Udfordringer med sprog og læsning - hvordan ser vi det?

I denne artikel kan du læse om, hvorfor det kan være en god idé med en tidlig screening for læsevanskeligheder i skolen, og om nogle af de begrænsninger, en screening har. Forfatterne tager udgangspunkt i udviklingsarbejdet med et nyt digitalt screeningsværktøj til 1. klasse. Artiklen præciserer først formålet med en tidlig læsescreening, og hvor sikkert den kan forudsige senere læsevanskeligheder. Dernæst kan du læse mere om, hvad screeningen består af, hvilke muligheder den giver, og hvad skoler skal være opmærksomme på, når de bruger en ny læsescreening. Til sidst betoner forfatterne, hvorfor elevernes lærer spiller en vigtig rolle, når det kommer til at opspore mulige læsevanskeligheder tidligt i skolen.

Voksne kan få afdækket ordblindevanskeligheder og kan tilbydes et individuelt tilpasset ordblindetilbud på voksenuddannelsessteder (VUC) overalt i Danmark. Afdækningen indebærer både en diagnosticering af ordblindhed, hvis der ikke tidligere er foretaget en sådan, men også en afdækning af behovene hos den enkelte voksne, således at undervisningen tilpasses den enkelte i omfang og indhold. Processen er altså mere individuelt orienteret, end man typisk oplever det i grundskolen. I artiklen introduceres en tydeliggørelse af de procedurer, som er grundlaget for det gode undervisningstilbud til ordblinde voksne. Herudover diskuteres forskelle på afdækning og undervisning af ordblinde børn og voksne, ligesom artiklen foreslår muligheder for at lære af voksenområdet.

Læsevejledere og lærere har brug for hinanden i opsporingen af elever i vanskeligheder med skriftsproget. Men er det altid klart, hvad man som lærer skal holde øje med og gøre læsevejleder opmærksom på vedrørende elevernes skriftsproglige udvikling? Artiklen giver nogle bud og lægger op til at starte samtalen på skoler om, hvad relevant data kan være i opsporingen af elever i vanskeligheder med skriftsproget. Artiklens første del handler om, hvorfor læreren er en vigtig medspiller i opsporingen af elever i vanskeligheder – i forbindelse med arbejdet med testning, men også med de daglige observationer i klassen. Anden del af artiklen giver bud på, hvad man som lærer kan være opmærksom på i sine elevers læsning, når det gælder hhv. afkodning og sprogforståelse i læsning.

I Danmark er det lovpligtigt at sprogvurdere børn i dagtilbud, hvis personalet har en formodning om, at barnet kan have brug for ekstra sproglig støtte. Men hvad betyder det egentlig at sprogvurdere, og hvilke metoder har vi til at afdække børns sprog, så vi kan planlægge sprogindsatser bedst muligt? Formålet med denne artikel er at vise, hvordan personalet i dagtilbud kan bruge forskellige metoder og materialer til at få viden om børns sprog, så sprogindsatser kan målrettes bedst muligt. Til at illustrere, hvad sprogarbejdet i dagtilbud kan handle om, inddrager vi først en case med et børnehavebarn, der har svært
ved at udtrykke sig over for andre børn. Herefter beskriver vi kort vigtigheden af at understøtte børns sproglige udvikling i dagtilbuddet, hvorefter vi peger på, hvordan sprogvurderingsmaterialer som tests, observationer og forældresamarbejde kan give personalet i dagtilbud vigtig information til at planlægge en sprogudviklende hverdag for børnene.

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i forfatterens professionelle erfaringer fra arbejdet som læsevejleder for normalt begavede børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Med afsæt i en række eksempler fra praksis belyser artiklen, hvordan nogle af de udfordringer, der typisk knytter sig til ASF, kan spille ind i forhold til afdækning og identifikation af skriftsprogsvanskeligheder hos normaltbegavede børn med ASF. Artiklen sætter gennemgående fokus på betydningen af, at vi – i forståelsen af både vanskeligheder og kompetencer – skal kunne inddrage barnets eget perspektiv. Først præsenteres to cases, der på forskellig vis illustrerer nogle af de udfordringer, man som fagperson kan møde. Herefter følger tre kortere caseeksempler, som viser, hvordan det er nødvendigt at kunne se bag om barnets vanskeligheder for at forstå årsagen til dem. Artiklen afrundes med en refleksion over, hvorfor et afdækningsforløb ikke kan følge en fast skabelon, og hvorfor det er afgørende at gøre processen til et fælles ansvar.

Når man oplever ordblindevanskeligheder, erfarer man hurtigt, at ens klassekammerater kan noget, man ikke selv kan. Når vanskelighederne bliver afdækket, og man dermed bliver tilbudt en forståelsesramme, som oplevelsen af utilstrækkelighed kan ses inden for, betyder det for nogle elever, at det hele endelig giver mening. Denne artikel giver et indblik i resultater fra anden delundersøgelse i projekt ’STYRK ordblinde elever i skolen’ (2023-2025), som er en interviewundersøgelse af 42 unge med ordblindhed. I projektet undersøger vi de unges oplevelse af at være elev med ordblindhed i grundskolen, med henblik på at skabe inkluderende læringsmiljøer for netop disse elever. Artiklen tager sit udgangspunkt i de unges udsagn om deres afdækning af ordblindhed, først i forhold til de muligheder, en afdækning giver i forhold til deres faglige selvforståelse og handlemuligheder, siden i forhold til den vanskelige proces, det kan være at acceptere ordblindheden. Artiklen belyser således afdækningens betydning i et elevperspektiv.

I Danmark findes der kun få sproglige udrednings- og vurderingsmaterialer til unge i alderen 15-24 år. Denne artikel bygger på vores bachelorprojekt, hvor vi undersøgte, om et selvvurderingsskema til vurdering af sproglige færdigheder i uddannelsessammenhæng kan identificere sproglige vanskeligheder hos unge, herunder unge med sprogforstyrrelsen DLD (developmental language disorder). Vi ønsker desuden at pege på selvvurdering som en mulig vej til indsigt i unges oplevelser af egne vanskeligheder. Selvvurdering af sproglige færdigheder kan være en brik i afdækningen af vanskeligheder og indsatsbehov hos unge og voksne, som kan fremme samarbejdet mellem unge og fagpersoner om indsatser, der både er fagligt relevante og meningsfulde i lyset af unges egne oplevelser af vanskeligheder. Vi indleder artiklen med at redegøre for sproglige vanskeligheder hos unge og fortsætter med en beskrivelse af selvvurdering som et redskab, der kan bruges som element i vurderingen af sproglige vanskeligheder. Vi peger også på, hvorfor selvvurdering på andre måder kan være nyttig i praksis i samarbejdet med den unge. Dernæst præsenterer vi metode og fund fra vores bachelorprojekt. Vi fandt ikke, at selvvurderingsskemaet i den daværende version med tilstrækkeligt stor nøjagtighed kunne identificere unge med sproglige vanskeligheder, og vi reflekterer afslutningsvis over muligheder for udvikling af redskabet og brug i andre sammenhænge.