Læselyst

Artiklen er fagfællebedømt. Artiklen beskriver læsemotivation som foranderlig og dynamisk og argumenterer derigennem for en nuanceret forståelse af læselyst og af barnet som empirisk læser. I fokus er identifikation af forskellige læsemotivationsformer i en enkelt elevs udsagn om og handlinger i forbindelse med stillelæsning, et læselyststimulerende initiativ i skolen.

Efter alt at dømme bidrager læsning til udviklingen af evnen til fordybelse, kritisk tænkning, perspektiv-tagning, empatisk indlevelse, kreativ undersøgelse og forståelse. Helt basale kognitive og affektive-sociale kompetencer kan knyttes til læsning. I denne artikel præsenterer vi et udsnit af en bredere undersøgelse af, hvordan fantasifuld læsning som en helkropslig, undersøgende og diskontinuerlig aktivitet kan understøtte læselyst hos børn og unge. Et kropsligt og distribueret perspektiv åbner for muligheden for at undersøge og understøtte knudepunktet mellem den enkelte læsers læsehistorik og -præference, der tilsammen skaber et solidt fundament for læselyst, både i forbindelse med skøn- og faglitteratur.

Litteraturen skal virke i eleven, hvis undervisningen skal have virkning. Så enkelt kan man formulere hensigten med den undersøgende tilgang til litteraturundervisning, som vi vil præsentere i denne artikel. Centralt står John Deweys erfaringsbegreb og pædagogiske tænkning, der lægger op til en kontekstbaseret og dynamisk forståelse af, hvornår og hvorfor elever engagerer sig i undervisningen. Den dynamiske motivationsforståelse overskrider traditionelle psykologiske opfattelser af læselyst som en statisk størrelse, eleven bringer med sig. Det empiriske grundlag for vores refleksioner er storskalaprojektet Kvalitet i dansk og matematik, hvor vi sammen med læreruddannere og dansklærere eksperimenterede med at udvikle undersøgende litteraturpædagogik i folkeskolens overbygning.

Artiklen er fagfællebedømt. Med udgangspunkt i enkelte centrale fund og en række kvalitative udsagn fra børn i 6. og 8. klasse fra rapporten Læsere mellem medier (Henkel et al., 2022) analyserer og diskuterer artiklen, hvad der motiverer og engagerer læsere i en digital tid. Hvordan lever børn sig ind i og får selvindsigt i mødet med litteratur og andre fortællinger? Hvordan møder de det helt anderledes, bliver verdensvendte og potentielt dannede i deres omgang med fortællinger? På baggrund af analysen af det empiriske materiale, der viser, hvordan børnene bliver motiverede af både et blik indadtil, et blik på fortællingen i sig selv og et blik udadtil, diskuterer artiklen, hvad vi som undervisere i og formidlere af litteratur med fordel kan være nysgerrige på i forhold til at få indsigt i og befordre læselyst.

Artiklen er fagfællebedømt. Denne artikel undersøger forbindelsen mellem læselyst og bogvalg. Med afsæt i litteraturteoretikerne Louise Rosenblatt og Rita Felskis teorier om betydningsfulde og engagerede læseoplevelser suppleret med empiriske undersøgelser af børns læsning analyserer artiklen data fra et kvalitativt studie i 8. klasse. Analysen ser nærmere på elevernes bogvalgsstrategier i fritiden og undersøger resultaterne af en intervention i danskundervisningen, der har til formål at kvalificere elevernes bogvalg. Artiklen konkluderer, at bogvalg er en afgørende faktor for læselysten, og at det er vigtigt at introducere særligt de uerfarne læsere for flere forskellige veje til at træffe et kvalificeret bogvalg.

”Jeg har aldrig læst meget ud over skolen,” sådan lyder det fra Agathe i 9. klasse, som har deltaget i et interview om læselyst (Foged & Mortensen, 2020). Mange elever mister i løbet af deres skoletid motivationen for at læse. Det har vi brug for at gøre noget ved. Denne artikel giver bud på, hvad der skal til for at motivere flere elever, og hvordan det kan gribes an. Først præsenteres artiklens teoretiske ståsted: den undersøgende litteraturpædagogik. Herefter følger nogle didaktiske overvejelser i forhold til elevernes læselyst. Artiklen afsluttes med to konkrete eksempler på et undersøgende arbejde med litteratur, som er udarbejdet af lærerstuderende med inspiration fra den undersøgende litteraturpædagogik.

Glæden ved og nysgerrigheden over for litteraturundervisningen skal skabes allerede i indskolingen og vedligeholdes på mellemtrinnet og i udskolingen. Eleverne skal møde en undervisning, der gør dem nysgerrige og forventningsfulde, og som ikke mindst åbner op for de følelser, som litteraturen kan vække i dem. At inddrage en kreativ og sansemæssig tilgang til litteraturen skal gerne være en naturlig del af elevernes litteraturundervisning op gennem deres skolegang og på den måde understøtte deres læselyst. I det følgende vil vi pege på, hvad vi som lærere lægger vægt på i vores litteraturundervisning for at skabe læselyst hos eleverne, og efterfølgende præsenterer vi en række undervisningsideer til tre forskellige værker, som kan læses i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen.

