Oversigt

Skriv i skolens overgange

I denne webdok får du fif til, hvordan du kan skrive med dine elever i overgangen fra 6. til 7. klasse. Ideerne kommer fra et delprojekt i Lolland skriver, som følger en hel årgang elever og lærere, fra de gik i 5. klasse, til de afslutter 8. klasse.

Lolland skriver handler generelt om skrivning i fagene, og i dette delprojekt om overgang fra 6. til 7. klasse brugte vi elevernes skrivning og tekster som fagligt omdrejningspunkt for overleveringen til 7. klasse. Konkret har eleverne i 6. klasse lavet multimodale tekster til deres nye lærere i 7. klasse, og her kan du få inspiration til selv at arbejde med skrivning i overgange.

Næsten alle elever skifter lærere i overgangen fra mellemtrin til udskoling, og i mange kommuner samles man også på andre skoler. Men denne overgang får ikke så meget opmærksomhed, og når den gør, er der ofte fokus på trivsel, venskaber og klassedannelse. Men hvad med det faglige – hvilken rolle spiller det? I Lolland skriver satte vi fokus på eleverne som fagligt lærende, der kan fortælle deres kommende lærere om, hvordan de bedst lærer, hvad de kan lide, og hvordan de gerne vil arbejde i udskolingen. Det var eleverne og ikke lærerne, der havde denne viden. Det satte eleverne i centrum og gav dem en faglig stemme. Dermed bliver eleverne ikke blot overleveret af andre, men får selv en stemme og kan præsentere sig for deres nye lærere.

På de fleste skoler var det især i dansktimerne, der blev arbejdet med overgangsprojektet. Skrivning i danskfaget skal rumme håndtering af autentiske kommunikationssituationer, og det kan være svært at finde plads til dem i undervisningen. Men skolens overgange er i sig selv autentiske situationer, som kalder på, at eleverne skriver og kommunikerer til deres kommende lærere. Det handler om at give eleverne myndighed som vidensbærere og at give de modtagende lærere mulighed for at lytte til eleverne, inden undervisningen i 7. klasse for alvor går i gang.

Gode grunde til at skrive i overgange

Der er mange fordele ved at gøre eleverne skrivende. Tekster kan videregive viden, eleverne kommer til at reflektere over og evaluere deres egne arbejdsformer fra mellemtrinnet, de afgivende lærere får del i samme refleksion, og de modtagende lærere får adgang til viden. Således har alle parter i processen glæde af mere skrivning i overgange:

De afgivende lærere

støtter eleverne i en potentielt svær overgang
evaluerer egen undervisning gennem elevernes øjne
samarbejder om et fælles fagligt projekt som afrunding i 6. klasse

Eleverne

reflekterer over egen læring
får ejerskab og myndighed som fagligt lærende
præsenterer sig selv – og bliver ikke kun præsenteret af andre
får en god faglig fællesoplevelse i slutningen af 6. klasse

De modtagende lærere

får faglige input om eleverne – og ikke kun sociale
får viden om elevernes arbejdsmåder
får inspiration til læringsaktiviteter fra eleverne selv

I denne film kan du se, hvordan lærere og elever på Rødby Skole brugte skrivning i overgangen mellem 6. og 7. klasse.

Hvad gjorde vi?

I juni i 6. klasse lavede alle elever overgangstekster til deres nye lærere. Eleverne arbejdede i grupper, og der var en række kræv til deres produkter:

De skulle lave en fælles del om, hvad og hvordan de har arbejdet med skrivning i fagene. Det skulle de, fordi overgangsprojektet indgik i Lolland skriver, men du kan også arbejde med andre faglige emner.
De skulle hver især lave en individuel del om, hvad og hvordan de skriver i fritiden (til hvem, i hvilke formater, teknologier, sprog m.v.). Den individuelle del kunne være en kort video eller lydfil, hvor de fortæller om sig selv.
Den fælles del og de individuelle dele skulle integreres i samme produkt. Nogle elever lavede QR-koder, som linkede til deres individuelle tekster.
Eleverne præsenterede i enten Canva, Book Creator eller Padlet. Disse tre programmer ligger alle i SkoleTube og kan let deles i klassen og med de lærere, som skal have eleverne i 7. klasse.

Her finder du tre små vejledninger i, hvordan man bruger Canva, Book Creator og Padlet og deler tekster på SkoleTube:

Se mere Se mindre

Arbejd i tre faser

Arbejdet var tilrettelagt som et kort undervisningsforløb i tre faser. De fleste skoler brugte to-tre hele skoledage på projektet. Inddelingen i klare faser med hver deres delmål giver eleverne overblik over processen og stemmer overens med beskrivelserne af skriftlig fremstilling i Fælles Mål for faget dansk. Du kan frit bruge af nedenstående ideer og ressourcer, bytte rundt og organisere det anderledes. Men husk, at det altid er godt at tilrettelægge skriveopgaver i nogle let genkendelige faser.

