”Der findes ikke automatløsninger”

”I danskfaget på læreruddannelsen kradser vi kun lige i kanten af det med vanskeligheder.” Pia Mortensen er lektor på UC Lillebælt og underviser i dansk på læreruddannelsen og på læsevejlederuddannelsen. Sammen med lektor Thomas Roed Heiden oprettede hun for to år siden et specialiseringsmodul henvendt til lærerstuderende på tværs af alle uddannelsens fag med det formål at ”gøre det tydeligt, at læse- skrivevanskeligheder er noget, man har i alle fag, og så ville vi gøre det praksisnært. Elever i skriftsprogsvanskeligheder bliver en kategori, men de studerende skal have øje på, at nede i den kasse er der ikke kun ordblindhed. Der er alle mulige forskellige elever og måder at have det på. Og det kræver tid at få øje på det. Der findes ikke automatløsninger.” I modulet samarbejder de studerende på tværs af skolens fag med cases fra lokale skoler og forskellige bud på løsninger for elever, der har svært ved at læse og skrive.

Sabine Louise Christiansen er ved at uddanne sig til lærer i engelsk og biologi og har fulgt modulet sidste semester: ”Gennem modulet er jeg blevet opmærksom på, at det jo ikke kun er i dansk, man er ordblind. Jeg manglede viden, ud over at man kan stikke eleverne CD-ORD og Nota. Viden om, hvordan man kan håndtere elever med forskellige skriftsprogsvanskeligheder. Det er fx ikke noget, vi har talt om i engelsk.” Mathilde Gommesen studerer også engelsk som undervisningsfag og har fulgt modulet sammen med Sabine. Mathilde tænker især på, hvor skræmmende det er at lære at læse og tale et helt nyt sprog: ”Og det bliver lige ganget med ti, hvis du har skriftsprogsvanskeligheder.”

Samarbejde med lokale skoler

Pia forklarer, at modulet består af tre faser. Først skabes et fælles fundament for dansk-, engelsk- og matematikstuderende gennem teori om dysleksi, læseforståelsesvanskeligheder med mere. I næste fase arbejder de studerende i tværfaglige studiegrupper og byder ind med forskellig viden, når de skal arbejde med cases fra en lokal skole. Hver gruppe finder to elever i skriftsprogsvanskeligheder, ofte både én med dyslektiske vanskeligheder og én i sprogforståelsesvanskeligheder. De studerende afdækker elevernes vanskeligheder med egne aktiviteter, og de interviewer både lærere og elever. I den sidste fase i modulet didaktiserer gruppen et undervisningsforløb i eget fag med fokus på, at deres caseelever skal kunne deltage i undervisningen på lige fod med de andre elever i klassen. Samtidig besøger holdet sammen en ordblindeefterskole og Odense Kommunes Læsecenter på Højmeskolen. Derudover får holdet besøg fra Kompetencecenter for Læsning i Aarhus og en læsevejleder fra en almindelig folkeskole i Odense.

Samarbejdet med praksis er noget, der har gjort stort indtryk på de to studerende på modulet. Og caseeleverne går under huden på hele holdet, når de reflekterer i fællesskab over de studerendes tiltag i praksis. Både Pia og de to studerende husker særlig tydeligt Mathildes caseelev, der endte i ’gul kategori’ i Ordblindetesten.

Hende, der var ordblind, havde det faktisk nemmere end ham i ’den gule kategori’

Mathilde fortæller om sin caseelev: ”Ham drengen sagde: ’Jeg ville ønske, at jeg var ordblind.’ Han manglede at mærke en accept af, at han havde brug for værktøjer.” Caseeleven blev ikke testet ordblind, men han havnede i den såkaldt ’gule kategori’. Det betyder, at han har vanskeligheder med afkodning, men ikke i en grad, så han kategoriseres som ordblind. Mathildes anden caseelev blev derimod testet ordblind. De to elever reagerede meget forskelligt under de studerendes afdækning: ”Drengen blev ved med at skrive noget, som han så stregede ud. Det gentog sig over lang tid og var pinagtigt. Han ville ikke gå videre. Pigen var tilfreds med at forsøge, mens drengen gerne ville have det rigtigt, før han afleverede. Vi læste ud af situationen, at uden diagnosen ’ordblind’ blev det svært for drengen at acceptere at lave fejl.”

