Små elever læser med store - i nyt læsemakkerprojekt

- Sæt en 5. klasses-elev og en 8. klasses-elev sammen som læsemakkere og styrk begge elevers læsetræning.

Det var den opgave, som lektorerne Elsebeth Otzen og Mia Graae fra Professionshøjskolen Metropol fik, da Undervisningsministeriet sammen med bl.a. VIA, TrygFonden og Rambøll igangsatte et landsdækkende læsemakkerprojekt i 2016.

Læsemakkerprojektet var en del af satspuljeprojektet ’Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen’, og selvom Rambøll, der evaluerer projektet, endnu ikke har offentliggjort den endelige rapport, så har de to lektorer foreløbig fået meget positive tilkendegivelser fra de skoler, der medvirkede.

Elsebeth Otzen og Mia Graae valgte at udvikle en detaljeret manual til skolerne, som sikrede at det faglige fokus blev bevaret i de 13 uger, hvor den yngre og den ældre elev sad og læste sammen i 2 til 3 lektioner om ugen. Og så matchede de eleverne niveaumæssigt, sådan at de dygtigste elever læste med de dygtigste, middellæserne med middellæsere osv.

- Det virkede rigtig godt, fortæller Elsebeth Otzen, for selvom man har læseudfordringer i ottende, kan man godt være en rigtig god læsemakker for en yngre elev, der også har svært ved det. Man vokser med opgaven som rollemodel.

Endnu et vigtigt element var, at det – frem for at være den ældre, der læste for den yngre – primært skulle være den yngste elev, der læste op.

Læsemakkerkort som bogmærker

I projektet medvirkede i alt 80 3. og 5. klasser, som alle fik en 8. klasses-elev til læsemakker. Som en hjælp til, hvordan 8. klasserne skulle støtte de yngre elever, udviklede de to forskere det, de kaldte for læsemakkerkort. På kortene stod der, hvad eleverne skulle gøre før, under og efter læsningen, og hvert af de i alt 7 kort fokuserede på nogle bestemte strategier, der kunne afprøves, hvis læsningen af en eller anden grund gik i stå. Hvis den yngre elev havde svært ved at læse teksten, kunne man f.eks. skiftes til at læse det samme afsnit højt eller lave tandemlæsning, hvor man læser op samtidig.

Kortene, som den ældre elev havde ansvaret for, og som også fungerede som bogmærker, sikrede at der hele tiden blev arbejdet med det læsefaglige. Men samtidig var projektet i høj grad også med til at styrke det sociale fællesskab på tværs af klasserne – og derved skabe bedre stemning på skolen.

- For eksempel er det en regel, siger Mia Graae, at læsemakkere altid skal hilse på hinanden, når de mødes på skolen.

8.klasserne på kursus

Men når nu det var den yngre elev, der læste op, hvordan sikrede man så, at den ældre elev også fik noget ud af projektet?

Mia Graae forklarer:

- Inden eleverne begyndte at læse sammen, kom 8. klasses-eleverne på kursus i, hvordan de skulle anvende læsemakkerkortene og i, hvordan de kunne give deres yngre makker både faglig og emotionel support. Og undervejs i forløbet modtog de supervision af lærere og læsevejledere.

I det hele taget var både lærere, læsevejledere og skolebibliotekarer involveret i projektet, der fokuserede på læselyst og indbefattede at eleverne læste både skøn- og faglitteratur, som de selv valgte fra niveaudelte bogkasser, skolebibliotekaren havde stillet til rådighed. Til hver lektion var der desuden en ordopgave og en tekstforståelsesopgave, som relaterede sig til den valgte bog.

Hvis man selv vil i gang

Det var bestemt ikke et tilfælde, at Elsebeth Otzen og Mia Graae blev sat på opgaven med at designe et læsemakkerforløb, for de har begge arbejdet med læsermakkermetoden – i udlandet også kaldes Book Buddies – i mange år.

- På læreruddannelsen Metropol har vi bl.a. indført, at en del af de studerende fungerer som læsemakkere for 2. klasses-elever med læsevanskeligheder, fortæller Elsebeth Otzen.

Selvom al forskning fra udlandet viser, at makkerlæsning er en metode, der virker, glæder de sig begge til at evalueringen af satspuljens projekt bliver offentliggjort. For i den forbindelse vil det materiale, de har udviklet, komme til at ligge på læringsportalen EMU til fri afbenyttelse – også læsemakkerkortene.