Læs læser, læs!

I denne artikel præsenteres et uddrag af kortlægningen af danskernes kulturvaner, hvad angår børn og voksnes vaner relateret til læsning af særligt skøn- og faglitterære bøger.

I dette tidsskrift har vi bedt en række personer om at fortælle, hvorfor de læser, og hvad læsning betyder for dem. Det er mundet ud i små læseperler, som er placeret imellem artiklerne. Denne er skrevet af Marianne Jelved

I denne artikel præsenterer og kritiserer jeg et udvalg af de eksisterende, litteraturteoretiske opfattelser af læsere, hvorefter jeg fremlægger en række pointer i forhold til samspillet og mødet mellem læsere, som kan være med til at nuancere både den litteraturteo retiske læseropfattelse samt den stereotype opfattelse af læsere som ensomme og verdensfjerne individer.

I denne artikel vil læseoplevelsen blive undersøgt ud fra et receptionsteoretisk perspektiv, hvor det er mødet mellem tekst og læser, der er i fokus.

I dette tidsskrift har vi bedt en række personer om at fortælle, hvorfor de læser, og hvad læsning betyder for dem. Det er mundet ud i små læseperler, som er placeret imellem artiklerne. Denne er skrevet af Jens Raahauge.

BogForum er den danske bogmesse, der afholdes hvert år i november i København. Her udstiller bogbranchen deres bøger. Derudover optræder en lang og prominent række af danske og udenlandske forfattere på messens scener og stande, og omkring 30.000 dedikerede læsere møder op for at blive inspireret til nye læseoplevelse. Hvad er det, sådan et ”litterært cirkus”, som de kritiske røster kalder messen, kan? Den kan præcis det, som læseren kan savne under læsningen, nemlig at bidrage til en følelse af fællesskab med andre læsere.

I dette tidsskrift har vi bedt en række personer om at fortælle, hvorfor de læser, og hvad læsning betyder for dem. Det er mundet ud i små læseperler, som er placeret imellem artiklerne. Denne er skrevet af Erik Skyum-Nielsen

Hvordan motiverer man unge til at læse og skrive? Det er der sikkert mange forældre og lærere, der har spurgt sig selv om mange gange. Svaret er, at man bringer læsning og skrivning derhen, hvor de unge tilbringer størstedelen af deres tid og kombinerer det med de emner, der interesserer dem allermest. Hver dag klikker mere end 12.000 danske brugere ind på online skrivecommunity’et Movellas for at læse og skrive historier.

På 5. – 8. klassetrin er der for alvor mange elever, der dropper læsningen. Der er altså et behov for en målrettet indsats for at få eleverne på mellemtrinnet til at læse af lyst. I denne artikel vil jeg beskrive, hvordan en læsekampagne for Bornholms 3.-6. klasser blev organiseret.

I dette tidsskrift har vi bedt en række personer om at fortælle, hvorfor de læser, og hvad læsning betyder for dem. Det er mundet ud i små læseperler, som er placeret imellem artiklerne. Denne er skrevet af Nanna Holm.

Det er nok de færreste elever, som forbinder nabosprogsundervisningen i skolen med store læseoplevelser! Ikke desto mindre vil vi i denne artikel argumentere for, at der kan være et potentiale i arbejdet med nabo- sprog både i forbindelse med oplevelsen af nabolandenes sprog og litteratur, men også når eleverne i et netbaseret samarbejde skal formidle “deres egen” litteratur til elever i de andre skandinaviske lande.

Vi har som fagfolk og forældre en udfordring: Vi er nødt til at turde tale om forskelle på drenge og pigers kompetencer og holdninger, når det gælder læsning. Tallene tvinger os til at gøre det. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at vi ikke forstærker fordommene om drenge og læsning. Den viden, vi har fået gennem vores arbejde med Drengelitteraturprisen, og den viden, der er inden for feltet ”drenge og læsning”, kan samles i fem gode råd, som vi har valgt at sætte retningen for vores artikel, der sætter fokus på styrkelsen af drenges læselyst.

