Godt begyndt

Til forskel fra nuværende arbejdsmetoder og andre igangværende projekter på 0-3-årsområdet arbejder projekt Godt begyndt med følgende tre interagerende elementer: 

• Biblioteket som fysisk ramme
• Kulturelle stimuli som indsats
• Systematisk tværfaglig kompetenceudvikling via aktionslæringsforløb faciliteret af Nationalt Videncenter for Læsning, samarbejde og videndeling mellem bibliotekarer, pædagoger og dagplejere

Projektets formål er at skabe bedre forudsætninger for Lollands børn med et særligt fokus på tidlig indsats. Tidlig indsats forstås som kulturel og faglig motivering af børns lyst til at lære nyt.

De sociale og faglige kompetencer, som projektet understøtter, skal medvirke til at motivere børnenes læselyst og dannelse, og vejen hertil er at skabe et professionelt tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring børnene. De voksne – dagplejere, pædagoger og bibliotekarer - skal samarbejde om at udvikle læringsunderstøttende miljøer og bidrage til at motivere børnenes lyst til at lære nyt.

Derudover arbejder projektet med motivation af forældrene gennem et ’udvidet forældresamarbejde’, hvor systematisk og målrettet forældredialog skal støtte forældre til at gennemføre små familiebaserede læringsaktiviteter knyttet direkte til de læringsforløb, som børnene præsenteres for i dagpleje/institutioner samt på biblioteksdage.

Forløbet tilrettelægges med faste biblioteksdage for de fagprofessionelle med fokus på, at børnene stifter bekendtskab med kunst- og kulturaktiviteter, der udvikler deres kulturelle dannelse og stimulerer deres naturlige interesse for at tilegne sig ny viden på lystbetonet og motiverende vis. Samtidig motiveres forældre til at understøtte deres børns læring, udvikling og trivsel gennem systematisk og målrettet forældredialog med vejledning og konkrete forslag til, hvordan de hjemme med små greb kan være med til at gøre en stor forskel for deres børns læring.

Projektets fagpersoner fra bibliotek, dagpleje og vuggestuer kompetenceudvikles i projektperioden via aktionslæringsforløb faciliteret af Nationalt Videncenter for Læsning.

Nationalt Videncenter for Læsning bidrager endvidere ved facilitering af temamøder:

- Facilitering af aktionslæringsforløb: faglige input om tidlig literacy, forældreinvolvering: dialog med og motivation af forældre.

- Inspiration til sprogstimulerende tiltag og erfaringsdeling omkring aktionsforløb

- Sparring og motivation af både dagplejere, pædagoger og bibliotekarer med henblik på at arbejde med børns sproglige udvikling

- Formidling af projektet

Nationalt Videncenter for Læsning kvalificerer emner til aktionslæringsforløbene og står ligeledes for at facilitere teamsamarbejdet mellem dagplejere, pædagoger og bibliotekarer, således at der kan udvikles ny didaktik og pædagogik til særlig gavn for børnene. Alle aktiviteter afprøves med børnene, og der udvikler sig i løbet af de tre år en samarbejdende kultur, hvor professionelle kræfter bringer nye idéer og inspiration frem til gavn for det fortsatte arbejde.

Aktionslæringsprocessen sætter nye faglige aktiviteter og idéer i fokus blandt de voksne (Christoffersen, M. N., Højen-Sørensen, A.-K., & Laugesen, L. (2014). Dette er betydningsfuldt, idet uddannet personale er en vigtig faktor for at sikre kvaliteten i dagtilbud. Den faglige viden har betydning for, hvordan der arbejdes med børnene og har betydning med henblik på forældresamarbejdet.  

UC Syd varetager den eksterne evaluering af projektet.

Biblioteket er den fysiske ramme om projektet og trækker på følgende ideer:

- At det fysiske rums indretning og materialers tilgængelighed understøtter børns erfaringsdannelse – barnets færden på biblioteket med tilgængelighed af bøger, kulturelle og sansemæssige oplevelser vil give barnet mulighed for at undersøge og gå på opdagelse i et rigt oplevelsesrum.

- At biblioteket kan betegnes som ”Det tredje sted” (Oldenburg, 1991), der har inspireret til, at man i stigende grad er begyndt at se biblioteket som et mødested med et klart socialt formål. Det er ikke ”privat” eller ”hjemme” og heller ikke ”arbejde”. Dette tredje sted er ”neutral” grund, hvor alle borgere mødes på lige vilkår uanset social eller kulturel baggrund.

Biblioteket bliver stedet, hvor pædagoger og dagplejere mødes med en lille gruppe børn, og ambitionen er på sigt, at forældrene henter børnene på biblioteket. Hver gruppe af børn får sammen med deres pædagoger og dagplejere en dag på biblioteket hver 3. uge.

På den måde bringes pædagoger, dagplejere og bibliotekarer sammen om et fælles fagligt afsæt og skaber et rum for refleksion af det didaktiske arbejde med 0-3-årige. Samtidig er det ambitionen, at forældrene får lyst til at bruge biblioteket sammen med deres børn.

Relevante kulturelle tilbud, heriblandt bibliotekets mange familie- og børnearrangementer, bliver på biblioteksdagene samt til daglig i institutionerne formidlet aktivt over for målgruppen – både med hensyn til forældre til småbørn såvel som dagplejere og pædagoger, hvoraf nogle måske ikke er brugere af og har kendskab til kulturelle tilbud i kommunen, og hvor bøger ej heller er en naturlig del af hjemmemiljøet eller læringsmiljøet.

Den 6. december 2017 blev Godt begyndt skudt i gang med et "kickoff"-arrangement på biblioteket, hvor både børn, forældre, dagplejere, vuggestuepædagoger og bibliotekarer deltog.

Projektkonsulent Anders Skriver Jensen fortalte forældregruppen om, hvordan vi alle kan lege med sproget, og børnene dansede og sang med til et musisk indslag. Alle børn fik et flag i gave, som kan byttes til en elefant og et lånerkort til biblioteket.

Fotograf Erik Graham Lindstrøm tog en række billeder på dagen:

To fotografier taget en af formiddagene på biblioteket:

Der leges og bygges i børnebiblioteket

To børn ser sammen i billedbøger

Projektet Godt begyndt blev evalueret i 2020 af Lene Illum Skov og Christina Hvas Andersen
fra UC SYD, Forskning og udvikling. Rapporten kan findes her.​