Forskerklummen

I denne forskerklumme appellerer Lars Holm og Helle Pia Laursen til at vi også anskuer literacy som sociale praksisser. Det har betydning for, hvad man ser, når man iagttager børns interaktion med skriftsprog.

Læremiddelforskning handler ikke kun om indhold og didaktisk design, men også om forhandlinger og valg. De kan give os en forståelse af, hvorfor og hvordan bestemte litteraturdidaktiske positioner får fodfæste i skolen

I denne forskerklumme viser Katrina Åkerholm, hvordan en billedbog kan forstyrre og fremkalde nye tanker i gymnasiets litteraturundervisning.

Når heksen fra billedbogen tager bo i læreren, oplever eleverne, at billedbog og verden kan være tæt forbundne. Læs forskerklummen af Thomas Roed Heiden.

I denne klumme udpeger forskeren Line Møller Daugaard interviewet som et oplagt metodisk greb, når man ønsker at komme tæt vuggestuebørns livsverden.

Imitation eller efterligning er udgangspunktet for al læring - også når eleverne skriver. Det er pointen i denne forskerklumme, som Lise Baun, ph.d. og adjunkt i læreruddannelsen, står bag.

I denne klumme argumenterer Helle Rørbech for en litteraturundervisning, hvor ting, materialer og teknologier tilbyder eleverne en konkret og sanselig tilgang i det litterære arbejde.

I denne forskerklumme opfordrer ph.d. Henriette Romme Lund os til at blive nysgerrige på børns læseulyst, da det kan udpege de faktorer, der udfordrer børns læselyst.

I denne klumme efterlyser Natascha Drachmann et større fokus på elevernes flersprogede erfaringer. Hun kommer også med et bud på, hvordan sprogfagenes læreplaner kan gentænkes.

Denne forskerklumme handler om forskerklummer i anledning af dens syvårsjubilæum. Du kan læse om, hvordan redaktørerne Lene Cicilie Storgaard og Kristine Kabel fandt på genren, og hvordan de har givet respons.