Gør det en forskel at blive testet ordblind? Eller næsten ordblind?

Denne artikel handler om, hvad det er værd at prioritere, når vi sender ressourcer efter ordblindeområdet. En ny uddannelsesøkonomisk undersøgelse slår fast, at det nytter at opspore ordblinde elever i skolen, men at der er uudnyttede potentialer for at tilpasse indsatser for både ordblinde elever og især for de elever, der lige netop ikke falder inden for ordblindeområdet. I artiklen reflekterer læseforsker Stine Fuglsang Engmose over fem vigtige pointer fra undersøgelsen, og nederst i artiklen kan du gå helt tæt på studiet, når postdoc i økonomi Kristoffer Ibsen gennemgår studiets fund og grafer på video.

Det gør en forskel at blive testet ordblind

Først og fremmest viser undersøgelsen, at det gør en forskel at blive testet ordblind i Danmark. De elever, der testes og falder inden for kriterierne for en ordblindediagnose, får et større fagligt udbytte i deres grundskoletid, end de ellers ville have gjort. Og mindst lige så vigtigt: De fastholdes i højere grad på en efterfølgende ungdomsuddannelse.  

”I virkeligheden er det nok ikke det at blive testet, der gør forskellen. Det er de indsatser, som følger med en ordblindediagnose, der gør forskellen. Det er vigtigt, at vi nu har data, der underbygger, at skolernes arbejde med elever med ordblindhed faktisk rykker dem,” forklarer Stine Fuglsang Engmose.

Skolernes arbejde med ordblindhed omfatter typisk en målrettet undervisning i skriftsproglige færdigheder og undervisning i at bruge læse- og skriveteknologi, så man kan læse og skrive på lige fod med sine klassekammerater med brug af fx oplæsningsprogram og tale-til-tekst. Der bliver også ofte taget hånd om elevens følelsesmæssige reaktioner på at være testet ordblind. Ældre elever får særlige vilkår til prøver, og i videre uddannelse er der tilbud om studiestøtte.

Læseforskeren fremhæver ordblindeområdets særlige fortrin: ”Med til historien hører nok, at netop på ordblindeområdet har de fleste skoler veletablerede indsatser. Undersøgelsen understreger, at skoler og kommuner fortsat skal prioritere disse indsatser for ordblinde elever i skolen.”

På nvol.dk kan du læse mere om afdækning af ordblindhed på vores temasider om afdækning tidligt i skoleforløbet i 3.-10. klasse.

Jo tidligere ordblindhed identificeres, des større udbytte får eleven af støtten

Den uddannelsesøkonomiske undersøgelse viser også, at jo tidligere du bliver testet ordblind, des bedre. Det er de tidligst identificerede ordblinde, der klarer sig bedst på langt sigt. Selvom man i Danmark først konstaterer ordblindhed fra 3. klasse, kan skoler sørge for systematisk at opspore elever i risiko for ordblindhed i de første skoleår. Skolerne kan også iværksætte såvel almene som målrettede indsatser, der kan forebygge senere afkodningsvanskeligheder allerede på de første klassetrin.  

Stine Fuglsang Engmose lægger vægt på, at tidligt fokus på ordblindhed hos en elev også afstedkommer tidlige indsatser:

”Når lærerne, læsevejlederen og forældrene ved, at du er udsat i forhold til at tilegne dig sikker læse- og skrivefærdighed, så er det min erfaring, at det giver dig adgang til mange af de indsatser, skolerne laver hele vejen op gennem skoleforløbet, fx kurser i afkodning og stavning og teknologiske hjælpemidler, ordblindepatruljer, kurser med fokus på læseforståelse, mentorordninger og meget andet.”

Og hun fortsætter:

”Vi ved også fra andre undersøgelser, at næsten alle kommuner har en handleplan for indsatser for ordblinde elever, og langt de fleste skoler har systematiske indsatser for ordblinde elever. Indsatserne er af meget varierende omfang, men de er generelt veletablerede og velbeskrevne.”

