkelige liv læser du dine egne tester og har allerede nogle spørgsmål at gå til teksten med. I skolen vælger nogle andre ofte teksterne for dig, og nogle gange ved eleverne ikke selv, hvorfor de er i undervisningen. Det svarer jo til at gå hen i et supermarked uden en indkøbsseddel og bare gå rundt, indtil det lukker. For mig handler det hele om, at undervisningen er i zonen for nærmeste udvikling, og at eleverne bliver aktiveret og investerer i undervisningen. Men det kræver noget særligt af din forberedelse. Her kan AI støtte dig som lærer. Jeg ville aldrig få tid til at finde og beskrive alle de konspirationsteorier, men det gør GPT’en for mig.

Når Karsten Jepsen bliver spurgt, om ikke det tager længere tid at bruge teknologien til at lave egne materialer, så understreger han, at hvis man kender læringsformålet, så tager det ikke længere tid:

– Min tid er bare givet bedre ud. Før skulle jeg altid gå på kompromis med læremidlerne. Jeg udvikler jo nogle skabeloner, og det tager ikke fem minutter at lægge det ind i ChatGPT og få den til at tilpasse til et nyt hold elever. Jeg bliver også hele tiden bedre til at prompte.

Kompensering eller læringsrum

I et andet forløb instruerede Karsten Jepsen sine elever i at bruge chatbotten som interviewer. Efter en række prompts med præciserende spørgsmål kunne AI levere en disposition til hver enkelt elevs mundtlige oplæg på engelsk med en forbilledlig struktur. Alle elever havde analyse og konklusion med. Men eleverne blev nervøse for, om ikke det så var snyd. Det mener Karsten Jepsen ikke:

– Nej, det er ikke snyd, for læringsformålet var ikke at lave sin egen disposition, men at åbne munden og holde et oplæg i første omgang. Og nu har eleverne god erfaring med genren. Det handler om at være skarp på, om vi bruger AI som kompensering eller læringsrum.

Det vil være et succeskriterie, hvis vi blev helt overflødige

For eleverne på HF bliver AI altså et greb i læringsrummet, men for ordblinde i job spiller de kompenserende muligheder en særligt stor rolle. Karsten Jepsens kollega Ragna Ea Bentsdatter er uddannet audiologopæd og ansat ved Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Hun ser, hvordan kunstig intelligens frisætter hendes voksne kursister. Pludselig får de muligheder for at formulere sig og strukturere på skrift på lige fod med andre.

En af hendes kursister blev hurtigt helt uafhængig af andres hjælp, når hun skulle sende mails og kommunikere med kunder og kolleger på skrift. Det skubbede til magtbalancen mellem hende og hendes leder, og det skulle de lige vænne sig til. For andre kan det kræve mere at skulle bruge chatbotten som værktøj:

– Jeg havde fx en tømrer, der gerne ville i gang med at skrive e-mails. Det var noget, han ikke tidligere havde turdet kaste sig ud i, fordi hans skrivning er fyldt med stave- og grammatikfejl, og han har svært ved at formulere sit budskab skriftligt. Men han ved godt, hvad han vil kommunikere ud, og her er chatbotten oplagt at bruge. Men det kræver jo, at man kan prompte den.

For at møde den udfordring tog de fat i et konkret problem fra tømrerens arbejde: Hans lærlinge skulle blive bedre til at rydde op i bilerne, når de var ude på opgaver. Han ønskede at få sagt det helt tydeligt i en fælles mail til lærlingene, men samtidig uden at lyde alt for sur.

– Med hjælp fra en af de skabeloner, jeg har udviklet til at guide mine kursister i prompting, fik han chatbotten til at formulere en mail helt uden stave- og grammatikfejl og med god struktur og hovedbudskabet flot på plads. Der var bare lige det, at botten havde skrevet en hel side, og det er jo ikke passende at skrive så lange mails om så lidt, fortæller Ragna Ea Bentsdatter.

