Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Skrivedidaktik og skriveforskning

Frøydis Hertzberg (2001)

I artiklen ”Tusindbenets smukke dans”, som oprindelig er udgivet i 2001, diskuterer Hertzberg forskellige positioner inden for skriveforskningen og undersøger dem ved at inddrage andre relaterede områder som eksempelvis grammatik- og læseforskning. Artiklen bidrager til at skabe overblik over og diskutere de mange positioner i den skrivedidaktiske debat.

Før du læser artiklen:

Start med at tænke over, hvordan du selv arbejdede med skrivning i løbet af din egen skoletid (grundskole og ungdomsuddannelse):

  • Hvad var karakteristisk for den skriveundervisning, du deltog i?
  • Hvordan vil du beskrive din udvikling som skriver i løbet af din skoletid?
  • Hvilke slags tekster skulle du skrive på de forskellige klassetrin og i de forskellige fag?  

Artiklen introducerer et begrebspar, der er aktuelt i skriveforskningen, nemlig forholdet mellem faktuel viden og færdighedsviden. Overvej i den sammenhæng:

  • Hvad du forstår ved disse begreber, og hvad de betyder i forhold til skrivning og skrivedidaktik?
  • Om disse begreber spiller en rolle for din egen måde at lære på?

Mens du læser artiklen:

Prøv at skab et overblik over de fire forskningspositioner, Hertzberg opsummerer på s. 14-15.

  • Hvad er karakteristisk for deres syn på skrivning?
  • Hvor er de uenige?
  • Hvad forener dem?

Hertzberg spørger indledningsvis i sin artikel, om eksplicit viden om form påvirker elevers genrebeherskelse i skrivning. Genlæs den indledende fabel om tusindbenet i artiklen på s. 2.

Hertzberg giver afsluttende et bud på en videredigtning af fablen om tusindbenet. Hun skriver:

Efter lang tids øvelse kunne den opføre dansen igen med samme elegance som før: Men nu kunne den mere end bare danse; den kunne også gennemskue, hvad den gjorde – og redegøre for det: Nu vidste den, hvordan hvert trin føjede sig til helheden. Og derfor blev den en værdsat danselærer i skoven. Men uden tudsens henvendelse ville den aldrig have nået dette høje trin i sin udvikling. (Hertzberg, 2021, s. 16)

  • Overvej, hvordan du forstår Hertzbergs afsluttende videredigtning af fablen om tusindbenet i forhold til de forskellige forskningspositioner, hun har diskuteret i artiklen.
  • Reflekter over modsætningsparret faktuel viden og færdighedsviden endnu engang – hvad har Hertzbergs brug af begreberne lært dig om det didaktiske arbejde med skrivning?  

Efter du har læst artiklen:

Læs de to kommentarer af Ellen Krogh og Kathrin Bock.

  • Find et uddrag eller en pointe i Krogh og Bocks kommentarer, som du har hæftet dig ved, og som det vil være interessant at diskutere.
  • Overvej, hvad det vil sige, at grammatikundervisningen er dekontekstualiseret.
  • Overvej, hvordan man kan undervise i skrivning, så alle elever får deltagelsesmuligheder.

Diskuter følgende, efter du har læst artiklen og kommentarerne:

  • Hvilke overvejelser gør du dig om skriveundervisning, efter du har læst materialet igennem?
  • Hvad karakteriserer god skriveundervisning i dag?

Film og fotomateriale:

Se filmen om skrivning i Roskilde og tænk tilbage på Hertzbergs artikel og Kroghs og Bocks kommentarer:

  • Kan du se nogle sammenhænge mellem de positioner, du har læst om, og Roskilde Kommunes arbejde med skrivning?
  • Vil du lade dig inspirere af noget fra filmen i din egen skriveundervisning

Undersøg sitets fotounivers (Se nederst på siden). Her kan du se eksempler på forskellige literacy-miljøer på tre skoler i henholdsvis Danmark, USA og Canada. Billederne illustrerer, hvordan lærere har arbejdet med elevers skrivning. Brug disse refleksionsspørgsmål:

  • Udvælg et billede, du synes er særlig interessant og begrund hvorfor.
  • Hvis du sammenligner fotos fra skolerne i USA, Canada og Danmark – hvilke forskelle får du så øje på?
  • Hvilke særlige kvaliteter er der ved skriveundervisningen på skolerne i de tre lande, som den er illustreret på billederne?
  • Overvej, hvordan du selv vil inddrage skrivning i din undervisning, og hvilke udfordringer en sådan undervisning vil rumme?

Billedserier

Billedserie 1: Udstilling og anerkendelse af elevernes skriftlige processer og produkter

Her ser du eksempler på skrivedidaktik på mellemtrinnet på flersprogede skoler i Californien, USA. Disse billeder viser, hvordan skriftlige elevprodukter udstilles på skolens gange, i klasselokalerne og i elevmapper. Nogle tekster er hurtigskrivningstekster og andre er sirligt udarbejdede tegninger med tilhørende skrift. Billederne illustrerer, hvordan elevernes skriftlige produktioner arkiveres, så eleverne kan vende tilbage til det, de tidligere har skrevet om. Her har man blandt andet arbejdet med fag-logbøger, porteføljer, udstillingsplancher og håndskrift.

Billedserie 2: Succeskriterier og skrivestilladsering

Her ser du eksempler på skrivedidaktik på mellemtrinnet i Ontario, Canada. Nogle af billederne er eksempler på modeltekster, så eleverne kan se, hvordan en vellykket tekst ser ud. Billederne viser, hvordan de arbejder med kriterier for, hvad vellykkede tekster skal rumme. Kriterierne bruges blandt andet til feedback, så eleverne ved, hvad de kan forvente at skulle leve op til. EDF står for ”effective descriptive feedback” og opsummerer principperne for feedback; den skal være konkret og beskrivende for at være effektiv. Feedback udføres både af lærere og elever.

Andre af billederne i serien er eksempler på skabeloner med oversigter over, hvordan man skriver argumenterende, berettende, beskrivende osv.

Billedserie 3: Morfologi og ordtilegnelsesstrategier

Her ser du eksempler på skrivedidaktik i Roskilde Kommune. Disse billeder illustrerer, hvordan man kan arbejde med ordtilegnelsesstrategier som et redskab til at lære elever at angribe, nedbryde og forstå nye ord og begreber med henblik på at udvikle den morfologiske kompetence. Billederne viser, hvordan eleverne selv har været med til at evaluere morfemarbejdet ved at lave plancher med deres egne beskrivelser og eksempler. Arbejdet her har til formål at repetere et allerede kendt stof ved, at eleverne (og altså ikke læreren) sætter ord på det lærte gennem skriften. Håbet er, at det vil styrke hukommelsen og give bedre forudsætninger for at anvende det lærte i andre kontekster.