I dette tidsskrift har vi bedt en række personer om at fortælle, hvorfor de læser, og hvad læsning betyder for dem. Det er mundet ud i små læseperler, som er placeret imellem artiklerne. Denne er skrevet af Dorte Østergren-Olsen

I denne artikel vil vi først fokusere på børnenes interaktion med teksten, hvilket medfører en analyse af den implicitte læser i værket Tavs sat i relation til de empiriske læsere, vi har iagttaget læse og arbejde med i-bogen Tavs. . Dermed vil der tegne sig et billede af værkets barndomsforståelse, som kan sættes i relation til de konkrete læsere af kød og blod i projektet ud fra en optagethed af, hvorvidt disse to instanser korresponderer med, udfordrer eller afviser hinanden? Herefter gør vi nogle nedslag i i-bogen Tavs i forhold til, hvordan den realiseres som børnelitteratur og i forhold til børnenes læsning af og vurdering af de forskellige modaliteter. Afslutningsvis ser vi på den ændrede interaktion omkring i-bogen på skærm og søger at identificere den anderledes læseproces.

Børn kommunikerer aktivt med omverdenen allerede fra fødslen. Nordisk og amerikansk forskning viser, at denne begyndende dialog med de nære relationspartnere har stor betydning for barnets udvikling som læser. Artiklen præsenterer nogle af disse forskningsresultater, som viser, at det lille barn er i stand til at indgå i samtaler omkring bøger, inden det er i stand til at læse, og at de voksne omkring barnet spiller en meget stor rolle i forhold til at føre barnet ind i en læsekultur.

I dette tidsskrift har vi bedt en række personer om at fortælle, hvorfor de læser, og hvad læsning betyder for dem. Det er mundet ud i små læseperler, som er placeret imellem artiklerne. Denne er skrevet af Lise Vandborg.

Følelser er også et forskningsfelt, og det gribes forskelligt an, alt efter om man befinder sig inden for fx psykologi, hard core hjerneforskning eller litteraturvidenskab. Men der findes også flere interdisciplinære studier af følelser. Amerikanske Patrick Colm Hogans bog What Literature Teaches Us about Emotion er et eksempel på en sådan interdisciplinær tilgang. Og det han gør, kan ses som en grundig argumentation for, at litteratur er vigtig. Hans bog kan derfor også ses som et indspark i danskfaglige diskussioner om litteraturens legitimation.

I dette tidsskrift har vi bedt en række personer om at fortælle, hvorfor de læser, og hvad læsning betyder for dem. Det er mundet ud i små læseperler, som er placeret imellem artiklerne. Denne er skrevet af Thomas Noppen.

Sommerferien kaster en lang grum skygge over børns læseudvikling. I hvert fald hvis de ikke læser. De kan gå i stå eller – i værste fald – tilbage i deres læsning, fordi de ikke får øvet sig. Denne antologi peger på, at det oftest er børn i fattige og udsatte områder, der ikke får læst i ferien, og at man, hvis man vil vende udviklingen, skal give disse børn adgang til bøger i sommerferien. Så hvis man har lyst til at fordybe sig i, hvorfor og hvordan man skal bringe bøger ud til udsatte børn i sommerferien, så er antologien en kærkommen gave. Hvis det gode budskab er forstået efter første kapitel, og det synes undertegnede det er, så er det nok at skimme resten af siderne igennem.

Antologien Litteraturlyst og læring indleder med det store, men også gode spørgsmål: “Hvorfor overhovedet læse skønlitteratur i skolen?” Spørgsmålet kan deles op i to. Det endnu mere grundlæggende: Hvorfor overhovedet læse skønlitteratur ? Og dernæst hvorfor og hvordan det er en opgave for undervisning i skolen? I disse tider, hvor folkeskolens rolle og udformning er til debat, er det et meget relevant spørgsmål. Antologiens 12 bidrag fokuserer på litteraturlæsning og undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen og kommer med interessante og tankevækkende bud fra forskellige vinkler. Underliggende i alle og eksplicit i flere artikler er idéen om, at læsning af skønlitteratur kan hjælpe til udvikling af empati, men også i dannelsen af læseren som menneske og demokratisk borger.