Mathilde fortsætter: ”Vi lavede også læsespørgsmål for at afdække elevernes læseforståelse. Begge elever svarede fint på de tekstnære spørgsmål, men når vi udfordrede dem på at læse mellem linjerne, havde pigen nemt ved det og brugte sin viden om verden og sin fantasi. Drengen gav mere op.”

Begge elever havde idræt som yndlingsfag, og de havde det godt socialt i klassen. Men pigen elskede derudover læsebånd. Hun lagde sig ned over bordet og lyttelæste med høretelefoner på. Hun kunne også lide at skrive og læse. Pigen havde haft det svært med læsning og skrivning, men havde fået ekstra kurser og fundet gode strategier. Drengen strittede imod, når det blev svært. Mathilde forklarer: ”Self efficacy kommer i spil og elevernes forskellige personligheder. Er du opgivende eller fuld af gåpåmod? Drengen fik ikke de samme tilbud, og det var øjenåbnende for os: Man er forskelligt ordblind.”

Sabine stemmer i: ”Ja, det har været spændende at afprøve hypoteser og vores egne aktiviteter. Vores hypotese holdt ikke – det viste sig, at den ikke-ordblinde havde det sværere end den ordblinde.”

Google Translate er normalt ’fy’ i engelsk

Næste skridt i modulet var tilrettelæggelsen af undervisning med udgangspunkt i caseelevernes behov, og der har været masser af inspiration at hente i holdets skolebesøg. Sabine fortæller om et besøg i en engelsktime på Højmeskolens læsecenter:

”Det har været rigtig lærerigt at besøge skolerne og se, hvordan lærerne gjorde. Fx deltog vi i en engelsktime. Hele klassen deltog i en fælles samtale om en engelsk tekst på Clio. En storskærm viste noget engelsk tekst, og computeren læste det op. Bagefter læste læreren det samme stykke tekst op, og derpå skrev eleverne det ind i Google Translate og afspillede oversættelsen til dansk. Det er normalt ’fy’ at bruge Google Translate i engelsk, men her fik alle eleverne noget ud af det. Alle var ivrige og markerede, at de ville være med i undervisningen: ’Nu vil jeg gerne have min computer til at læse op.’ Det inspirerede os til at udvikle translate-lege i engelsk. Med oversættelsesprogrammet fik alle eleverne hul på det at turde sige noget højt i klassen og deltage aktivt, hvilket er afgørende i sprogundervisningen.”

Det kan være, at eleven bliver sådan, fordi det er svært

Når jeg spørger, hvad de studerende tager med sig fra modulet i deres lærerliv, så handler det i høj grad om de positive erfaringer fra klasseværelset. Sabine nævner arbejdet med metoden Reading to Learn, hvor eleverne blev trygge ved at deltage i den faglige samtale om teksten gennem den stilladserende tilgang.

De to studerende vender også hele tiden tilbage til den del af modulet, der handler om elevernes motivation og selvbillede. Sabine fortæller: ”Den del af det sætter sig spor. Vi lavede blandt andet et rollespil med en lidt ’umulig’ elev. Det handler om at være opmærksom på baggrunden for det, eleven gør. Hvorfor rejser du dig hele tiden? Det kan være, at eleven bliver sådan, fordi det er svært. Vi skal være opmærksomme på tegn på vanskeligheder og så give eleverne mere opmærksomhed og finde ud af, hvad der er svært.”

Mathilde vil gerne specialisere sig yderligere, og hun vil gerne inddrage sine medstuderende: ”Jeg har en ven, der læser matematik, og jeg synes virkelig, at han skulle vælge det her modul, selvom han er meget optaget af at blive naturfaglig lærer. Det er vigtigt, at han kan spotte vanskeligheder i sit fag.”

Pia fremhæver som underviser på modulet betydningen af at lade studerende fordybe sig i et specialiseret fagfelt over et helt modul: ”Det er fedt at kunne vise det faglige fællesskab til lærerstuderende og fortælle dem, at sådan et fællesskab kan man blive en del af som lærer.”