Forskerklummen

Janus Spindler Møller, lektor på KU, introducerer i denne klumme begrebet cornering, som afdækker og sætter fokus på sammenstød mellem forskellige antagelser om sprog som socialt fænomen.

Skoler og ungdomsuddannelser skal kunne arbejde med integrative teknologiforståelser. Det argumenterer Mikala Hansbøl, universitetspædagogisk konsulent og ph.d. ved KU, for.

Kan man spille sig til læsning? Ja, det er klart, at man kan, svarer Per Henning Uppstad, professor ved Universitet i Stavanger i denne måneds forskerklumme.

Jon Helt Haarder, ph.d. og lektor ved SDU, peger på "ghettolitteratur" som relevant at inddrage i såvel litteratur-undervisningen som i andre fag som historie, samfundsfag og musik.

Morten Tannert, adjunkt og ph.d. ved VIA UC, har i sit ph.d.-projekt undersøgt skriveudviklingsmønstre i et korpus af 464 elevtekster fra 5.-9. klasse. Læs i denne forskerklumme om projektets centrale resultater.

Lektor og ph.d. Michael Peter Jensen giver i forskerklummen et kropsligt, sansende, ikkesemiotisk perspektiv på skrivning: hvordan kroppen sanser, bevæger sig i rum og forbinder sig med ting, energier og andre kroppe.

Anders Højen, lektor ved AU, peger blandt andet på, at en god udvikling af modersmålet er en basis for både andetsprogstilegnelse og læsetilegnelse.

Professor Jeppe Bundsgaard fra DPU har skrevet denne måneds forskerklumme om kunstig intelligens og har haft en samtale med Bing, der bruger kunstig intelligens, om metoden "opdagende skrivning".

Louise Rosendahl Bang argumenterer i denne forskerklumme for, at gymnasielærere kan etablere en jazzet og tekstlæsningsinspireret samtaleform, når formålet er at læse tekster med eleverne på en undersøgende måde.

I denne forskerklumme beskriver Kjell Lars Berge, at skrivehandlingsorienteret skriveundervisning bidrager til, at eleverne udvikler en sammensat og relevant skrivekompetence.