Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Forskerklummen

Sæt kurs mod målrettede sprogforståelsesindsatser

Mange kommuner og skoler har fokus på at iværksætte indsatser, der kan løfte elevers læsning på mellemtrinnet, da der er en generel tendens til, at man her ser et dyk i deres læsefærdigheder. Vil man blive klogere på virksomme læseindsatser, er det derfor relevant at søge viden og inspiration hos skoler, der allerede har opnået gode resultater, ligesom det er relevant at indsamle viden fra de mange internationale forskningsundersøgelser, der har afdækket effekten af forskellige typer undervisningsindsatser.  
I denne klumme præsenterer jeg tre centrale fund fra kortlægningsprojektet Læseindsatser i små grupper. Og jeg vil komme med en opfordring til to indflydelsesrige aktører, når det gælder udvikling af virkningsfulde undervisningsindsatser for elever med læsevanskeligheder: Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) og kommunale skoleforvaltninger.  

Elever med læsevanskeligheder

16 procent af danske 15-årige elever er svage læsere ifølge PISA 2018. PIRLS, der måler læsefærdigheder i 4. klasse, viser samme tendens. Der er altså en stor gruppe elever, der har læsevanskeligheder i en grad, der begrænser deres generelle læringsudbytte i skolen. Fokus i denne sammenhæng er på læsning som en kompleks proces, der afhænger af en række kognitive processer og sproglig viden. Derfor er der mange faktorer, der bidrager til at forklare læsevanskeligheder, og som kan være både medfødte og erfaringsbaserede (Elbro, 2021). Svære afkodningsvanskeligheder viser sig som ordblindhed. Den nationale ordblindetest viser, at 11 procent af eleverne, der forlod 9. klasse i 2021, er ordblinde, mens ca. 4 procent af eleverne har lettere afkodningsvanskeligheder. Derudover er der en gruppe elever, der har vanskeligheder med sprogforståelse i læsning, en gruppe, der bl.a. omfatter elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD). Der vil være overlap mellem grupperne, da en del af eleverne vil have sammensatte vanskeligheder.

Projekt Læseindsatser i små grupper

Nationalt Videncenter for Læsning har i samarbejde med Center for Læseforskning (KU) gennemført projektet Læseindsatser i små grupper for BUVM. Et formål har været at kortlægge gode indsatser og praksisser for, hvordan skoler kan arbejde med at støtte elever med læsevanskeligheder på mellemtrinnet. Et andet formål har været at pege på lovende undervisningsindsatser organiseret i små grupper, der kan tilpasses og afprøves i en dansk skolepraksis. Som del af projektet gennemførte vi en forskningskortlægning af eksisterende effektundersøgelser og en afdækning af praksis baseret på en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 15 skoler samt en opfølgende interviewundersøgelse med fire skoler (se rapport: Læsindsatser i små grupper).

Fund 1: Læseindsatser i små grupper har god effekt

Et af formålene med projektet var at undersøge, om det er hensigtsmæssigt, at skoler organiserer deres læseindsatser i små grupper. I praksiskortlægningen har vi defineret indsatser organiseret i små grupper som:

  • Alle former for undervisning organiseret som midlertidig holdopdeling, der er baseret på elevernes læseniveau.
  • Kortere kurser organiseret i mindre/små grupper målrettet elever med læsevanskeligheder.
  • Supplerende undervisning målrettet elever med læsevanskeligheder, hvor undervisningen foregår med minimum to elever.

Forskningskortlægningen viser, at elever med læsevanskeligheder på mellemtrinnet har et godt og veldokumenteret udbytte af læseindsatser i små grupper. Når der er tale om elever med omfattende og vedvarende vanskeligheder, er der dog behov for mange timers undervisning. Det er almindeligt, at eleverne har brug for over 100 timers undervisning i en mindre gruppe over flere skoleår, hvis de skal komme nogenlunde på niveau med deres klassekammerater.

