Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Filmet oplæg: Kritisk læsning og kildekritik i det digitale klasserum

Med digitaliseringens og internettets mange nye medieformater befinder vi os i dag i et komplekst tekst- og informationslandskab, der stiller øgede krav til vores kritiske kompetence som læsere – også i skolen.
Hvordan vi støtter eleverne i kritisk læsning og kildekritik i det digitale klasserum, er et
af de temaer, som drøftes i Nationalt Videncenter for Læsnings nordiske netværk om digital læsning, der samler lærere og forskere fra Danmark, Norge og Sverige.

I oktober 2024 afholdt netværket webinaret Digital læsning og læsedidaktik: Praktiske og teoretiske perspektiver fra klasserum i Danmark, Norge og Sverige, hvor medlemmerne deltog med oplæg. 
Nedenfor kan du høre de oplæg fra webinaret, som netop behandler kritisk læsning og kildekritik. 

Cecilie Weyergang fra Universitet i Oslo giver i sit oplæg et bud på, hvad kritisk læsekompetence for grundskolens ældre elever omfatter. Lene Marie Lilleaas fra Stokke ungdomsskole i Norge giver i sit oplæg konkrete eksempler på, hvordan man i udskolingen kan arbejde med udviklingen af elevernes kritiske læsekompetence, ligesom du i oplægget af Gunilla Bergquist fra Björklinge och Skuttunge skola i Sverige kan høre om konkrete eksempler på kildekritisk arbejde med digitale tekster i historiefaget på mellemtrinnet.

Derudover kan du høre Jens Jørgen Hansen fra Syddansk Universitet fortælle om udforskende læsning med afsæt i to elevers selvstændige arbejde med en projektopgave. Webinaret afrundes af Jesper Bremholm, seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning, med opsamlende tanker om de forskellige oplæg.    

 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Filmet oplæg: Kritisk læsning og kildekritik i det digitale klasserum