Test og evaluering af skriftsprog

Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået – også af læsere, man ikke kender, og som har en anden baggrund end en selv. Det har man brug for som privatperson, som borger og i job. Den færdighed skal eleverne udvikle i skolen.

Artiklen beskæftiger sig med det som har med lærerrespons og revision af elevtekster at gøre, som en dimension i god skriveoplæring. Artiklen bygger på forskellige studier, som har undersøgt hvordan man bedst kan give respons på elevtekster, og forfatterne har forsøgt at systematisere hovedfundene i det de har kaldt ”Fem teser for funktionel respons på elevtekster”.

Læsekonferencen er et evaluerende møde om klassens skriftsprogsundervisning og de enkelte elevers forventede fremgang. Her diskuteres og rådgives om, hvordan lærerteamet bedst muligt kan sikre en differentieret undervisning for alle elever. For skolerne på Bornholm har læsekonferencerne igennem de sidste 15 år vist sig at være et værdifuldt værktøj, der kvalificerer skriftsprogsundervisningen. Alle er glade for møderne, og lærerne har ikke længere oplevelsen af at være til eksamen. I stedet giver de udtryk for, at de ser det som et positivt og fremadrettet møde, hvor de får masser af råd, vejleding og gode ideer til den fortsatte læse-skriveundervisning i alle fag.

Artiklen indledes med et kort rids af baggrunden for evalueringsværktøjet Running Record (Clay 2002, 2005), som er et evalueringsmateriale designet til at hjælpe undervisere i klasseundervisningen og i den individuelle undervisning med systematisk at observere elevens læseadfærd eller problemløsningsstrategier, mens han eller hun læser en sammenhængende skøn- eller faglitterær tekst højt. Dernæst beskrives, hvad en Running Record er, hvordan den tages og formålet med at bruge den. Endelig beskriver forfatteren, hvilke forudsætninger og overvejelser der skal til for at opnå en brugbar og troværdig registrering og analyse.

En grundig evaluering af elevernes læsning og stavning efter 1. klasse er en forudsætning for en målrettet og individualiseret undervisning. Artiklen belyser med udgangspunkt i udvalgte klasseresultater og eleveksempler, hvordan man med materialet “Læseevaluering på begyndertrinnet” etablerer den nødvendige baggrundsviden, når undervisningen i læsning og stavning skal differentieres.

I denne artikel beskrives, hvad forskellige læseprøver kan bruges til, og hvad der i givne tilfælde kunne være behov for at supplere med. Udgangspunktet er, at det er bedre at teste, selv om testen ikke dækker alt end kun at forlade sig på egne fornemmelser. I langt de fleste tilfælde vil testen heldigvis bekræfte egne fornemmelser. Men bare en enkelt overraskelse i hver klasse understreger vigtigheden af at supplere egne iagttagelser med test. Og det hvad enten en elevs testresultat overrasker i positiv eller negativ retning.

De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder i sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse, vel at mærke inden for de områder som kan testes med en it-baseret test, hvor svarene skal være entydigt rigtige eller forkerte. Så det første, man skal gøre sig klart, er, at gode resultater i nationale test er en nødvendig men ikke en tilstrækkelig forudsætning for at klare sig i danskfaget. Spørgsmålet, som forfatteren stiller, er, hvad kan du gøre, for at dine elever klarer sig bedre i testen næste år?

I denne bog får man et særdeles spændende og kvalificeret kig ind i denne skoles genrepædagogiske undervisningspraksis. Bogens titel Låt språket bära peger på den centrale rolle, som sproget spiller i genrepædagogikken. Den beskrives med tre ben: det ene ben er Vygotskys sociokulturelle læringsteori (Zonen for Nærmeste Udvikling). Det andet er en teori om (skole)genrer udarbejdet af Jim R. Martin og Joan Rothery. Det tredje er den systemisk funktionelle lingvistik (SFL), som har M.A.K. Halliday som ophavsmand.

Læsevejlederen kan blive drivkraften i skoleudvikling, når skoleledelsen giver læsevejlederen legitimitet og opbakning til at udføre sin funktion, og når skoleledelsen sætter forskningsforankret læseundervisning øverst på den pædagogiske dagsorden. Effekten er størst, når en hel kommune enes om dette – som Frogn kommune i Norge. Frost inddrager læseren i tankerne bag og erfaringer med dette skoleudviklingsprojekt. Alt i alt inspirerer bogen til at udvikle og kvalitetssikre den enkelte skoles læseundervisning, selvom der savnes et kapitel, som relaterer de norske erfaringer til (rammerne for) dansk pædagogisk praksis.