Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Projekter

Gramma3

Hvordan praktiseres grammatikundervisning i skolens tre største sprogfag?

Grundskolens grammatikundervisning udgør en nøgle for børn og unges udvikling af blandt andet stærke skriftsprogskompetencer, men det er forskningsmæssigt underbelyst, hvordan grammatikundervisning praktiseres i danske klasserum i de fag, der har sprog som et væsentligt genstandsfelt. Studiet udvikler derfor viden om, hvordan undervisning i sprog praktiseres og forstås af lærere og elever i grundskolens tre største sprogfag, dansk, engelsk og tysk.

  • Om projektet

    Skolen uddanner til samfundet, og gode sprogkompetencer er væsentlige i det 21. århundrede for den enkeltes deltagelsesmuligheder i fag, deres uddannelsesmuligheder og deres livsmuligheder. Børn og unge har brug for at lære at kommunikere adækvat i en række forskellige situationer i og uden for skolen og på flere sprog. Den teknologiske udvikling har også styrket nødvendigheden af, at den enkelte udvikler gode skriftsprogskompetencer for at kunne deltage i det 21. århundredes kommunikationsformer.

    Nationalt er det empirisk underbelyst, hvordan grammatikundervisning praktiseres og forstås i grundskolen. Man ved ikke, hvordan der undervises i grammatik i danske klasserum, og hvilke eventuelle ligheder og forskelle der er mellem grammatikundervisningen i dansk, engelsk og tysk fag, hvor sprog udgør et centralt genstandsfelt. Vi har i Danmark ikke disse studier, der har undersøgt lærer- og elevperspektiver på grammatikundervisning. Derfor sætter projektet fokus på, hvordan grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk praktiseres.

    Det empiriske grundlag for studiet finder sted på 8. klassetrin, et klassetrin, hvor tyskfaget ikke længere er et helt nyt fag med de særlige forhold, der vil gælde, når elever skal tage de første skridt ind i et nyt sprog, og samtidig det trin, hvor afgangsprøverne i de tre fag forventeligt endnu ikke dominerer hverdagen i faget.  

    Forskningsspørgsmålet lyder:

    Hvordan praktiseres grammatikundervisning i grundskolens tre største sprogfag, dansk, engelsk og tysk?

    To centrale underspørgsmål er:

    Hvordan forstås grammatikundervisning af lærere og elever?

    Hvorfor praktiseres grammatikundervisning, som den gør i skolens tre største sprogfag?

    De to underspørgsmål belyses inden for et etnografisk forskningsdesign og for sidste spørgsmåls vedkommende også i diskussion med eksisterende internationale studier. 

    Studiet bidrager med aktuel viden om, hvordan undervisningen praktiseres, forstås og kan udvikles på både et teoretisk og et konkret fagdidaktisk plan. Studiet angår også læremidler (herunder læringsplatforme og portaler) og deres rolle i grammatikundervisningen. Derfor bidrager studiet også med ny viden om læremidlers sprogteoretiske og didaktiske affordans. Da studiet er tværfagligt og anskuer grammatik på tværs af sprogfagene, bidrager studiet også med viden om, hvordan grundskolens sprogfag samlet set kan udvikle undervisning i grammatik, herunder hvordan man kan styrke teamsamarbejde om sprogdidaktik på tværs af fag.

  • Teoretisk ramme

    Et socialsemiotisk perspektiv på grammatik forstås som et metasprog om sprog i brug, herunder om skriftsprog og de tekster, som elever skal skrive i skolen. Projektet følger Myhill et. al. (2015), der efter Halliday skelner mellem ’grammar’ og ’grammatics’, hvor ’grammar’ er sprog i brug, og ’grammatics’ defineres som et ”metalanguage for reflecting on grammar” (Macken-Horarik et al., 2015, p. 146). Hasan (2014) fremhæver, hvordan grammatik kan forstås inden for to hovedtraditioner og i sammenhæng med Saussures (1970) skelnen mellem ’la langue’ og ’la parole’, det vil sige mellem sprog som system og sprog i brug (Kabel, 2017). En tradition er optaget af sprog som system og af at udvikle en formel grammatik, mens en anden tradition er optaget af at inkludere sprog i brug, det vil sige i at udvikle en funktionel grammatik.

