“Sådan en slags detektivarbejde”

Alt for mange flersprogede elever går i skole med ordblindhed, som ikke bliver opdaget. Årsagen er, at det kan være svært at skelne mellem dansksproglige vanskeligheder og ordblindhed. Og når ordblindheden så bliver afdækket, er det vigtigt at indrette undervisningen, så både elevernes ordblindhed og eventuelle andre sproglige udfordringer håndteres. Der er med andre ord meget at være opmærksom på. I Holbæk kommune har man gjort sig gode erfaringer med både at opspore gruppen af flersprogede, ordblinde elever og følge op med god undervisning og forældreinddragelse. Det er sket i projektet Diagnosticering, undervisning og forældreinddragelse, der er blevet gennemført på kommunens to store byskoler, hvor andelen af flersprogede elever er høj. Katja Vilien, der er faglig formidler i Nationalt Videncenter for Læsning, har mødt Vibeke Pürschel Christensen, Maria Sabroe og Kirsten Halling, der alle har deltaget i projektet. Deres vigtigste erfaring er, at sådan en indsats kræver et stærkt samarbejde. Såvel mellem kommunens læsekonsulent, skolens læsevejledere og faglærere, som med eleverne selv og deres forældre.

Vi fik øje på, at der ikke var mange flersprogede ordblinde elever i kommunen

På Bjergmarkskolen, den ene af projektets to deltagende skoler, er hver tredje elev flersproget, og for få år siden var der ikke mange af skolens flersprogede elever, der var konstateret ordblinde. Den tendens var faktisk gældende i hele kommunen, når man så på gruppen af flersprogede elever, og det bekymrede kommunens læsekonsulent Vibeke Pürschel Christensen:

- Vi fik øje på, at der ikke var mange flersprogede ordblinde elever i kommunen, og det passede med, hvad forskningen siger om problemer med at finde de her elever. Forskningen peger på, at ordblindhed hos flersprogede elever ofte bliver overset i skolen, så da jeg fik øje på, at der var et lavere antal flersprogede ordblinde elever i Holbæk kommune, end der statistisk burde være, ringede alarmklokkerne. Derfor søgte vi midler til et projekt, som talte ind i at være dobbelt ramt af både ordblindhed og andre sproglige udfordringer.

Maria Sabroe, der er konsulent på LæseTek i Holbæk kommune og deltog i projektet, supplerer:

- Nu er der jo en ordblindetest målrettet flersprogede elever på vej, men dengang manglede vi velegnede tests, og derfor var vi tilbageholdende med at teste de her elever. Vi havde svært ved at se, hvad der var hvad, når der var forskellige udfordringer samtidig. 

Maria Sabroe fortsætter med at forklare projektets fokus, for det skulle ikke kun handle om at identificere de flersprogede elever med ordblindhed:

- Vi ville blive bedre til at finde de flersprogede elever med ordblindhed, men vi ville også styrke lærernes kompetencer, så læringsmiljøet kunne tilgodese denne gruppe elever. Vi ville udvikle konkrete indsatser for eleverne og styrke vejledningen af deres forældre.

Der var nok at tage fat på: Når man så på den samlede elevgruppes resultater i Sprogvurderingen i børnehaveklassen, havde en stor andel af eleverne ikke de sproglige forudsætninger, der skulle til for at få det fulde udbytte af undervisningen. Og når eleverne nåede udskolingen, blev problemerne endnu tydeligere. Læsevejleder på Bjergmarksskolen Kirsten Halling fortæller:

- Det var frustrerende. Jeg kan huske, hvordan jeg sad med en flersproget elev i 8. klasse, som skulle stave til ordet slingrende i sætningen Cyklen kom slingrende. Jeg tænkte bare: Hvordan skal eleven kunne stave til slingrende, når hun ikke engang ved, hvad det betyder?

En slags detektivarbejde

I første omgang handlede det altså om at få øje på de flersprogede elever med ordblindhed. Det blev vigtigt med en bred afdækningsmetode, - og endnu vigtigere for de elever, som for eksempel havde flygtningebaggrund:

- Hvordan kan man udrede et broget billede af en elev i 8. klasse, der ikke læser alderssvarende, men har meget i bagagen og gik ud af modtageklassen for fire år siden? Hvor megen skolegang har der været, før eleven kom til Danmark? spørger læsevejlederen.

