Hent de enkelte artikler

Artikel

Language and Learning Mathematics: A Sociocultural approach to Academic Literacy in Mathematics

Af Judit Moschkovich

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

This article summarizes my work on language and learning mathematics and a framework for academic literacy in mathematics. This framework can be used to analyze students’ oral or written contributions or to review, design, or supplement mathematical tasks for attention to language.

Artikel

Tid til registerskift

Af Mette-Maria Rydén

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Denne artikel tilbyder et blik ind i et samarbejde mellem en sprogdidaktiker og en naturfagslærer på Mariager Skole. Først kontekstualiserer jeg via nedslag i evalueringsrapporten fra 2018 om naturfagsprøven nogle timer i fysik inden for stofområdet Stof og stofkredsløb. Herefter indsætter jeg disse krav i en sproglig progressionsplan, udarbejdet i samarbejde med skolens naturfagslærer, og til sidst indgår et par praksiseksempler og en teoretisk afklaring af begrebet sproglige registerskift.

Artikel

Udvikling af elevers matematiske forståelse gennem helklassediskussion

Af Bettina Dahl

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

I denne artikel vil jeg på baggrund af udvalgt litteratur og empiri diskutere og give eksempler på, hvordan en matematiklærer kan gennemføre en dialog på klassen. Klasserumsdialoger kritiseres ofte, og somme tider med god grund. Jeg vil nuancere denne kritik og introducere den ‚medrivende dialog‘ og forskellige typer ‚samtalegreb‘, som netop kan være med til at styrke elevernes læring gennem en helklassedialog, der er styret af læreren. En hovedpointe er, at der ikke er én model, som er rigtig i alle situationer – der findes et hav af muligheder. En central pointe er dog, at i alle dialogformer har læreren en styrende rolle.

Artikel

Tale og ting

Af Charlotte Folkmann Reusch

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Hvad kendetegner egentlig en natur & teknologi-lektion som mundtlig arena? Og hvad betinger den mundtlighed, lærer og elever praktiserer? I mit ph.d.-projekt (2019-2022) undersøger jeg, hvordan det mundtlige fagsprog udfolder sig i natur/teknologiundervisningen i tre 6. klasser på en skole i en sjællandsk købstad. Gennem fem måneder har jeg observeret, lavet lydoptagelser og interviewet eleverne og klassernes erfarne lærere. Denne korte artikel udspringer af foreløbige analyser af datamaterialet. Jeg reflekterer over tre kernesituationer, der antyder, at det er vanskeligt at styrke mundtligheden, hvis ikke klasserummets materialitet, fx det tingslige eller visuelle, kan inddrages, at arenaen i klasserummet ikke nødvendigvis er den enkelte natur & teknologi-lærers eneansvar, og at tale muligvis er en ting i sig selv. Refleksionerne tager udgangspunkt i viden om mundtlige genrer, om forholdet mellem sprog og det, det repræsenterer, og i forskning i betydningen af sproglig deltagelse for læring.

Artikel

Matematik på lodrette flader i aktivt tænkende klasserum

Af Lóa Björk Joelsdóttir, Lise Dausen & Tina Mohr Nickelsen

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

I denne artikel introducerer vi undervisningsmetoderne Number talks (Sun et al., 2018) og Matematik på lodrette flader (Liljedahl, 2016). Formålet med metoderne er at skabe mere sproglig interaktion mellem eleverne i matematikundervisningen samt at udvide elevernes strategiske repertoire. Når eleverne samarbejder om at regne på lodrette flader og løser opgaver med flere veje til målet, arbejder de også sammen om at læse og forstå matematiske begreber og om at anvende, diskutere og vurdere forskellige regnestrategier. Erfaringerne, som vi præsenterer og diskuterer, stammer fra et aktionslæringsprojekt, hvor vi har samarbejdet med lærere om at afprøve metoder, der udvikler elevernes fagsproglige færdigheder. Nedenfor præsenterer vi kort baggrunden for metoderne, og gennem observationer fra undervisningen redegør vi for erfaringerne med at bruge metoderne i en 4. klasse. Afslutningsvis diskuterer vi de videre potentialer for at arbejde med kollaborativ opgaveløsning på lodrette flader.

Artikel

Abstrakt matematik i et børneperspektiv

Af Maria Kirstine Østergaard & Anna Karlskov Skyggebjerg

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Forestillinger om matematik grundlægges tidligt i barnets liv, og forskning viser, at de tidlige matematikforestillinger har konsekvenser senere i livet. I introduktionen til matematisk tænkning, herunder abstrakte spørgsmål, kan man med fordel anvende kunstnerisk bearbejdede billedbøger, der inviterer barnelæseren til fordybelse og refleksion i samvær med voksne. Med udgangspunkt i eksisterende viden om matematikforestillinger, matematikfaget i grundskolen og forskning i billedfortællinger fremdrages to aktuelle billedbøger, der indeholder et potentiale for udvikling af matematisk opmærksomhed.