Der er altså god grund til at tro, at fordelen ved at blive testet ordblind tidligt hænger sammen med de indsatser, der er etableret på skolerne. Heldigvis ved vi også rigtig meget om, hvordan man kan undervise netop den her gruppe af elever, så de udvikler sig skriftsprogligt og får samme muligheder som deres kammerater uden ordblindhed. Det kan du læse mere om på Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheders hjemmeside på temasiden: Elever med ordblindhed i grundskolen. Og for de yngste elever: Forudsætninger og skriftens lydprincip.

Meget tyder altså på, at ordblinde elever bliver løftet fagligt i danske skoler, når de blot opspores – og helst opspores tidligt. Det gælder desværre ikke, når vi ser på gruppen af elever, som falder lige på den anden side af grænsen for, hvornår man bliver identificeret som ordblind i Ordblindetesten. Dem skal det handle om nu.

Vi bør styrke indsatsen for de ’gule’ elever, der lige netop falder uden for ordblindeområdet

Økonomiforskernes undersøgelse viser, at indsatsen for de elever, der falder lige på den anden side af grænsen for, hvornår man bliver identificeret som ordblind (de såkaldt ’gule elever’), er mindre effektiv end indsatsen for gruppen af ordblinde elever.

Stine Fuglsang Engmose forklarer:

”Nogle skoler vil have en god indsats for den her gruppe elever, som kæmper med at stave og læse, men som ikke identificeres som ordblinde. Men de undersøgelser, jeg kender til, tyder på, at cirka halvdelen af skolerne ikke løfter denne gruppe i samme grad som deres ordblinde kammerater.”

Og det er ifølge læseforskeren, fordi vi ikke prioriterer det højt nok at give disse elever den rette støtte:

”Det er min hypotese, at elevgruppen sakker bagud, fordi nogle skoler ikke har målrettede indsatser for dem. Undersøgelser viser, at det er muligt at rykke den her gruppes læse- og stavefærdigheder med noget, der ligner en ordblindeindsats, og det vil være oplagt at tænke indsatserne for ordblinde elever og de såkaldt gule elever sammen. De her elever ligner hinanden rigtig meget, når det kommer til deres fonologiske færdigheder, og vi skal lade være med at se dem som meget forskellige elever i den her sammenhæng,” påpeger Stine Fuglsang Engmose.

For både elever med ordblindhed og elever, som falder på den anden side af grænsen, er det væsentligt at være opmærksom på bredere sproglige vanskeligheder. Det kan være vanskeligheder med sprogforståelse og -produktion. Stine Fuglsang Engmose husker os på, at skolerne faktisk ofte har adgang til meget viden og en række ressourcepersoner, der kan danne grundlag for afdækning og tiltag ved komplekse vanskeligheder:

”Skolen har i forvejen forskellige typer af data på eleven fra nationale testredskaber, forlagsudviklede testredskaber, elevens produkter, løbende observationer osv. Det er derfor ikke altid nødvendigt at iværksætte yderligere udredning, men nyttigt at dykke ned i alle de informationer, man i forvejen har om elevens sproglige og skriftsproglige udvikling,” forklarer hun og fortsætter:

”Og i den situation, hvor der er tegn på mere komplekse vanskeligheder, fx med sprogforståelse eller sprogproduktion hos eleven, har skolen et godt netværk af ressourcepersoner at trække på. Dansklæreren og læsevejlederen kan med fordel styrke samarbejdet med fx dansk som andetsprogsvejlederen, inklusionsvejlederen, skolens tilknyttede logopæd eller skolepsykologen.” 

Hvis du savner inspiration til arbejdet med den såkaldt ’gule’ elevgruppe eller elever med komplekse vanskeligheder, finder du viden og værktøjer på temasiderne Elever i afkodnings- og stavevanskeligheder og Sprogforståelse.   

Med en ordblindediagnose følger et fald i trivsel

Et andet sted at sætte ind på baggrund af undersøgelsens resultater er arbejdet med ordblinde elevers trivsel. Undersøgelsen viser et midlertidigt fald i elevernes trivsel umiddelbart efter en ordblindediagnose på tværs af tre målepunkter: elevens faglige trivsel, sociale trivsel og følelsen af at få den rette faglige støtte.

