Tidsskrift
Skole i hjem - Hjem i skole
Nr. 17
Børn og unge lærer ikke kun at læse og skrive, når de er i skole. De lærer det også derhjemme.
De lærer sprog, når de taler med forældre og søskende. De udforsker skriftsproget, når det indgår i lege. De lærer at forstå og begå sig i medier, når de går på opdagelse i familiens bogreol, computer og mobiltelefon. De oplever læsning og skrivning i brug, når de ser deres forældre tjekke mails, bruge opskrifter, slappe af med bøger, blade og aviser. Nogle laver lektier derhjemme og får hjælp af forældrene, og nogle, især de yngste, læser derhjemme med forældrene, som har hørt – og fulgt – læsevejlederens opfordring om 20 minutters daglig læsning.
Med et sådant potentiale lige udenfor skolegården er det ikke underligt, at der er kommet mere og mere fokus på hjemmet og forældrene som en ressource for børns læring.
Skal vi ikke hurtigt nok indtænke hjemmet som læringsarena? Eller er det noget, vi skal afholde os fra? Og hvad er det man helt konkret, man skal gøre som forældre? Skal man tale, læse og skrive, som man plejer, eller skal man være lærer derhjemme?
Hent viden om literacy
Hent de enkelte artikler
Jeg vil gerne lære at læse og skrive hurtigst muligt…
Af Anders Morgenthaler
Anders Morgenthaler har lavet en satirisk tegning om, hvorfor børn skal lære at læse og skrive.
Indledning
Af Henriette Romme Lund og Charlotte Skafte-Holm
Tidsskriftets to redaktører indleder tidsskriftet med nogle betragtninger om hjemmets rolle i skolen og skolens rolle i hjemmet.
Det er hvad forældrene gør og ikke hvem de er, der har betydning!
Af Klara Korsgaard
Artiklen diskuterer, hvad forældre, bedsteforældre og andre med tilknytning til barnet må og kan være opmærksomme på fra den dag, barnet kommer til verden, og hvordan vi fra et samfundsmæssigt perspektiv må forholde os til den problemstilling.
Læring i familien – for barnets bedste eller snæver investeringslogik?
Af Niels Kryger
Artiklen sætter et kritisk lys på den snævre investeringslogik (læring skal give afkast i form af økonomisk produktivitet), der har ledsaget mange af de programmer, der er sat i gang for at fremme denne ”familielæring”. Med afsæt i Bogstartprogrammet og Programmet Sprogpakken diskuteres endvidere mulige implikationer af, at familiens private rum bliver gjort til genstand for pædagogisk intervention.
At ”være” skolen og samtidig være i skolen
Af Michelle Nøbo Frederiksen
Vi har bedt personer, der både er fagprofessionelle og forældre, om at dele deres holdning til læsning, skrivning og læring i hjem og skole. Denne kommentar er skrevet af Michelle Nørbo Frederiksen, der er uddannet folkeskolelærer, i øjeblikket stud.pæd.soc. ved Aarhus Universitet og mor til Deva på 7 år og Noor på 4 år.
Hjemmearbejde - konfliktstof, samarbejdsvillighed eller den privilegerede klasses fortrin?
Af Vibe Larsen
Artiklen diskuterer betydningen af forældres involvering i deres børns skolegang. Umiddelbart lyder det velkendte råd om at læse 15 min. hver dag med sit barn relevant og uproblematisk. Men når det lægges til stadigt større krav om forældreinvolvering som lektielæsning, forældredeltagelse og engagement i børns skolegang kan det være udtryk for en tendens, der afspejler at grænsen mellem skole og hjem er flydende. Måske for flydende, vil nogen hævde, andre vil se det som en udvikling i rigtig retning, og nogle vil forsvare det som en naturlig del af skolens virke. Artiklens ambition er derfor at diskutere betydningen af forældreinvolvering ud fra forskellige perspektiver.
Lyst til læsning
Af Tina Nickelsen
Vi har bedt personer, der både er fagprofessionelle og forældre, om at dele deres holdning til læsning, skrivning og læring i hjem og skole. Denne kommentar er skrevet af Tina Nickelsen, der er dansklærer og læsevejleder på Søndervangskolen i Aarhus samt mor til en dreng på 8 år.
Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring
Af Maria Neumann Larsen
Hvordan mon det er at være forældre i et skolesystem, man ikke selv er vokset op med? Har man en god forståelse af, hvad der foregår i skolen? Kan man hjælpe sit barn med skolearbejdet? Føler man sig anerkendt som kompetent forælder? Har man en god dialog med pædagoger, lærere og skoleledelse? Hvordan kan vi agere som professionelle for at inddrage alle forældre i elevernes skolegang og læring? Dette spørgsmål vil denne artikel give et bud på.
Lektier og lektiestøtte i forandring
Af Adam Valeur Askjaer-Hansen
Artiklen undersøger, hvad det egentlig er, vi ønsker, at eleverne skal lære, når de arbejder med lektierne? Tilrettelæggelse af lektiearbejde og lektiestøtte bør tage udgangspunkt i en snarlig afklaring af, hvad lektiearbejdets egentlige formål er. Herefter kan det drøftes, om lektiearbejdet kan tilrettelægges, således at det det lever op til formålet.