Fund 2: Der er solid dokumentation for undervisningens indhold

Når det gælder undervisningens indhold, er der i de studier, vi har undersøgt, solid dokumentation for positive effekter af undervisning i både afkodning (identifikation af de enkelte skrevne ord) og i sprogforståelse i læsning. Kortlægningen viser bl.a.:

  • Elever med afkodningsvanskeligheder har et godt udbytte af veltilrettelagt, intensiv undervisning i udnyttelse af skriftens lydprincip (forudsigelige bogstav-lyd-forbindelser), morfologiske analysestrategier (genkendelse af de mindste betydningsbærende dele af ord) og flydende læsning (læsehastighed). Undervisning i stavning kan integreres i læseundervisningen, hvis den omfatter de samme bogstav-lyd-forbindelser i både læse- og staveaktiviteter.
  • Undervisning i sprogforståelse i læsning har også vist sig at være en betydelig støtte for elever med læsevanskeligheder. Det gælder i særlig grad undervisning i ordkendskab, inferenser (at forstå det ikke åbent formulerede indhold), at få overblik over teksters logiske opbygning (evt. ved hjælp af grafiske modeller) og at sammenfatte (resumere) tekster.

Forskningskortlægningen peger på en række veldokumenterede indsatser, som kunne fortjene omformning til dansk skolepraksis. Det er indsatser, hvis undervisningsindhold og -formater har vist god effekt for elever med læsevanskeligheder. Når det gælder undervisning i afkodning, er der tale om elever, der normalt har modtaget undervisning i afkodning siden 1. klasse. Det stiller særlige krav til tilrettelæggelsen af indsatsen i form af:

  • at undervisningen er tilpasset den enkelte elev.
  • at undervisningen går frem i små trin, så eleven til stadighed kan blive sikker i de enkle ortografiske konventioner, før han eller hun går videre med de mere komplicerede.
  • at eleven kan nå en sikkerhed i læsning af nye ord, så han eller hun er sikker i at tilegne sig nye ord som helheder og kan gå frem i læsehastighed.

Fund 3: Forskellige typer vanskeligheder får forskellig opmærksomhed

Projektets spørgeskemaanalyse peger på en markant forskel i opmærksomheden på elever med afkodningsvanskeligheder og elever med vanskeligheder med sprogforståelse i læsning. Kun to ud af 15 skoler havde kendskab til en kommunal handleplan for elever med det, vi overordnet spurgte til som læseforståelsesvanskeligheder, og kun fire skoler havde udarbejdet retningslinjer for arbejdet med denne elevgruppe. Og det billede stod i skarp kontrast til elever med svære afkodningsvanskeligheder. Her angav 13 skoler, at der findes en kommunal handleplan for elever med svære afkodningsvanskeligheder, ligesom alle skoler har udarbejdet retningslinjer for deres arbejde med elever med svære afkodningsvanskeligheder. Det mønster viste sig også på indsatsniveau. I spørgeskemaundersøgelsen beskrev de 15 skoler tilsammen 46 indsatser, og heraf havde kun syv indsatser elever med læseforståelsesvanskeligheder som målgruppe. En andel, der ikke modsvarer behovet for systematiske indsatser til elever, hvis læseforståelsesvanskeligheder ikke alene kan forklares med vanskeligheder med ordafkodning. 

I hvilken retning peger fundene?