Artikel

Indskolingselevers naturfaglige skrivefærdigheder

Af Jesper Bremholm

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Denne artikel handler om arbejdet med at udvikle en test til vurdering af indskolingselevers naturfaglige skrivekompetence. For hvordan kan man vurdere indskolingselevers specifikke naturfaglige skrivekompetence, når deres generelle skrivefærdigheder stadig er i en tidlig fase, og når de kun har et ret begrænset fagligt fundament at skrive ud fra? I artiklen vil jeg præsentere de overvejelser og valg, der ligger til grund for udviklingen af testen, og forholde mig til tre spørgsmål: 1) Hvad er naturfaglig skrivefærdighed i indskolingen? 2) Hvordan kan man lave en skriveopgave, der kan teste indskolingselevers skrivning i naturfag? 3) Hvordan ser elevernes testtekster ud, og hvad viser de os om elevernes naturfaglige skrivefærdighed?

Artikel

Oplæsning og genfortælling som strategi til forståelse af matematiktekster

Af Michael Wahl Andersen

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Artiklen har fokus på, hvordan man gennem oplæsning og genfortælling kan understøtte elevernes forståelse af tekster i matematik gennem arbejde med faglige læsestrategier. Indledningsvis afklares begreberne oplæsning og genfortælling. Herefter følger forslag til, hvordan arbejdet med læseforståelse gennem oplæsning og genfortælling i matematik kan foregå. Der afsluttes med en opsamling på baggrund af elevers og læreres konkrete erfaringer med metoden.

Artikel

Udvikling af et funktionelt fagsprog i naturfagene

Af Ulla Hjøllund Linderoth

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Mødet med naturfagene i skolen svarer til at møde et nyt sprog som fx tysk eller fransk. Der er mange nye begreber, en ukendt forståelsesramme og fremmedartede tankegange i naturfagene, som eleverne kun sporadisk har stiftet bekendtskab med tidligere. Derfor er det nødvendigt at arbejde målrettet med tilegnelse af begreber og sprogbrug i natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi for herigennem at give eleverne en reel chance for at få fagene ind under huden. I artiklen præsenteres begrundelser for, hvorfor det er vigtigt at have fokus på fagsprogsudvikling i naturfagene samt konkrete idéer til brug i undervisningen.

Artikel

Fagsproglig udvikling i naturfag

Af Mette Mellerup

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Omdrejningspunktet for denne artikel er, hvordan en sprogbaseret naturfagsundervisning kan understøtte og udvikle elevernes glæde, forståelse og interesse for naturfagene. Undervisningen i naturfagene er gennem hele undervisningsforløbet i folkeskolen kompetencevendt. Eleverne skal lære naturfag gennem undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetence. I undervisningen vil der ofte være flere kompetencer i spil på samme tid. Min hypotese er, at kommunikationskompetencen altid vil være i spil uanset klassetrin, emne og didaktik. Spørgsmålet er, hvordan den sættes i spil. I artiklen giver jeg først et bud på, hvad sprogbaseret undervisning er, og hvorfor vi skal undervise sprogbaseret. Dernæst følger en række konkrete forslag til, hvordan du kan arbejde sprogbaseret før, under og efter læsningen af naturfaglige tekster.

Artikel

Lærerens stilladsering af fagsproglig udvikling i naturfagene

Af Martin Krabbe Sillasen

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

I artiklen „Fagsproglig udvikling i naturfag – set gennem en praktikers øjne“ (Mellerup, 2021) i nærværende temanummer kommer Mette Mellerup med gode refleksioner over, hvad sprogbaseret undervisning er, hvorfor det kan være en god ide at undervise sprogbaseret i naturfagene, og kommer endvidere med bud på forskellige før-, under- og efter-aktiviteter. Her vil jeg forsøge at udvide hendes refleksioner med nogle sprogteoretiske perspektiver med den hensigt at vise, hvordan fagsproglige aktiviteter hænger sammen med andre typer naturfaglige læringsaktiviteter og stilladsering.

Artikel

Ordblindevenlig undervisning i matematik og naturfag

Af Nina Berg Gøttsche interviewer Katrine Bolsmand Linde & Helle Daae Hauerslev

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

„Som faglærer skal man tænke som en maler: Man skal gøre sit forarbejde godt; man skal sørge for at vaske ned, grunde og dække af, for hvis ikke du gør det, så vil alt det, du maler op på væggen, falde af bagefter.“ Katrine Bolsmand Linde giver her et billede af faglærerens opgave, når der er brug for ordblindevenlig undervisning i matematik og naturfag. Hun understreger, hvordan faglærerens planlægningsarbejde er helt afgørende for ordblinde elevers udbytte af fagundervisningen, og sammen med sin kollega Helle Daae Hauerslev uddyber hun i interviewet her, hvordan denne undervisning kan kvalificeres af en før-, under- og efterstruktur. Interviewet gør os således klogere på, hvordan man som faglærer i naturfag og matematik kan støtte ordblinde elever, så de opnår deltagelsesmuligheder på lige fod med deres klassekammerater.

Artikel

Regnehistorier

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

2.v på Vibenshus Skole har sammen med deres klasselærer, Karin Bracher Rasmussen, illustreret temaet ’Sproglig udvikling i matematik’ med flotte regnehistorier. Her kan man se, hvad børnene er optagede af at tegne og regne med.