Lyst hænger ofte sammen med færdighed og motivation – også læselyst. Både færdighed i form af skriftsproglig kompetence og motivation betinget af tekstens kvalitet i forhold til den enkelte læser er således vigtige forudsætninger for at skabe læselyst. Eleverne starter i indskolingen opfyldt af ønsket om at lære at læse. Et ønske, der bærer motivationen i sig selv. Men i takt med at den eftertragtede læsefærdighed opnås eller opleves som uopnåelig, skal motivationen komme andre steder fra. Den motivation kunne i høj grad komme fra gode og vedkommende oplevelser med litteraturen. I det følgende vil jeg pege på det motivationsskabende potentiale, der ligger i skatten af billedbøger, og i lyset heraf præsentere nogle af de værker, som jeg selv har svært ved at komme udenom, når danskundervisere i indskolingen beder om gode forslag.

I denne artikel diskuterer vi aktuelle kulturpolitiske tiltag med fokus på børns læselyst. Børns læsning er under pres i disse år, ikke mindst på grund af nye medier. Med afsæt i konkrete indsatser på området peger vi på, hvad der synes at virke i forhold til at styrke børns læselyst. Vi rapporterer fra en kortlægning af indsatser i perioden 2014-2019 samt en evaluering af en konkret læselystindsats. De viser begge, at kulturpolitiske indsatser nytter noget, særligt hvis der tages afsæt i et bredere læsebegreb, som inkluderer leg, fællesskaber og de sociale relationer mellem børn. Ligeledes viser erfaringerne, at samarbejde på tværs af flere fagligheder kan være med til at udnytte de forskellige kompetencer, som fx bibliotekarer, lærere og pædagoger besidder.

Artiklen præsenterer læselystforløbet #BogFan, som er et krydsfelt mellem anmeldelsesgenren, lystlæsning og brug af sociale medier. Forløbet er målrettet mellemtrinnet. Artiklen går tæt på de faglige overvejelser bag forløbets opbygning, elevernes udbytte af forløbet, og hvordan man som lærer kan bruge det i egen klasse, tilpasset eller ej.

Børnenes interesse for litteratur afhænger ofte af, hvad de kan lave sammen med bøgerne. Det viser det børnestyrede bibliotek Satellitten, hvor det at sætte en bog på plads er en lige så anerkendt litterær aktivitet som at kunne læse højt for de yngre børn i fritidsordningen. I denne artikel viser jeg, hvordan de voksne kan støtte op om børnenes samvær med bøgerne i fritiden ved ikke at fokusere på læselyst. I stedet ønsker jeg, at vi får øjnene op for, hvordan børnene trives sammen med bøgerne, og hvordan de hver især finder litteraturen meningsgivende i deres hverdag. Først skitseres tankerne for projektet, og hvordan man som børnekulturformidler kan arbejde med en udvidet genstandsforståelse af bogen. Derefter præsenteres erfaringer med taktile, sociale og legende aspekter af det børnestyrede bibliotek.

Denne artikkelen presenterer et møte mellom to femåringer i barnehagen og ei bildebok. Boka ser ut til å vekke engasjement gjennom tekst og bilder, men lesesituasjonen ser også ut til å underbygge barnas lese-engasjement. Gjennom denne framstillingen reflekterer jeg over lese-engasjement og lesemotivasjon. Her skal jeg først presentere boka artikkelen dreier seg om, sammen med et teoretisk utgangspunkt for lesing av litteratur. Jeg vil forklare hva jeg legger i begrepet ‘lese-engasjement’, mot slutten av artikkelen.

Research shows that reading for pleasure can have far-reaching benefits for the individual as well as society as a whole. Yet, only half of children and young people in the UK enjoy reading (Clark & Picton, 2021). In this article, we discuss the National Literacy Trust’s “Young Readers Programme”, which addresses this issue by providing children with reading events where they not only learn techniques to choose books but where they also select a new book to keep. We highlight two key aspects of the programme, importance of choice and book ownership, before presenting findings from the evaluation of the programme. These show that the programme increases pupils’ reading enjoyment and positive reading behaviours and improves teachers’ confidence and knowledge in supporting children’s reading. This indicates that this very simple approach to increasing book ownership and reading enjoyment could help improve children’s life chances.

Rachel Röst, stifter og formand for foreningen Læs for Livet, kommenterer artiklen ’Young Readers Programme: Developing a Love of Reading Through Book Gifting’

Lærerstuderende og skoleelever har bidraget til Viden om Literacy nr. 31 med book bentos på baggrund af lystlæste bøger.