
Vidensunivers: Ordblindhed
Vidensunivers: Ordblindhed
Af: Katja Vilien
Dysleksi og ordblindhed er synonymer. Det er en skriftsprogsvanskelighed, som er kendetegnet ved vanskeligheder med at forbinde bogstaver med bogstavlyde, dvs. at udnytte skriftens lydprincip. Børn og unge med dysleksi kæmper med at tilegne sig læse- og skrivefærdigheder. Selvom kernevanskeligheden i dysleksi har direkte betydning for afkodning og stavning, oplever mange desværre følgevirkninger i form af mindre læseerfaring, begrænset ordforråd og mindre genrekendskab.
I dette vidensunivers har vi samlet forskningsbaseret viden og konkret inspiration til dig, der er optaget af ordblindevenlig undervisning. Universet udvides løbende med nye materialer, da Børn og unge i skriftsprogsvanskeligheder er et særligt indsatsområde i Nationalt Videncenter for Læsning i 2019-2021.

Hvad er ordblindhed? Og hvad bør man gøre før, under og efter afdækning af ordblindhed? Læs mere her.
I denne podcast fortæller Nina Berg Gøttsche, Aarhus Universitet / VIA UC, om sit ph.d.-projekt, hvor hun har talt og læst med læsesvage elever i 8. og 9. klasse for at undersøge, hvad det er, de kan og gør, når de læser skønlitteratur. Hvilke ressourcer har de? Og hvilke strategier bruger de?
Frederik går i 8. klasse, og i denne film viser han, hvordan han som rutineret ordblind bruger læse- og skriveteknologi i skolen. Filmen er produceret af AlterEgo for Kompetencecenter for Læsning, Aarhus 2018.

Kamma Dencker Sennenvald er lærer for ordblinde elever på Farsø Efterskole, og hun har udviklet en samtalemodel, der kan støtte læreren i at afdække, hvordan eleven udvikler sit skriftsprog og sin brug af læse- og skriveteknologi. Hent modellen her.

Hvorfor vælger ordblinde elever it-støtte fra og til? Læs Arnbak og Klint Pedersens forskerklumme om Projekt It og Ordblindhed. En undersøgelse af it-støtte til ordblinde elever på mellemtrinnet.
"Vi lærer hinanden nogle tricks." Sådan forklarer Ida, hvordan hun og hendes mentor hjælper hinanden. I filmen møder vi Ida, som går i 2. klasse, og hendes mentor Malene fra 8. klasse. Begge elever er ordblinde og mødes jævnligt for at tale om, hvilke strategier de bruger i undervisningen.
Filmen er produceret af AlterEgo for Kompetencecenter for Læsning, Aarhus 2017.