Forskningskortlægningen peger på en klar anbefaling til alle skoler: Prioritér intensive og målrettede indsatser i små grupper for elever med læsevanskeligheder. Med de rette undervisningsindsatser kan man for mange elevers vedkommende forbedre deres læsefærdigheder betragteligt – også på mellemtrinnet. Og man kan lade sig inspirere af andre skoler, der allerede har opnået gode resultater. På baggrund af projektets praksiskortlægning har vi bl.a. udpeget konkrete organiserings- og samarbejdsformer, som fire udvalgte caseskoler har gode erfaringer med. Erfaringer, man med fordel kan tage ved lære af på andre skoler og medtænke i udviklingen af nye indsatser. Og så peger fundene på, at der bør iværksættes udviklingsarbejder, og derfor er der her to direkte opfordringer til BUVM og til kommunale skoleforvaltninger:

Opfordring til BUVM
BUVM bør igangsætte et udviklings- og piloteringsarbejde, der omhandler målrettede indsatser for elever med omfattende sprogforståelsesvanskeligheder. Et fokuspunkt må være elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD). Undersøgelser viser, at børn med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse udgør ca. 7 % af en årgang ved skolestart svarende til to elever i hver skoleklasse. Elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse vil have forskellige vanskelighedsprofiler, så nogle fx især har mangelfuldt ordkendskab, mens andre har særligt store vanskeligheder med sætningsforståelse.
Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse optræder hyppigt sammen med ordblindhed, men endnu oftere har elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse læseforståelsesvanskeligheder, også i de tilfælde, hvor afkodningen er upåfaldende (Christensen & Hansen, 2021). Dog vil meget få pædagoger, lærere, læse- og DSA-vejledere kende til betegnelsen udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, og hvad der ligger bag den. Skal elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse have den rette hjælp, er det en forudsætning, at lærere og læsevejledere i grundskolen bliver opmærksomme på deres eksistens, får en grundlæggende forståelse af deres vanskeligheder og får viden om hensigtsmæssige undervisningsindsatser og læringsmiljøer.

Opfordring til kommunale skoleforvaltninger
Som kommunal skoleforvaltning bør man iværksætte et grundigt eftersyn af, hvordan man fra forvaltningens side understøtter skolernes indsatser for elever med omfattende sprogforståelsesvanskeligheder. Og at man sammen med skolernes pædagogiske læringscenter drøfter, hvilke initiativer man fra forvaltningens side kan iværksætte for at støtte skolerne yderligere. Et oplagt fokuspunkt er naturligvis, om der allerede eksisterer en kommunal handleplan for målgruppen, og i hvilket omfang skolerne anvender den systematisk. Et andet fokuspunkt må være, hvilke kommunale ressourcepersoner skolerne har mulighed for at trække på i organiseringen og tilrettelæggelsen af systematiske og intensive indsatser for målgruppen. Som led i projekt Læsning i små grupper har vi specifikt peget på logopæder (talepædagoger/talehørekonsulenter) som nøglepersoner i arbejdet med elever med omfattende sprogforståelsesvanskeligheder. Logopædens specialistviden kan komme i spil gennem direkte undervisning mellem elev og logopæd, eksempelvis i samarbejde med en fagprofessionel på skolen, og gennem sparring og vejledning af fagprofessionelle og forældre. Det kommunale system er dog sjældent organiseret, så logopæden har mulighed for at være meget til stede i skolen. Men for børn med omfattende sprogforståelsesvanskeligheder vil der ofte være tale om vedvarende vanskeligheder, der kræver vedvarende opmærksomhed i undervisningen. Og derfor vil det være særdeles relevant at etablere et tættere samarbejde mellem kommunale logopæder og fagprofessionelle i skolen på tværs af klassetrin.

Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder

Som led i Ordblindepakke lll er regeringen og aftalepartierne blevet enige om at oprette et videncenter med fokus på ordblindhed og andre læsevanskeligheder hos børn, unge og voksne i regi af Nationalt Videncenter for Læsning. Videncentret skal være et knudepunkt for anvendelsesorienteret formidling, god praksis samt viden og vidensdeling for undervisere og vejledere. Med projekt Læseindsatser i små grupper har vi fået et godt udgangspunkt for det nye centers arbejde, når det gælder viden om virkningsfulde undervisningsindsatser for elever med læsevanskeligheder på mellemtrinnet.  

Del siden på email

Du deler et link til siden: Sæt kurs mod målrettede sprogforståelsesindsatser