Skriv mere og lær mere - skrivedidaktik i Lolland Kommune

I projektet Lolland skriver har de lokale lærere arbejdet med skrivedidaktik, og nu er nogle af skriveaktiviteterne udkommet i en bog. 

Den 28. maj 2026 var der reception for aktivitetsbogen Alle skriver i Bangs Have i Maribo. Gæsterne fik et gratis eksemplar af bogen, der indeholder 22 skriveaktiviteter baseret på projektet Lolland skriver. “Det var vigtigt at holde en bogreception for at markere en tak til alle de lærere, som deltog i projektet”, fortæller Søren Skovbølling, pædagogisk udviklingskonsulent i Lolland Kommune.   

Sammen med Peter Heller Lützen fra Nationalt Videncenter for Læsning har Søren Skovbølling været ansvarlig for Lolland skriver, som har haft til formål at styrke det skrivedidaktiske fokus blandt lærerne. Som Søren Skovbølling understreger: “Alle børn skal have muligheder for et bedre læringsfundament”.  

Helt konkret har fire konsulenter fulgt den samme årgang fra alle kommunens folkeskoler i fire år. Her har de samarbejdet med de lokale lærere om at gøre skrivning vigtig på tværs af fag. Formålet har været at styrke elevernes skrivning i undervisningen, udvikle deres ordforråd og give dem mod på deltagelse i skole og uddannelse. “Formålet har været at få alle elever til at skrive mere og dermed lære mere”, som lektor ved Professionshøjskolen Absalon og projektkonsulent Pernille Hargbøl Madsen sammenfatter det. Det særlige ved projektet har ifølge Pernille Hargbøl Madsen været, at man som konsulent har kunnet fokusere på den samme, mindre lærergruppe over længere tid for derefter at brede det ud til flere. Det gav projektet et godt afsæt, da de lærere, som kom til senere, var positivt stemt på forhånd.    

Skrivning er mange ting

I Lolland kommune er der seks folkeskoler, som alle har deltaget i projektet. Er det så lykkedes at give skrivning en styrket plads på tværs af fag på skolerne på Lolland? 

Søren Skovbølling mener, at flere skoler er blevet mere aktive og eksplicitte omkring strategier til at læse og skrive, og ledelsen er mere opmærksom på vigtigheden: “For eksempel er det tænkende klasserum nu i anvendelse flere steder”. Det tænkende klasserum er en pædagogisk metode udviklet af den canadiske matematikdidaktiker Peter Liljedahl. Eleverne arbejder i små, tilfældigt sammensatte grupper med at løse opgaver, mens de står op og skriver på lodrette, sletbare flader. Formålet er at understøtte aktiv og selvstændig tænkning.  

Pernille Hargbøl Madsen supplerer: “Projektet har bragt nye erkendelser for os konsulenter og de medvirkende lærere, nemlig oplevelsen af, at skrivning kan være del af klasserumsledelsen og altså handle om mere end blot at skrive en tekst. Som når eleverne skriver deres tanker om et emne ned for at være bedre forberedt til at deltage i den fælles klassesamtale. Flere lærere fik også blik for vigtigheden af at skrive for at lære – det, vi kalder low risk writing, hvor man skriver for sig selv og altså ikke i forhold til at skulle aflevere et færdigt produkt.” 

Skrivegreb 

Pernille Hargbøl Madsen er sammen med de øvrige konsulenter og projektleder Peter Heller Lützen forfatter til bogen Alle skriver. Hun fortæller, at bogens 22 skriveaktiviteter er fordelt på nogle overordnede skrivegreb. Det er f.eks. Forstå teksten, Husk ordet og Stop op og skriv. “Eleverne stopper op undervejs, mens de ser en film eller læser en bog og noterer deres tanker, inden de går videre”, fortæller Pernille Hargbøl Madsen. Aktiviteterne er udviklet og afprøvet i Lolland skriver-projektet sammen med lærerne. “Vi har forsøgt at skabe et fælles sprog på tværs af fag og i alle fag, også de fag, hvor der ikke er så mange skriftlige eksaminer, og hvor man som lærer derfor ikke på samme måde føler sig forpligtet på at lade det skriftlige indgå i undervisningen.” 

Involvering og kvalificering 

For at få projektet til at lykkes har der været afsat tid til at opbygge relationerne mellem konsulenter og lærere, og Søren Skovbølling har aktiveret den lokale skoleledelse for at sikre dens opbakning. “Vi har været åbne for at ændre på tingene, og vi har forsøgt at justere indsatserne efter behovene på den enkelte skole”, fortæller Søren Skovbølling. Pernille Hargbøl Madsen istemmer: “Indsatserne har været meget forskellige, da lærerne har været medudviklere. Som konsulenter har vi deltaget i teammøder og faggruppemøder. Vi har deltaget i og nogle gange udført undervisning. Vi har observeret undervisning, og vi har sparret med lærerne. På den måde har vi forsøgt at give lærerne ejerskab til projektet”.  

Fremadrettet håber Pernille Hargbøl Madsen, at lærerne får bedre mulighed for faglige drøftelser, som ofte overskygges af forskellige praktiske problemer, som skal løses her og nu. Søren Skovbølling er enig i, at der er et stort refleksionsbehov hos ansatte og lederne. Det håber han, at de vil være i stand til at understøtte bedre fremover med den sprog- og læsestrategi og det vurderingsværktøj, som kommunen har udviklet i forlængelse af projektet. Vurderingsværktøjet kan bruges af den enkelte medarbejder eller leder, men kan også danne afsæt for en fælles refleksion mellem kolleger, mellem medarbejdere og ledere samt ledere indbyrdes. “Vi skal styrke den måde, vi løbende kvalificerer vores arbejde, og det kan vurderingsværktøjet hjælpe med. Værktøjet er blevet taget i brug af flere ledere, men vi er ikke i mål endnu”, afslutter Søren Skovbølling.