Når en løvemor også er lærer
Af Maja Fucke-Vangslev
Vi har bedt personer, der både er fagprofessionelle og forældre, om at dele deres holdning til læsning, skrivning og læring i hjem og skole. Denne kommentar er skrevet af Maja Fucke-Vangslev, lærer på Dalumskolen i Odense og mor til Freja (11 år), Ronja (9 år) og Bjørk (5 år).
Hej far – skal vi lege?
Af Anders Skriver Jensen
Artiklen tager udgangspunkt i indskolingen og handler om, hvordan hhv. skole og hjem kan forbinde barnets spirende literacy-kompetencer og alsidige udvikling (dannelse). Til dette formål diskuteres situationsbestemte perspektiver på skriftsproget, og literacy-begrebet skitseres. Artiklen indeholder også en række arbejdsspørgsmål, som pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere kan tage afsæt i, og kommer med flere konkrete idéer til måder hvorpå forældre kan støtte op om barnets literacy-læring. Det konkluderes, at skole og hjem har en fælles opgave mht. at støtte barnets muligheder for at tage aktivt del i aktiviteter med skriftsproglige dimensioner; aktiviteter, hvor læringen har legens karakter, og hvor barnet således kan eksperimentere med symboler og tegn som en meningsfuld del af en større, social sammenhæng.
Jag – en berättelse
Af Carina Fast
Overgange i et menneskes liv kan være omtumlende. Før syvårsalder har mange børn flere af sådanne overgange. De starter i daginstitution, i skole og evt. i SFO. Før et barn med rødder i et andet land, end Sverige og Danmark, kan overgangen føles større og sværere. Artiklen handler om at inspirere barnet til at fortælle, som en måde at bygge bro mellem livet derhjemme og i daginstitution og skole, som er en så stor del av deres daglige liv.
Børns skrivelyst udvikler sig i et samarbejde mellem hjem og børnehave
Af Lisbeth Højvang
Vi har bedt personer, der både er fagprofessionelle og forældre, om at dele deres holdning til læsning, skrivning og læring i hjem og skole. Denne kommentar er skrevet af Lisbeth Højvang, leder af Børnehaven Porskjær, på baggrund af input fra pædagog og forælder René Ipsen, som er ansat i børnehaven og far til en dreng på 3 år, samt samtaler med forældre fra børnehaven.
Forældre glemmes i nytænkningen af undervisningen
Af Maj Carboni
Artiklen belyser forældreinddragelse i undervisning. For alle parter mener, at samarbejdet med forældrene er afgørende for, hvordan eleverne klarer sig i skolen, men der mangler konkrete bud på, hvordan forældrene tænkes ind i det faglige.
Når hjemmet kommer i skole
Af Interview med Henriette Wilson
I dette interview fortæller Henriette Wilson, der er én ud af de i alt fem konsulenter på Familieskolen og medforfatter til bogen ”Familieklasser i skolen, mere om, hvordan det er at gå i familieskole.
Opdragelse til læsning – skolens eller hjemmets opgave?
Af Lisbet Kjærgaard
Vi har bedt personer, der både er fagprofessionelle og forældre, om at dele deres holdning til læsning, skrivning og læring i hjem og skole. Denne kommentar er skrevet af Lisbet Kjærgaard, der er viceskoleleder, rutineret dansklærer og mor til to på hhv. 14 og 18 år.
Projekt READ – sammen om læsning
Af Mette Vedsgaard og Torkil Østerbye
Artiklen sammendrager resultaterne fra projektet READ, som undersøger, om læse- og skrivefærdigheder hos elever i 2. og 3. klasse kan løftes gennem en intervention, hvor forældre får støtte til læse- og sprogudviklende aktiviteter i hjemmet.
Literacy læring og leg – med skole og hjem som baser
Af Dion Sommer
Denne artikel handler om, hvordan man aktivt kan bruge leg i skolen til at udvikle børns literacy. Så legens store, oversete potentialer for læring i skolen vil blive omdrejningspunktet. Men hvordan opfattes legen og dens betydning for læring egentlig i skolen?
Anmeldelse af Att läsa och skriva i förskolan af Carina Fast
Af Irene Salling Kristensen
Carina Fasts bog ”At läsa och skriva i förskolan” er meget anbefalelsesværdig både til studerende på pædagoguddannelsen og til pædagoger i vuggestuer og børnehaver, der kan anvende den som inspiration til udvikling af deres egen skriftsprogspædagogik. Men bogen kan også anbefales til lærerstuderende og lærere, som herigennem kan få et indblik i de mange forskellige erfaringer med og den store viden om skriftsprog, som børn bringer med sig fra deres dagtilbud ind i skolen. Bogens centrale budskab er nemlig, at børn tilegner sig væsentlige skriftsprogskompetencer før skolestarten, og at disse kompetencer ikke kun opnås gennem legeskrivning og legelæsning, men i alle de sociale sammenhænge, et barn traditionelt er en del af i deres vuggestue- og børnehaveliv såsom samtaler, leg, digitale spil og aktiviteter i form af højt læsning, tegning, filmskabelse mv.