Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Modersmålsundervisning styrker læseudvikling markant

”Det kan give mere mening for en elev at have kemi på ukrainsk i en periode, indtil man har lært dansk ordentligt, og når man så har lært nok dansk, at man så kan overgå til, at også kemiundervisning foregår på dansk.” Sådan sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i forbindelse med en ny særlov om undervisning på modersmål i danske skoler.

Netop nu modtages et stort antal elever med dansk som andetsprog og ukrainsk som førstesprog i danske skoler landet over. I forsøget på at modtage denne elevgruppe på bedst mulige måde på trods af praktiske udfordringer er det besluttet at lade ukrainske flygtningebørn undervise på deres modersmål i danske skoler.

Men denne fremgangsmåde behøver ikke udelukkende at være udtryk for en nødløsning, hvis man spørger Simon Calmar Andersen, professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet. Et opfølgende studie på et stort dansk forskningsprojekt viser nemlig, at det generelt er en god ide at lade flersprogede elevers modersmål bidrage til elevernes faglige udvikling i skolen. Centeret har mødt professoren til en snak om undersøgelsen og modersmålsundervisningens potentialer. 

Interventionsstudiet viser, at især elevernes læsning styrkes på længere sigt af veltilrettelagt modersmålsundervisning. Selv medregnet statistiske usikkerheder er forsøgets resultater ifølge Calmar Andersen så markante, at de bør give stof til eftertanke: ”Det her er nogle af de bedste resultater, vi har, med at fremme de her børns muligheder.”

Et forsøg med 230 tosprogede elever

I forsøget med sprog- og kulturbaseret modersmålsundervisning deltog 230 tosprogede elever i 1. klasse fordelt på 34 skoler. Børnene blev fordelt i indsatsgruppe og kontrolgruppe ved lodtrækning for at isolere effekten af modersmålsundervisningen. Eleverne i de to grupper var sammenlignelige, hvad angik dygtighed og engagement, og dermed kunne forskerne sikre resultaterne mod en række fejlkilder.

Ved lodtrækning blev halvdelen af eleverne altså udtrukket til en indsatsgruppe, der hver uge i 32 uger fik tre lektioners modersmålsundervisning i små grupper. Den anden halvdel af eleverne var sammenligningsgruppe og fik enten understøttende undervisning, var i SFO eller havde fri, mens deres kammerater øvede sig i at skrive, læse og tale på modersmålet.

Undervisningsprogrammet

Børnene i indsatsgruppen blev både undervist i deres modersmål og i fagligt indhold gennem modersmålet. Grundtanken i programmet var, at børnenes sprog ikke skulle ses som en barriere, men derimod som en ressource og som understøttende for undervisningen i skolen generelt. Også familiernes kulturelle baggrund og forældrene blev inddraget som ressourcer i undervisningen. Sammenhænge mellem modersmålsundervisningen og den øvrige skolegang blev prioriteret højt, og der var således afsat ressourcer til møder mellem faglærere, typisk klassens dansklærer, og modersmålslærere. På møderne koordineredes undervisningens indhold, og derudover fungerede modersmålslærerne også som formidlere af børnenes ressourcer til klassens faglærer.

Undersøgelsens resultater

De umiddelbare resultater af undersøgelsen var blandede. Modersmålsundervisningen havde en umiddelbar effekt på elevernes trivsel i skolen, men i første omgang så forskerne ingen effekter på elevernes mundtlige dansk og modersmål. Forskeren forklarer, at det kan skyldes usikkerhed i målemetoden, og at ”… når man er ny i skolen og får undervisning både i fag og modersmål, så er man på hårdt arbejde, og det kan tage tid, før sproget får rodfæstet sig.”

Ved en opfølgning på undersøgelsen et år efter gennemførelsen ventede der dog en positiv overraskelse: Børnene i indsatsgruppen var blevet markant bedre til at læse på dansk, og effekten var størst på børnenes sprogforståelse.

Hvorfor bliver man bedre til at læse på dansk af at lære modersmål?

Når man spørger, hvad den markante læseudvikling kan skyldes, henviser Calmar Andersen til to mulige sammenhænge: ”Statistiske analyser viser, at i hvert fald omkring halvdelen af effekten på læsning kommer via den forbedrede trivsel i skolen. Det handler blandt andet om at kunne sidde stille og koncentrere sig og om opbakning hjemmefra. Vi ser, at børn med bedre trivsel læser bedre. Den anden halvdel af effekten er mere sproglig. Indsatsen har formentlig styrket børnenes grundlæggende sproglige kompetencer som fundament for udvikling af konkrete sprog.”

Der ser altså ud til at være to veje til at styrke læsefærdigheder på dansk gennem modersmålet: en ressourcetilgang til andre sprog i læringen, som fremmer trivsel, og så det, at modersmålsundervisningen fremmer børnenes grundlæggende sproglige kompetencer.

Calmar Andersen anbefaler på baggrund af studiet at udvikle på undervisningsprogrammet i projektet. Han mener også, at man bør finde løsninger på praktiske udfordringer med at matche modersmålslærere i de enkelte sprog med elever og skoler, for han mener, at man bliver nødt til at kende børnenes sproglige baggrunde for at løfte dem. Projekter med undervisning i mere almen sprogforståelse ser han ikke som en oplagt løsning: ”Det bliver hurtigt for svært for børnene, fordi man med det almene blik på sprog løfter abstraktionsniveauet. Det er bedre at få et fundament på plads først.”

Del siden på email

Du deler et link til siden: Modersmålsundervisning styrker læseudvikling markant