Fase 1

Analyser kommunikationssituation

Eleverne skal skrive til lærere, som de ikke kender. Derfor er det en god ide at analysere situationen og overveje, hvordan teksten kan udformes hensigtsmæssigt, så den passer til modtageren. Det er også godt at afklare, hvad man allerede ved og kan bruge, og om denne opgave adskiller sig fra dem, man plejer at arbejde med.

Her kan du hente forslag til spørgsmål og et skema, som eleverne kan arbejde i. Filen ligger i Word, så du frit kan ændre i den.

Brainstorm og udvælg ideer

Det kan være en god ide at arbejde med idegenerering i plenum for hele klassen eller ved at lade grupper dele ideer. Så kan alle blive inspirerede af hinanden. Men grupperne kan ikke skrive om alle gode ideer – de skal blive enige om at vælge noget ud. Det skal være noget vigtigt, som både repræsenterer, hvad de har arbejdet med, og som de mener, vil informere modtageren – deres kommende lærere. Udvælgelse af ideer skal ske kvalitativt og begrundet, så man faktisk arbejder med de bedste ideer og ikke blot trækker lod eller stemmer om det.

Her kan du hente forslag til et skema, som eleverne kan skrive deres begrundelser i. Filen ligger i Word, så du frit kan ændre i den.

Fase 2

Brug skriveordre og vælg format

Det er altid en god ide at arbejde med skriftlige og velovervejede skriveordrer, så man ikke ændrer i opstilling af opgaven undervejs. I et lidt større projekt som dette er det godt at komme ind på formål, brug, indhold og form. Skriveordren skal være synlig for eleverne under hele forløbet, så de løbende kan se, om de er på rette spor. Det er også vigtigt, at feedback undervejs forholder sig til skriveordren og ikke opfinder nye kriterier undervejs.

Her kan du hente forslag til skriveordre. Filen ligger i Word, så du frit kan ændre i den.

Få feedback

Feedback undervejs er vigtigt, og det er vigtigt, at den forholder sig til de kriterier, som fremgår af skriveordren. Derudover skal den være konkret, fremadrettet og mulig for eleverne at inkorporere. Den kan gives af læreren eller af eleverne – eller begge dele. Eleverne lærer ofte mere af at give feedback end af at modtage den, så grupperne kan se hinandens udkast undervejs og give feedback til hinanden. Det er vigtigt, at også elevernes feedback er kriteriebaseret og konkret.

Her kan du hente forslag til, hvordan man kan arbejde med både lærer- og elevfeedback. Filen ligger i Word, så du frit kan ændre i den.

Fase 3

Brug feedback

Eleverne skal bruge den feedback, de har fået. Det er altid skribenten selv, der vælger, hvad der skal bruges. Også feedback fra læreren. Eleverne skal i denne fase færdiggøre deres tekster, så meget de kan og finder nødvendigt.

Præsenter produkt

De færdige tekster gemmes og gives videre til modtagerne, som er de kommende lærere i 7. klasse. De afgivende lærere er nødt til at hjælpe eleverne med dette, især hvis de skifter klasser og skoler. I begyndelsen af 7. klasse skal de modtagende lærere læse, se og lytte til elevernes tekster og lave små samtaler med dem ud fra deres tekster.

Her kan du hente en kort instruktion i, hvordan de modtagende lærere kan organisere samtalen med de nye elever – ud fra deres overgangstekster. Filen ligger i Word, så du frit kan ændre i den.

I det nedenstående slideshow kan du se eksempler på, hvordan man i Lolland skriver har arbejdet med faserne:

En klasse har brainstormet i fællesskab, og læreren har skrevet hele klassens forslag til emner op på klassens board. Herefter diskuterede eleverne i grupper, hvilke ideer de selv ville gå videre med.
En elev har skrevet post-its ud fra sin egen hukommelse. Bagefter deler eleverne ideer med hinanden og udvælger sammen i grupper.
Uddrag af skriveordre som en plakat. Eleverne skal selv lave plakater, så skriveordren fungerer samtidig som modeltekst. Skriveordren er synlig og skriftlig og kan hænge i lokalet under hele skriveprocessen.
Her har lærerne lavet feedback-spørgsmål som kort, som eleverne trækker og diskuterer ud fra. Det sætter eleverne i gang og kvalificerer deres samtaler om, hvad der kan gøre teksterne bedre.
Den modtagende lærer taler med eleverne om deres tekster. Eleverne uddyber både de faglige og de individuelle refleksioner.

Forrige Næste

Læs mere om emnet her

Denne bog beskriver, hvordan man kan organisere projekter i tydelige faser:
Lilian Rohde & Anja Lea Olsen (2013). Innovative elever. Akademisk Forlag.

Fælles Mål for dansk beskriver, hvordan man bør arbejde i faser med skriftlig fremstilling.

Denne rapport beskriver undervisning i udskolingen og forskelle mellem mellemtrin og udskoling:
EVA (2019). Undervisningspraksis i udskolingen.

På Lolland skrivers projektside kan du finde mere information om skrivedidaktik og gode ideer til din egen skriveundervisning.