Løsningen blev mangefacetteret: Alle elever i 4.-8. klasse blev screenet i afkodning, primært med læse- og stavetesten Diavok, der tester elevens færdigheder i koblingen mellem bogstav og lyd. Ved bekymrende resultater fulgtes op med individuelle test af både afkodning og forståelse (Elbros ordlister, højtlæsning af lix’ede tekster mv.). På denne baggrund udvalgtes elever til Ordblindetesten. Undervejs talte lærerteam, læsevejleder og eventuelt læsekonsulent sammen om afdækningen af de enkelte elever. Maria Sabroe fortæller:

- Nogle elever fulgte vi rigtig tæt for at se, om der skete en udvikling. Vi lavede en omfattende testplan og inddrog også lærerens kendskab til familierne – og samarbejdede i nogle tilfælde med kommunens logopæder. Det var sådan en slags detektivarbejde.

Og detektivarbejdet gav resultater. De to skoler i projektet gik fra at have diagnosticeret 11 flersprogede elever med ordblindhed til 28 i projektperioden på to år, og nu er gruppen af flersprogede ordblinde elever ikke længere underdiagnosticeret på de to skoler.

”Skal man tage til læge med det?”

Afdækningen blev fulgt op med kompetenceudvikling af lærerne på skolerne og dermed et løft af det almene læringsmiljø samt et målrettet kursus for de ordblinde elever. For eleverne blev en ny selvforståelse et af de vigtigste resultater af projektets indsatser. I evalueringen af projektet fremhæver eleverne, at det var vigtigt for dem at forstå, at ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre. Elevkurset handlede om at få strategier til at bruge læse- og skriveteknologi, til at styrke sin læseforståelse og til at tilegne sig nye ord . Derudover var der også fokus på, at eleverne skulle have viden om, hvad det vil sige at være flersproget og ordblind, så elevgruppen kunne forstå sig selv og blive bevidste om deres egne sproglige udvikling. En af de deltagende elever forklarer det sådan her i evalueringen:

- At man ikke er dum, at man stadig er den, man er, og at man sagtens kan få den uddannelse, som man vil. Selvom man er ordblind, kan man godt være populær eller blive til noget.

En vigtig brik i udvikling af selvforståelsen blev også en ændret tilgang til forældrene. Maria Sabroe uddyber:

- Vi fandt ud af, at begrebet ordblindhed ikke fandtes på alle sprog, og at viden om det i denne forældregruppe var meget svingende. Mange forældre til flersprogede børn havde svært ved at forstå forældrekurserne på grund af sprogbarrierer, andre havde overskyggende fordomme om ordblindhed. Jeg er for eksempel blevet spurgt, om man skulle tage til lægen med det, og nogle havde svært ved at acceptere, at de kunne have ordblindhed i familien.

Svaret på forældrenes barrierer blev at afholde særlige forældrekurser for flersprogede familier. Læsekonsulenten og skolens ordblindelærer samlede forældrene på deres børns skole. Her deltog også tolke på en bred vifte af sprog – enten i lokalet eller via telefon.

- Vi nudgede forældrene til, at tolkene skulle med, for der bliver brugt ord, som er nye for forældrene, og vi taler om noget, som kan være svært at forstå for alle forældre, forklarer Vibeke Pürschel.

Der blev også gjort et opsøgende arbejde for at få alle forældre inkluderet og gjort trygge i rammerne, så forældrene kunne støtte deres børn i at forstå og arbejde med dem selv som ordblinde flersprogede elever. Den inkluderende tilgang til forældrene har betydet, at de fleste forældre til flersprogede ordblinde elever nu deltager i kommunens forældrekurser, og at ordningen med særlige forældrekurser med mulighed for tolk for denne målgruppe nu er gjort permanent.

