Tidsskrift om test på vej

I Danmark har vi stort fokus på at teste børns sprog- og læsefærdigheder.

Resultaterne hjælper os med at identificere vanskeligheder, så undervisningen kan differentieres og matche elevgruppen, og med at vurdere, om børnene er på det forventede niveau i forhold til gennemsnittet i kommunen, resten af landet - og verden. Samtidig forholder mange sig kritisk til test. Bør vi ikke også arbejde med andre evalueringsformer? Og hvilken betydning har al denne målen og vejen egentlig? Såvel for vores opfattelse af, hvad der er gode og relevante sprog- og læsefærdigheder, som for de fagprofessioneller, der gennemfører testene, og for børnene, der testes.

Når man taler om test, er der altså flere perspektiver i spil. Det kommende nummer af centerets fagtidsskrift Viden om Literacy søger at favne så mange som muligt. Det rummer derfor både oversigter over og præsentationer af test, beretninger om udvikling af test, om hvad vi bør vide om test samt om anvendelse af testresultater, og endelig er der kritiske blikke på konsekvenser af testning og testkultur. 

Tag et kig ind i indholdet nedenfor, hvor du også kan downloade artiklen Er nationale test et pædagogisk redskab? skrevet af Jeppe Bundsgaard.

Vi har (næsten) altid testet

Det at teste er ikke noget nyt.

Allerede i starten af 1900-tallet begyndte man i skolerne at identificere elever med særlige behov, det skriver læseforskeren Jan Mejding i sin historiske oversigtsartikel. Med tiden er testningen rykket ind i dagtilbuddene, og i 2017 fik kommunerne mulighed for at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering fra 3- til 2-årsalderen. Det betyder, at børn nu kan sprogtestes allerede i vuggestuen, og det vil ske med et helt nyt materiale, som forskeren Anders Højen præsenterer.

Test i skolen

I skolen anvendes en række forskellige læsetest som afsæt for planlægning og gennemførsel af undervisningen. Lektor Helle Bonderup giver et overblik over disse i sin artikel, mens Holger Juul og Lene Møller giver et indblik i deres overvejelser i forbindelse med udviklingen af testserien Skriftsproglig udvikling.

Testresultater må ikke stå alene. De skal altid ses som et supplement til lærerens faglige vurdering fastslår fagkonsulent Lis Pøhler i sin artikel. En pointe, der gentages af læseforskerne Carsten Elbro og Mads Poulsen, som i deres artikel fokuserer på, hvilken faglig indsigt læreren må have især i forhold til formål med testning og kvalitetskrav til test og testning. Endvidere bør man også indtænke andre evalueringsformer end de summariske test i læseundervisningen, nemlig en dynamisk, formativ kortlægning, hvor evaluering og undervisning går hånd i hånd, mener forskeren Jørgen Frost.

Læsekonsulent Lene Lerche Jørgensen og tale-hørekonsulent Helle Kathrine Wrang Klinge beretter om, hvordan man i Silkeborg Kommune arbejder med tidlig identificering af læse- og sprogvanskeligheder ud fra testresultater. Ved mistanke om ordblindhed anvendes DVO-testen - en test, læseforskeren Elisabeth Arnbak også henviser til i sin artikel, hvor hun samler tre gode råd i forbindelse med identifikation af ordblindhed.

Som 15-16-årige tager eleverne læseprøven i forbindelse med folkeskolens afgangseksamen. En prøve, der adskiller sig en del fra læseprøven i de øvrige nordiske lande, påpeger docent Michael Tengberg: Eleverne har markant mindre tid til prøven, hvilket gør et højt læsetempo og strategier som oversigts- og skimmelæsning vigtige.

Testningens konsekvenser

Testningen i dagtilbud og skole har en række uheldige konsekvenser.

Karen Egedal Andreasen ser i sin forskning, at det presser elever ind i en præstationskultur, hvor de definerer sig selv ud fra deres resultater. Lektor og ph.d. Torkil Østerbye og Malene Slott har gennemført en mindre kvalitativ undersøgelse, der viser, at 3-årssprogvurderingen ofte gennemføres med gammelt testmateriale, fordi det er for dyrt for kommunen at købe nyt, opdateret materiale, samt at resultatet ofte ikke følges op af en systematisk indsats, selvom der er lovkrav om dette. En anden mulig vej at gå kunne være at evaluere ved hjælp af videooptagelser eller praksisfortællinger, foreslår lektor Karen Randlev Reitz. Disse observationer i praksis kunne igen føre til nye refleksioner over de læringsmiljøer, børnene er en del af.

Endelig spørger uddannelsesforskeren Jeppe Bundsgaard i sin artikel, om de nationale test udgør et pædagogisk redskab. Og nej, det mener han ikke, de gør. I stedet kan de medføre en undervisning, der mere forbereder eleverne på den konkrete test end på de brede sprog- og læsefærdigheder, der er brug for i uddannelses- og samfundsliv.

Kort sagt er der mange forskellige perspektiver på test. Noget gentages dog på tværs af flere af artiklerne: At et testresultat altid skal kombineres med en faglig vurdering, og at vi skal være opmærksomme på, at testen kun tegner en del af et barns sprog- og læseudvikling. Ikke det samlede billede.