Ud over at teksten var for lang, så var den også overdrevent høflig, og den bar præg af gentagelser og eksempler, tømreren ikke havde bedt om. Chatbotten kunne finde på at inddrage nogle skruer og møtrikker, som slet ikke var relevante. Nu er problemet ikke, at der er for lidt tekst. Der er pludselig rigeligt med tekst, men den skal redigeres, som Ragna Ea Bentsdatter forklarer. Og hun fortsætter:

– Et succeskriterie for os ordblindeundervisere bør være, at vi bliver helt overflødige en dag. Men det bliver vi ikke lige foreløbigt, for kursisterne skal stadig lære at bruge det her AI-værktøj, ikke kun som kritiske redaktører af selve chatbottens output, men også som medborgere med en ny og mere ligestillet status i det skriftsproglige landskab. Når kursister som tømreren bruger chatbotten, skaber det også nye sociale dilemmaer ude i deres hverdags- og jobliv, som vi som undervisere må støtte dem i at håndtere.

Ragna Ea Bentsdatter er ikke bekymret for brugen af AI i Ordblindeundervisning for voksne. Hun fokuserer på formålet med ordblindeundervisningen og mener, at AI-literacy er værd at prioritere:  

– Mine kursister skal ud at fungere med læsning og skrivning i deres hverdag og på jobbet her og nu. Og med chatbotten har vi som aldrig før et redskab, der kan hjælpe dem med netop dét. Det handler om, at kursisterne skal frisættes. De skal ligestilles med andre. Derfor skal vi som undervisere bruge krudtet på at gøre dem dus med chatbotterne og også vægte det overfor at bruge alt for meget tid på at sidde og træne fonemer og morfemer.

AI-literacy

For at forklare, hvad tømreren skal kunne for at bruge AI til at skrive mails, kan vi bruge CLEAR-modellen. Hvert bogstav i modellens navn står for en kompetence, som er nødvendig for at bruge AI:

• Concise: Man skal kunne prioritere og sortere i de “oplysninger”, man fodrer sprogmodellen med.
• Logical: Man skal strukturere den besked, man giver chatbotten, den såkaldte prompt.
• Explicit: Man skal være tydelig med angivelse af format, rolle etc., fx når tømrerens mail ikke skal fylde flere sider.
• Adaptive: Man skal vurdere chatbottens output og tilpasse prompten.
• Refleksiv: Endelig er det vigtigt, at man kan bearbejde outputtet kritisk for at kunne tilpasse sin egen interaktion med chatbotten.

Når Ragna Ea Bentsdatters kursister skal bruge kunstig intelligens som hjælpemiddel, kræver det altså nogle helt særlige færdigheder.

Bertil Norman Andersen er ansat i Rådgivnings- og støttecentret ved Aarhus Universitet og har 17 års erfaring fra SPS til unge på videregående uddannelser. Kort fortalt er SPS en forkortelse for Specialpædagogisk støtte og et tilbud, der for ordblinde studerende blandt andet omfatter individuel studiestøtte. Bertil Norman Andersen er uddannet cand.mag. med efteruddannelser i hhv. læsevejledning og webprogrammering. Han uddyber, hvor komplekst det er at opbygge AI-literacy:

– Man skal vide, hvornår og hvordan man skal bruge en chatbot, og ikke mindst kunne interagere med en AI-model, hvilket både stiller brugeren over for krav til skriftsproglige færdigheder og nye krav til håndtering af en anderledes og kritisk orienteret arbejdsproces, faktisk skal man mestre en helt ny tekstgenre.

For de ordblinde studerende, som Bertil Norman Andersen vejleder, er det særlig vigtigt at forstå, at AI bygger på en statistisk sprogmodel og ikke er en kilde til pålidelig viden:

– ChatGPT er upålidelig og kan være svær at gennemskue. Det er fx en rigtig dårlig ide at lade botten overtage læseopgaven og opsummere en fagtekst på studiet. Men det kan være en god ide at bruge den til at styrke overvågningsstrategier under læsning. En af de studerende, jeg vejleder, læser nanoscience, og han bruger chatbotten til at skitsere læseformål og stille forståelsesspørgsmål til en tekst undervejs i læsningen. På den måde får han pejlemærker at styre sin læsning efter, fortæller Bertil Norman Andersen, og han fortsætter:

– AI-literacy og prompt engineering er meget komplekse færdigheder. Du kan ikke bare bruge chatbotten som en søgemaskine på linje med Google. ChatGPT giver dig en sandsynlig formulering, men ikke dokumenter, du kan stole på.

Kunstig intelligens tilbyder altså banebrydende nye muligheder, både som didaktisk værktøj og kompenserende teknologi for ordblinde, men det kræver samtidig en kritisk og bevidst bruger, og der er brug for udvikling af AI-literacy.