Indsatser for faglærerne

Afdækning af ordblindhed og støtte i hjemmet gør det ikke alene. I hvert enkelt fag på mellemtrinnet og i udskolingen møder eleverne et særligt fagsprog, og som flersproget elev kan sprogforståelsen være stærkt udfordret i skolens fag og tekstarbejde. Elevgruppen var altså dobbelt udfordret, fordi både afkodning og sprogforståelse på skolesproget krævede en ekstra indsats. Kommunens læsekonsulent og tovholder på projektet uddyber:

- Sammen med faglærere i matematik lavede vi fx en øvelse i at finde, hvad der er faglige og førfaglige ord i en opgave. Vi arbejdede med en opgave, hvor eleverne skulle udregne hældning på en skipist, og ordet ’piste’ stod bare alle steder. Hele grundlaget for, at man forstod opgaven, var bundet op på, at man skulle forstå ordet ’pist’ – for slet ikke at tale om fagbegreberne ’udregne’ og ’dividere’.

Og Kirsten Halling supplerer: Ja, og der optræder hele tiden et væld af disse eksempler på sjældent brugte ord og fagbegreber, også i de Nationale test og prøver, som så bliver den forudsætning, eleverne må forsøge at læse opgaverne ud fra.

Og hun forklarer, hvad den her elevgruppe har særligt meget brug for:

- De flersprogede elever har brug for, at der løbende i al undervisning er fokus på, at de bliver støttet og udfordret i hele tiden at tilegne sig et større og bredere ordforråd samtidig med den faglige læring. Derfor lavede vi et kompetenceudviklende forløb for lærerne i samfundsfag, historie og matematik om sprogudviklende undervisning.

Det nyeste tiltag for faglærerne er introduktion af læse- og skriveteknologi tilpasset fagene. Maria Sabroe fortæller:

- Nu satser vi på at introducere faglærerne til læse- og skriveteknologi. I dette skoleår naturfag og i næste skoleår kulturfag. Vi fokuserer på, hvordan man får bragt disse redskaber i spil i lige præcis deres fag. Det kan for eksempel være med før-, under- og efter- strategier til læsning.

Kirsten Halling supplerer: Det er det bedste sted at nå vores kollegaer: Dér, hvor de kan se: ’Hov, det kan vi godt bruge i den almene undervisning.’

Evaluering af indsatserne: Fokus på ordforråd og sproglig stilladsering

Ud over faglærernes løft af det læseudviklende læringsmiljø, blev eleverne i projektet også mødt med en direkte indsats: et 12 ugers forløb med fire timer om ugen på små hold med fokus på ordforrådsudvikling og læse-/skriveteknologi som hjælpemidler. Elevkurset blev skræddersyet til den dobbeltudfordrede elevgruppe, og eleverne blev mødt med viden om flersprogethed, for eksempel at kendskabet til mange sprog være en fordel, da det kan give en bedre fonologisk opmærksomhed, og ordforrådsarbejdet fik som noget nyt en meget fremtrædende plads i indsatsen for denne elevgruppe.

Slutevaluering af projektet  viser, at de deltagende elever efter projektperioden havde øget tiltro til egen læring og brug af læse- og skriveteknologi, og de havde udvidet deres faglige ordforråd. Flere flersprogede elever fik som sagt afdækket deres ordblindhed, og langt flere forældre til flersprogede elever deltog i forældrekurserne. Faglærerne oplevede, at eleverne var mere sprogligt aktive, og at de lærte flere ord i undervisningen, når undervisningen var sprogligt stilladserende og tog udgangspunkt i elevernes hverdagssprog.

Kommunens læsekonsulent opsummerer de vigtigste nye tiltag i kommunens tilgang til den dobbelt udfordrede elevgruppe:

- Holbæk Kommune havde en god almen ordblindeindsats som grundlag, men projektet her understreger, hvor vigtigt det er med et generelt læringsmiljø med fokus på sproglig udvikling i skolen, især for vores flersprogede elever. Derudover er det vigtigt at være nysgerrig på sin egen data, når der er noget, der springer én i øjnene, og derudfra sætte initiativer i gang.

Du kan læse mere om projektet og finde inspiration til sprogligt stilladserende undervisning nedenfor.