    Sprog og viden om sprog er en del af kernefagligheden i dansk, engelsk og tysk, og i projektet fremhæves, at grammatikundervisning kan være en nøgle til udvikling af gode skriftsprogskompetencer. Det forudsætter imidlertid en grammatikundervisning, der netop er funktionel, deskriptiv og kontekstualiseret, og den opererer således med et metasprog om sprog i brug og ud fra en ’multilevel’ grammatikforståelse og på baggrund af didaktiske principper, hvor blandt andet elevers erfaringer med betydningsskabelse får plads i klassesamtaler. Med Myhill et al. (2015) betegnes denne grammatikforståelse som en holistisk grammatik. Det indebærer, at grammatik ikke kun reserveres et metasprog om morfologi og syntaks, men også om tekst og kontekst, det vil sige, at et metasprog også dækker sammenhænge mellem fx grammatiske forhold på morfologisk eller syntaktisk niveau, og hvad det betyder for hele teksten og den sammenhæng, teksten dynamisk indgår i.

    Samtidig er studiet eksplorativt, og i projektet undersøges derfor åbent, hvordan grammatikundervisning praktiseres. Med et holistisk grammatikbegreb sikres et blik for, at grammatikundervisning for eksempel italesættes gennem læremidler og aktiviteter i klasserum som et dekontekstualiseret arbejde med fx morfologi og staveregler, men derudover ses det udfoldet også i andre aktiviteter under andre overskrifter.

  • Studiets design

    I projektet undersøges, hvad lærere og elever gør, når de er sammen om grammatik som undervisningens indhold, hvordan de arbejder med det, og hvilke artefakter der indgår og produceres. Derfor designes studiet på en måde, der gør forskningen i stand til at favne, beskrive og forstå praksisser, som de udfolder sig i undervisningssituationer.

    Studiet er etnografisk på den specifikke måde, at man i projektet, som Green og Bloome (2004) beskriver det, anlægger et perspektiv på et aspekt af fag og praksisser. I projektet arbejdes således med en fokuseret etnografi, hvor det særlige aspekt, der undersøges, er grammatikundervisning.

    I projektet undersøges også, hvordan lærere og elever forstår grammatikundervisning. Derfor anvendes det kvalitative forskningsinterview som undersøgelsesmetode (Harrits et al., 2012; Brinkman & Kvale, 2015).

    For at undersøge forskningsspørgsmålet inden for det valgte etnografiske forskningsdesign vælges tre skoler ud i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, og forskerne følger en 8. klasse tæt på hver skole. Valget af skoler sker ud fra et ønske om variation i måder at praktisere grammatikundervisning på, så man med de i alt seks cases kan sikre en genkendelig repræsentativitet.

    Skoler vælges ud fra to kriterier:

    1) skoleprofil i forhold til grammatik og sprog
    2) elevsammensætning.

    Der foretages feltarbejde i dansk-, engelsk- og tyskundervisningen i den samme klasse, hvilket styrker muligheden for at undersøge ligheder og forskelle mellem måder grammatikundervisning praktiseres på – også set med elevperspektiv – ligesom det styrker muligheden for at undersøge og diskutere teamsamarbejde.

    Der produceres forskellige typer af data:

    1) Observationer og artefakter fra felten. De indsamlede data underlægges en flerfaset kodning, hvor forskellige observatører koder forskellige data, indtil relevante og tværgående kodningskategorier fremstår. Dataindsamlings- og -analyseprocessen tilrettelægges som et kollaborativt arbejde, hvor interkoderreliabilitet og kodningsvaliditet løbende testes og indgår i et dialektisk forhold med både teori og praksis (Jakobsen, 2012; Cohen et al., 2008).
    I bearbejdningen af data udvælges ’key incidents’ (Erickson, 1977).

    2) Optagelser af udvalgte lektioner med henblik på kodning. Udvalgte lektioner filmes med IRIS Connect-udstyr, som er udviklet til optagelse af undervisningssituationer i klasserum. Lektioner, som læreren har identificeret som grammatikundervisning, optages, og undervisningsaktiviteterne kodes med udgangspunkt i en kodningsmanual, der tager inspiration fra the PLATO protocol (Grossman, 2010: http://platorubric.stanford.edu/).

