Kære genre – hvem er du?

Den kulturella texten är utgångspunkten för denna artikel. En sådan text medierar världen på ett sätt som tillskrivs värde i en kultur. Jag argumenterar för att en kulturell text vilar på en materialitet som är beroende av teknologier och som låter sig beskrivas i termer av ett retoriskt verksamt format. Jag kommer att diskutera format i relation till genre, som tar fasta på typifierade retoriska handlingar och ser dessa som realiserade i texters inre struktur. Som en länk mellan format och genre lyfter jag fram texters yttre form, som kodar textens gränser. Dessa textegenskaper knyter jag till intentionalitet, som gör att en kulturell text i princip uppfattas som meningsfull, att den har en riktadhet som möjliggör samhandling.

Hvorfor er det netop blevet SFL-baseret pædagogik, der så fyndigt har sat begrebet genre på dagsorde nen? Hvorfor ikke andre pædagogikker, der ligeledes arbejder med sprog og tekster, som fx procesoriente ret skrivepædagogik dengang den indtog skolescenen i løbet af 1990’erne?

I denne artikel ser vi på responstekster, der er produceret af elever på forskellige klassetrin, og fremdrager strukturer og sproglige træk, som efterspørges i alle tekster inden for denne familie. Med udgangspunkt i en funktionel sprogmodel fokuserer vi på grammatikkens rolle i at udtrykke og sammensætte ideer, at positionere modtagere til at indtage en evaluerende og kritisk holdning samt at organisere information på en sammenhængende måde.

I denne artikel vil jeg nærmere redegøre for det genrebegreb, som er en af de teoretiske grundsten i den australske genrepædagogik, og jeg vil diskutere be grebet i forhold til det traditionelle danskfaglige begreb om genrer, som det fremtræder i faghæfte 1. Artiklen tager udgangspunkt i erfaringer med genrearbejde i skolen i en genrepædagogisk ramme fra undervisningen på Sølystskolen i Silkeborg.

Udgangspunktet for denne artikel er at beskrive, hvordan vi har inddraget sprog og genrepædagogik i praksis. Vi tager afsæt i et forløb fra efteråret 2012 i 4.c på Hastrupskolen i Køge, hvor vi har fokus på at gøre formål, tekststrukturer og sproglige mønstre tydelige i en funktionel og autentisk sammenhæng for at kvalificere undervisningen og støtte elevernes tilegnelse af viden. Vi vil fokusere på, hvordan sprog og genrepædagogik kan udmøntes i praksis.

Almindeligvis vil vi i forhold til fiktion sige, at der overordnet findes tre genrer epik, lyrik og drama. Flere genremæssige underkategorier vil medvirke til at give læseren et sprog til at tale om, forstå og kategorisere fiktionstekster. På den måde kan genrekategorisering anvendes i forståelsen, fortolkningen og refleksionen over fiktionstekster og dermed i valget af den gode tekst til litteraturundervisningen.

Med afsæt i tre internationale, pragmatiske genreskoler, der alle beskæftiger sig med både genre -teori og genrepædagogik, vil jeg diskutere Undervisningsministeriets definitioner og beskrivelser af danskfagets skriftlige eksamensgenrer i stx.

I det følgende vil jeg forsøge at vise, hvilken rolle genre spiller i danskfaget på gymnasieniveau. Inten-tionen er at vise, hvordan genrer er vigtige redskaber til at skabe forståelse og betydning. Jeg vil tage et kort teoretisk afsæt i, hvordan man forskningsmæssigt har været nødt til at udvikle begrebslige redskaber til at gribe i det, vi kalder virkeligheden. Herefter vil jeg foretage nogle nedslag i dele af danskfagets områder for at give eksempler på arbejdet med genrer.

Denne artikel beskriver, hvordan det smitter af på den undervisning og vejledning, der udvikles i praksis, når projektet anvender genrepædagogik til at opkvalificere undervisere og vejledere.

Det er et ønskescenarie for dansklærere med hang til funktionel sprogundervisning at kunne basere deres sprog- og literacy-undervisning på resultater fra solid forskning i elevers sproglige udvikling – ikke mindst når denne udvikling er beskrevet med systemisk funktionel lingvistik (SFL), som det er tilfælde i Language Education Throughout the School Years: A Functional Perspective af Frances Christie.

Læsning og skrivning i alle fag er en særdeles nyttig og relevant udgivelse, som ikke alene alle skoler bør have, men alle lærere i alle folkeskolens fag. De, der vil arbejde seriøst med at forbedre elevernes faglige standpunkt ved bevidst og målrettet at arbejde med sproget, især læsning og skrivning, har nu fået en letlæst og veltilrettelagt bog, som i team- og faggruppesammenhæng kan blive det redskab, der gør, at alle tør være med på at virkeliggøre synspunktet, at læsning og skrivning i alle fag er helt centrale kompetencer, som alle skolens lærere har et ansvar for.

Med temaet skrivelyst retter bøgernes mange fremragende artikler søgelyset mod et vigtigt område, som bør styrkes! I denne anmeldelse relateres artiklerne til det pædagogiske arbejde og udtrykker nogle af de mange perspektiver, som jeg, under læsningen blev inspireret til at kommentere.