Ordblindelærer i grundskolen

På ganske få år er uddannelsen til ordblindelærer i grundskolen blevet udbredt til hele Danmark. Alle seks professionshøjskoler i Danmark udbyder nu uddannelsen i regi af efter-/videreuddannelserne. Og børne- og undervisningsministeren har for nylig lovet seks millioner kroner i en pulje, der skal sikre uddannelse af flere ordblindelærere og læsevejledere på skolerne. Denne artikel giver et kort overblik over uddannelsens opbygning og betydning, udviklingshistorie og fremtid.

Centeret har talt med lektor Louise Rønberg, som både er initiativtager til den nye uddannelse og også underviser på modulerne. Hun forklarer, hvorfor initiativet opstod: ”Vi har længe oplevet et behov for lærere med specialiseret viden om læse- og skrivevanskeligheder. Det er godt, at vi har læsevejledere på mange af landets skoler, men lærerne har savnet en uddannelse med specifikt fokus på ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder.” Rønberg understreger det paradoksale i, at man længe har kunnet uddanne sig til ordblindelærer for voksne, men ikke for børn og fortæller: ”Hvert år har der derfor siddet grundskolelærere på modulerne om skriftsprogsvanskeligheder på uddannelsesretningen Undervisning og vejledning for unge og voksne. Også selvom disse lærere vidste, at de gerne ville arbejde med børn. Det undrede vi os over på professionshøjskolerne, og lærerens efterspørgsel var med til, at vi fra august 2018 fik en ny uddannelse til ordblindelærer i grundskolen op at stå.”

Den nye uddannelse til ordblindelærer i grundskolen

Den nye uddannelse til ordblindelærer består af tre moduler:

1: Skriftsprogstilegnelse og skriftsprogsundervisning 0.-3. klasse
2: Skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi
3: Læse- og skriveteknologi.

Modulerne læses dog på tværs af eksisterende uddannelsesretninger. Det første modul, Skriftsprogstilegnelse og skriftsprogsundervisning 0.-3. klasse, deles med læsevejlederuddannelsen til grundskolen. Det er et modul, der retter sig mod at forstå den almindelige læse-, stave- og skriveudvikling på 0.-3. klassetrin, og hvad man kan gøre for at forebygge vanskeligheder og understøtte elevers udvikling i undervisningen.

De to sidste moduler: Skriftsproglige vanskeligheder i relation til dysleksi og Læse- og skriveteknologi er hentet fra henholdsvis uddannelsen Logopædi og uddannelsesretningen Undervisning og vejledning for unge og voksne. Begge moduler har med oprettelsen af den nye uddannelsesretning til ordblindelærer i grundskolen fået et nyt liv. Tidligere var det sjældent, at nogen af dem blev udbudt på professionshøjskolerne grundet for få ansøgere. Nu er der kommet en helt ny målgruppe, hvilket betyder, at man oplever stigende søgning over hele landet.

Som lærer i grundskolen kan man altså nu få en samlet uddannelse som ordblindelærer. Og det er der ifølge Rønberg brug for: ”Det har stor betydning, at der er specialuddannede lærere, der kan samarbejde med læsevejlederen og klassens lærere om at iværksætte den bedste indsats for eleverne. Som ordblindelærer skal man kunne afdække elevers behov for specifik skriftsprogsundervisning, og man skal løbende kunne være i dialog og sparring med eleverne og deres lærere om brugen af læse- og skriveteknologi, så eleverne kan deltage og udvikle sig på lige fod med andre i de forskellige fag. Der kan være alt for stor forskel på, hvordan der arbejdes på at forebygge og foregribe skriftsprogsvanskeligheder på skolen, og hvordan ordblinde elever bliver mødt i forskellige klasser, hvis ikke skolen har en samlet ordblindeindsats. Det kan uddannelsen af ordblindelærere være med til at ændre på.”

Uddannelsens historik og fremtid

Det har ikke været let at få godkendt en ny uddannelsesretning. Fællesudvalget for det pædagogiske diplomområde afviste i første omgang uddannelsen pga. bekymring for, om skolen havde behov for flere vejlederuddannelser. Dette førte i april 2018 til en ny ansøgning fra Københavns Professionshøjskole i samarbejde med UCN og UC SYD. Og denne gang godkendte det faglige fællesudvalg ideen om at sammensætte et uddannelsesforløb til ordblindelærer i grundskolen på tværs af eksisterende uddannelsesretninger. Den nye uddannelse er ikke en egentlig vejlederuddannelse, selvom den studerende vil opnå viden om samarbejde og vejledning på området.

Fordi uddannelsesforløbet er sammensat af moduler på tværs af uddannelsesretning, er det ikke kun kommende ordblindelærere, der sidder på uddannelsens moduler, og det kan ifølge Rønberg gøre det vanskeligere at målrette uddannelsesforløbets indhold og metoder: ”Modulerne er jo ikke født som ordblindelærermoduler og retter sig således mod flere faggrupper og deres interesser, fx logopæder, pædagoger og læsevejledere. Derfor kræver det en del af underviserne at sikre, at der bliver sammenhæng i uddannelsens tre moduler for de lærere, der primært ønsker at uddanne sig til ordblindelærere. Blandt andet derfor kunne vi på sigt godt ønske os at oprette en selvstændig uddannelsesretning med egne moduler, der specifikt retter sig mod at uddanne ressourcepersoner inden for ordblindhed og andre skriftsprogsvanskeligheder. På den måde vil det for eksempel også blive muligt at tematisere læse- og skriveteknologi i alle tre moduler. Lige nu omtales det naturligvis, men har kun for alvor faglig plads på det tredje modul. Det mener vi ikke er hensigtsmæssigt i en moderne skolekontekst.”

På nuværende tidspunkt glæder Rønberg sig dog mest over, at uddannelsen er oprettet og udbredt over landet, og at den har fået ministeriel opmærksomhed. I mellemtiden håber hun, at skolelederne vil få øje på de ressourcer, som de nye specialister i ordblindevenlig undervisning udgør: ”Ledelserne skal opdage, hvilke ressourcepersoner de får uddannet på skolerne, og ledelsen skal facilitere samarbejde mellem læsevejledere og ordblindelærere, så det kommer eleverne til gode.”