    3) Interviews med lærere og elever i projektet. Spørgeguides og vignetter anvendes på tværs af observationsskoler i projektet. Interviewdata udskrives og analyseres, kodning undergår samme kontrol som observationsdata (Jakobsen, 2012; Cohen et al., 2008).

    I hver klasse er minimumstimetallet fordelt på fag (forholdsvis ift. fordeling af lektioner): dansk 20 lektioner, engelsk 14 lektioner, tysk 8 lektioner. Minimumstimetallet sikrer en robusthed i datasættet, og den tidsmæssigt åbne periode sikrer mulighed for at se eksempler på det, vi ønsker at undersøge, og sikrer eventuelt saturation i forhold til at kunne pege på mønstre i måder grammatikundervisning praktiseres på. Lærerinterviews vil ligge sidst i dataindsamlingen, hvilket giver mulighed for at fremlægge foreløbige mønstre for de deltagende lærere og på denne måde støtte genkendelighed. 

  • Projektdeltagere

    Projektledelsesgruppe:

    Mette Vedsgaard Christensen, ph.d., docent, programkoordinator Literacy, VIA, mvc@via.dk

    Kristine Kabel, ph.d., lektor, Forskningsprogram for Skole, Uddannelse og Vejledning, UCC, krka@ucc.dk

    Lene Storgaard Brok, ph.d., videncenterleder, Nationalt Videncenter for Læsning, lsb@ucc.dk 

    Deltagere fra Øst (UCC):

    Hanne Møller, ph.d., lektor, Forskningsprogram for Skole, Uddannelse og Vejledning, UCC, ham@ucc.dk

    Søren Martin Vestergaard Riis, lektor i dansk, LU, UCC, svr@ucc.dk

    Lilian Rohde, lektor i engelsk, LU, UCC, lr@ucc.dk

    Kirsten Bjerre, lektor i tysk, LU, UCC, kbj@ucc.dk

    Deltagere fra Vest (VIA):

    Inger Maibom, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Silkeborg og Forskningsprogram for Literacy, VIA, im@via.dk

    Ida Gyde, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Literacy, VIA, ig@via.dk

    Grete Dolmer, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Literacy, VIA, gedo@via.dk

    Peter Fregerslev, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Literacy, VIA, fr@via.dk

    Kathrin Bock, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Silkeborg og Forskningsprogram for Literacy, VIA, kboc@via.dk

    Juljana Gjata Hjorth Jacobsen, ph.d., adjunkt i tysk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Sprogpædagogisk Praksis, VIA, jghj@via.dk

    Hanne Wacher Kjærgaard, ph.d.-studerende, lektor i engelsk, Læreruddannelsen i Aarhus og Forskningsprogram for Sprogpædagogisk Praksis, VIA, hwk@via.dk (fra sommer 2018).

    Deltagere fra Nationalt Videncenter for Læsning:

    Jacob Spangenberg, akademisk medarbejder, jacs@ucc.dk

    Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, hrlu@ucc.dk

  • Referencer

    Andrews, R. (2010). Teaching sentence-level grammar for writing: The evidence so far. In T. Locke (Ed.), Beyond the grammar wars (pp. 91-108). New York & London: Routledge.

    Andrews, R., Torgerson, C., Beverton, S., Freeman, A., Locke, T., Low, G., & Zhu, D. (2006). The effect of grammar teaching on writing development. British Educational Research Journal, 32(1), 39--55.

    Beuchert, L. V., & Nandrup, A. B. (2015). The Danish national tests: A practical guide (No. 25). Aarhus: Aarhus University.

    Brandt, D. (2015). The rise of writing: Redefining mass literacy. Cambridge: Cambridge University Press.

    Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S. S., & Skyggebjerg, A. K. (Eds.) (2017). Læremidlernes danskfag. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

    Brinkmann, S., & Kvale, S. (2015). InterViews: Learning the craft of qualitative research interviewing. Thousand Oaks: Sage.

    Cohen, L., Manion, L., & Morrison, K. (2007). Research Methods in Education. New York & London: Routledge.

    Cole, R. E. (1991). Participant observer research: An activist role. In Whyte, W. F. (Ed.), Participatory action research (pp. 159-168). California: Sage.

