Ordblindes læsemuligheder på digitale enheder

Digital læsning er et vilkår i den danske skole. Ikke mindst i Thisted Kommune, hvor alle elever har deres egen digitale enhed. På den læser de webtekster, tekster på forlagenes læringsportaler, de undersøger begreber og fænomener via online søgemaskiner, de deler deres projekter og læser hinandens tekster via den skybaserede tjeneste Google Drev. Men hvordan påvirker disse vilkår skolernes ordblinde elever? Hvilke muligheder giver de, og hvilke digitale læsestrategier skal de lære for at få det bedste udbytte af deres læsning? Det har kommunens ordblindekonsulent, Lotte Pilgaard, savnet viden om, og derfor besluttede hun sig for at undersøge det i sit afgangsprojekt på diplomuddannelsen i Læsevejledning i Grundskolen. Centeret bad hende fortælle, hvad hun fandt ud af. 

Det er lettere at bruge læseteknologi, når klassekammeraterne også har en computer

I Thisted Kommune får alle elever udleveret den samme digitale enhed. I 0.-2. klasse er det en iPad og i 3.-9 klasse er det en Chromebook. Det har ifølge Lotte Pilgaard haft en positiv effekt på de ordblinde elevers brug af læse- og skriveteknologi. Hun forklarer:

- Fordi alle har den samme iPad eller computer til rådighed i klassen, så kan ingen af eleverne se, om man sidder og lytter til musik, mens man læser, eller om man lytter til et oplæsningsprogram, der hjælper en med at afkode en tekst. På den måde føler de ordblinde elever sig ikke ekskluderet fra deres øvrige klassekammerater.

- Samtidig er grænserne for, hvem der bruger læse- og skriveteknologi blevet mere flydende. De er installeret på alle børnenes enheder, og derfor anvender nogle elever eksempelvis oplæsningsprogrammer, når de er trætte, selv om de ikke er ordblinde. 

Den digitale enhed rummer mange muligheder for støtte

- Det er vigtigt, at ordblinde elever udnytter de muligheder, som de digitale læse- og skriveteknologi giver, fortæller Lotte Pilgaard. Som ordblind har man svært ved at skimmelæse, men til gengæld kan man skrue op for hastigheden på oplæsningsprogrammet og dermed skimmelytte sig til en overordnet forståelse af den tekst, der bliver læst op.

- Oplæsningsprogrammets ordbog kan anvendes til at slå ord op med, og dernæst kan en billedsøgning på en søgemaskine anvendes til at forstå det. Derudover kan ordblinde elever anvende digitale mindmaps, tidslinjer eller skriveskabeloner til at strukturere forståelsen af det læste, så de kan anvende dybere forståelsesstrategier som organiseringsstrategier eller elaboreringsstrategier. Det er selvfølgelig nogle strategier, andre elever også kan anvende. 

Film, lyd og animationer støtter ordblindes læseforståelse

Med den øgede mængde af digitale tekster og introduktionen af begrebet multimodalitet i skolens danskfag har lærerne skullet forholde sig til tekster, der kommunikerede med både billeder, lyd, videoklip, grafik og farver. Men for ordblinde elever er der ifølge Lotte Pilgaard nogle klare fordele ved, at teksterne er blevet mere multimodale:

- I tekster, hvor der indgår fx video, animationer og lyd, kan ordblinde elever tilegne sig viden uden at være begrænset af deres afkodningsfærdigheder. Det giver dem øget motivation til at deltage i undervisningen.

- I læsningen af multimodale tekst, hvor der indgår bevægelse, vil mange læsere have en tendens til at fokusere på det, der bevæger sig frem for på det stillestående, som teksten jo er, påpeger Lotte Pilgaard. Der kan derfor ligge en fare i at blive distraheret i sin læsning. Derfor er det særlig vigtigt at have sit læseformål i fokus, så relevante videoer bliver prioriteret frem for mindre relevante.

Det gælder dog ikke kun ordblinde læsere, men alle læsere, understreger Lotte Pilgaard, der finder det nødvendigt, at man i skolen underviser i, hvordan eleverne holder fokus i læsningen af den multimodale tekst.