To år efter at være testet ordblind vender elevernes trivsel dog tilbage til de oprindelige niveauer. Eleverne oplever altså et dyk i trivsel i årene efter afdækning af ordblindhed, men er det så en overvejelse værd ikke at blive testet for ordblindhed? Det er en løbende diskussion, men som tingene er nu, mener Stine Fuglsang Engmose, at det er en god ide at lade sig teste:

”De positive effekter i form af indsatser i skolen, som leder til højere karaktergennemsnit, bedre læsefærdigheder med og uden hjælpemidler, fastholdelse i uddannelse og i sidste ende bedre muligheder i livet, er værd at holde sig for øje. Dertil kommer, at undersøgelsen også viser indikationer på en positiv effekt på især akademisk selvopfattelse på længere sigt for de elever, der er testet ordblinde. På længere sigt opbygger eleverne en større tro på egne evner. Dette mønster i trivselsmålene understreger for mig, at det er afgørende, at man som led i skolens indsatser for ordblinde elever har blik for de emotionelle følger af ordblindhed, i særdeleshed i umiddelbar forlængelse af en ordblindediagnose.” 

På videncenterets temaside om emotionelle følger af ordblindhed finder du artikler, podcasts og film til inspiration i arbejdet med ordblinde elevers sociale og faglige trivsel.

Ordblinde elever mangler deltagelsesmuligheder i engelsk

I undersøgelsen er der som sagt fremgang at spore i elevernes karakterer hos de elever, der testes ordblinde. Undersøgelsen viser, at motoren bag den udvikling findes i danskfaget med afsmittende effekter på matematik og naturfag. Men der ses ikke bedre resultater i engelsk.

Det er et billede, som Stine Fuglsang Engmose genkender. Hun ser et uforløst potentiale for at understøtte ordblinde elevers deltagelsesmuligheder i sprogfag og på tværs af hele fagrækken:

”Både kortlægninger af kommunale praksisser og folkeskolens praksis (Se 'Læs mere' nedenfor) peger i samme retning. Her vurderer læsevejlederne meget tydeligt, at der er behov for kompetenceudvikling hos deres lærerkolleger, når det gælder inklusion af ordblinde elever. Og undersøgelsen af skolernes praksis viser, at det typisk er dansklærerne, der forbereder deres undervisning, så den understøtter ordblinde elever, mens andre faglærere i mindre grad har det perspektiv med i deres forberedelse og gennemførelse af undervisningen. Det er et problem, da ordblinde elever har læsevanskeligheder i alle fag med læse- og skrivekrav.”

Der er altså behov for lokale og nationale udviklingsprojekter, der kan gøre os klogere på, hvordan de positive effekter af indsatserne for ordblinde elever også kan overføres til andre fag og i særlig grad sprogfagene. Derfor nedsætter Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder en arbejdsgruppe med fokus på ordblindhed og undervisning i sprogfagene, og du kan få indsigt i gruppens arbejde og resultater på en temadag i uge 40 2025. Hold øje med videncenterets kalender.

Alle elever skal have passende støtte

Den nye uddannelsesøkonomiske undersøgelse viser altså, at når vi skal prioritere støtte til elever i læsevanskeligheder, så gør ordblindediagnosen en forskel. Og det bliver også tydeligt, hvor vi mangler at sætte ind, herunder med indsatser for de ’gule elever’, der ligger lige på grænsen til en ordblindediagnose.

Stine Fuglsang Engmose fremhæver en vigtig læsefaglig pointe: ”Vi taler jo altid om grader af vanskeligheder, hvor vi på forskellige måder sætter grænsen for, hvem der skal have støtte. Vi skal huske at give alle elever passende støtte og deltagelsesmuligheder, også hvis de ikke får en diagnose.”

Og hun pointerer desuden, at det tværfaglige forskningssamarbejde bliver vigtigt, når vi skal prioritere ressourcer og løse samfundets problemer:

”Der er jo rigtig mange elever, der har brug for hjælp og støtte i skolen. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, om brugen af ressourcer faktisk virker, og hvordan vi skal prioritere. Det kan økonomer hjælpe os med at blive klogere på.”

Hvis du vil blive klogere på økonomernes forskning i effekter af at blive identificeret som ordblind i skolen, præsenterer Kristoffer Ibsen selv studiets fund og metoder i denne film.

Kristoffer Ibsen er postdoc på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og desuden tilknyttet Trygfondens Børneforskningscenter. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med adjunkt Søren Albeck Nielsen.