    Erickson, F. (1977). Some approaches to inquiry in school-community ethnography. Anthropology & Education Quarterly, 8(2), 58-69.

    Fearn, L., & Farnan, N. (2007). When is a verb? Using functional grammar to teach writing. Journal of Basic Writing, 26(1), 63-87.

    Graham, S., & Hebert, M. (2010). Writing to read: Evidence for how writing can improve reading. A Carnegie Corporation time to act report. Washington, DC: Alliance for Excellent Education.

    Graham, S., & Perin, D. (2007). Writing next: Effective strategies to improve writing of adolescents in middle and high schools. A report to Carnegie Corporation of New York. Washington, DC: Alliance for Excellent Education.

    Green, J., & Bloome, D. (2004). In Flood, J., Lapp, D., & Heath, S. B. (Eds.), Ethnography and ethnographers of and in education: A situated perspective. New York: Macmillan Publishers.

    Grossman, P. (2010): The PLATO protocol for classroom observations. http://platorubric.stanford.edu/

    Harrits, G. S., Petersen, C. S., & Halkier, B. (2012). Indsamling af interviewdata. In Andersen, L. B., Hansen, K. M., & Klemmensen, R. (Eds.), Metoder i statskundskab (pp. 144-172). Hans Reitzels Forlag.

    Hasan, R. (2014). Towards a paradigmatic description of context: Systems, metafunctions, and semantics. Functional Linguistics, 1(9), 1-54.

    Haukås, Å, Malmqvist, A., & Valfridsson, I. (2016). Sprachbewusstheit und fremdsprachenlernen. Inwiefern fördert die grammatik in skandinavischen DaF-lehrwerken die sprachbewusstheit der lernenden? Zeitschrift Für Interkulturellen Fremdsprachenunterricht, 21(2), 13-26.

    Hudson, R. (2004). Why education needs linguistics (and vice versa). J. Linguistics, (40), 105-130. doi:10.1017/S0022226703002342

    Humphrey, S. K., Love, K., & Droga, L. (2015). Working grammar. An introduction for secondary English teachers. Pearson Education Australia.

    Jacobsen, M. L. F. (2012). Kvalitativ analyse: kodning. In Andersen, L. B., Hansen, K. M., & Klemmensen, R. (Eds.), Metoder i statskundskab. (pp. 173-187). Hans Reitzels Forlag.

    Jones, S., Myhill, D., & Bailey, T. (2013). Grammar for writing? An investigation of the effects of contextualised grammar teaching in students' writing. Read Writ, 26, 1241-1263. doi:10.1007/s11145-012-9416-1

    Kabel, K. (2017). Hvad gør hvilken grammatik godt for? In Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S. S., & Skyggebjerg, A. K. (Eds.), Læremidlernes danskfag (pp. 130-159). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

    Macken-Horarik, M., Sandiford, C., Love, K., & Unsworth, L. (2015). New ways of working 'with grammar in mind' in school English: Insights from systemic functional grammatics. Linguistics and Education, 31, 145-158. doi:http://dx.doi.org/10.2016/j.linged.2015.07.004

    Myhill, D. (2010). Rythm and blues: Making textual music with grammar and punctuation. In Wyse, D. Andrews, R., & Hoffmann, J. (Eds.), The Routledge international handbook of English, language and literacy teaching (pp. 170-181). London & New York: Routledge.

    Myhill, D., Jones, S., Lines, H., & Watson, A. (2012). Re-thinking grammar: The impact of embedded grammar teaching on students writing and students' metalinguistic understanding. Research Papers in Education, 27, 139-166. doi:10.1080/02671522.2011.637640

    Poulsen, M., & Gravgaard, A. K. D. (2016). Who did what to whom? The relationship between syntactic aspects of sentence comprehension and text comprehension. Scientific Studies of Reading, 20(4), 325-338.

    Saussure, F. d. (1970). Lingvistikkens objekt. In Madsen. P. (Ed.), Strukturalisme: En antologi (pp. 21-49). København: Rhodos.

    Street, B. (1995). Social literacies. London & New York: Routledge.

    Uddannelses- og forskningsministeriet. (2016). Den danske kodeks for integritet i forskning. København: Uddannelses- og forskningsministeriet.

    Undervisningsministeriet, & Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2017). Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. København: Regeringen.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Gramma3