Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Skrivedidaktik og skriveforskning

Besøg centerets nyrenoverede literacy.dk-site, hvor vi udgiver forskningsartikler inden for literacy-området oversat til dansk og sat ind i en didaktisk ramme.

Ny forskningsartikel om skriveforskning på literacy.dk

I vores nyeste udgivelse diskuterer professor emeritus Frøydis Hertzberg forskellige positioner inden for skriveforskningen og undersøger dem ved at inddrage andre relaterede områder som eksempelvis grammatik- og læseforskning. Artiklen ”Tusindbenets smukke dans”, som oprindelig er udgivet i 2001, bidrager til at skabe overblik over og diskutere de mange positioner i den skrivedidaktiske debat. Artiklen ledsages af en læseguide og sættes i perspektiv af både forsker, læreruddanner og lærer i film og faglige kommentarer. Sitet indeholder også et fotounivers med eksempler på literacy-miljøer på tre skoler i henholdsvis Danmark, USA og Canada og en guide til centerets øvrige udgivelser om skrivedidaktik. 

Besøg sitet om skriveforskning og skrivedidaktik her.

Den 19. januar 2022 inviterer Nationalt Videncenter for Læsning til lancering af det nye site. Du får en kort introduktion til Hertzbergs artikel og materialerne på sitet, og vi fejrer udgivelsen med et glas bobler. Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. 

Tilmeld dig lanceringen her.

Velkommen på det nye literacy.dk

Literacy-begrebet er komplekst og dynamisk og diskuteres af mange forskere og teoretikere. Derfor lader vi i hver udgivelse en række fagfolk diskutere forskningsartiklen i enten podcastformat, via videointerview, i kommentarer eller noget helt fjerde.

På literacy.dk ledsages forskningsartikler altid af en række arbejdsspørgsmål, som kan sætte gang i eftertanke og refleksion og anvendes i undervisning. Meget af materialet er målrettet lærerstuderende og undervisere på professionshøjskoler, men materialet kan anvendes bredt af alle, der har interesse i literacy-området.

Literacy.dk er flyttet ind på centerets hjemmeside og har fået nyt udseende, men du finder stadig alt det eksisterende materiale på sitet. 

Find alle udgivelserne på literacy.dk her.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Skrivedidaktik og skriveforskning