Multimodale tekster eller, som de kaldes i Norge, sammensatte tekster. Det kan virke lidt komisk at vie et helt tidsskrift til dem her i 2017, da mange nok vil hævde, at de altid har været en del af vores kommunikation. Heriblandt læseforskeren Carsten Elbro, der i sin artikel i dette tidsskrift henleder opmærksomheden på den store Jellingesten fra år 965, der, med sin kombination af skrift, illustration og tekstur, i sig selv udgør en multimodal tekst. I vikingetiden var man, dermed sagt, ikke bleg for at lade forskellige udtryksformer spille sammen.
At vi sætter fokus på dem nu, skyldes altså ikke, at nye kommunikationsformer er opstået. Snarere skyldes det vores øgede adgang til internettet, hvor vi i høj grad møder multimodale tekster, og vores brug af digitale devices, der giver alle, lige fra helt små børn til gamle mennesker over 30 år, adgang til et hav af programmer, der gør det let at ytre sig multimodalt. Det være sig eksempelvis Word og PowerPoint, som socialsemiotikeren Theo van Leeuwen fremhæver i sin artikel. Tablets og brug af forskellige apps, der kombinerer tekst, lyd og billede er ikke et særsyn i børnehaven, og med den ny bekendtgørelse til læreruddannelsen og de nye Fælles Mål er multimodale tekster også kommet ind i skolen. Særligt i danskfaget, hvor elever i folkeskolen fra og med 3. klasse både skal kunne læse og fremstille multimodale tekster.
Hent viden om literacy
Hent de enkelte artikler
Multimodal literacy
Af Theo van Leeuwen
After defining the concept of multimodality and contextualizing multimodality studies as a form of inquiry with roots in linguistics, the article reviews applications of multimodality to education and exemplifies how multimodality studies approach the analysis of the meaning-making potential of multimodal resources and the way they are integrated in multimodal texts.
Multimodalitet i norsk skoles tekstpraksis - erfaringer fra 10 år med sammensatte tekster
Af Elise Seip Tønnessen
I 2016 var det ti år siden sammensatte tekster fikk en sentral plass i norskfaget. I denne artikkelen oppsummeres erfaringene fra disse ti årene, med refleksjoner om hvordan det multimodale har fungert i den første lese- og skriveopplæringen, i den videre leseopplæringen og i estetisk arbeid med tekster. Læreplanens innføring av sammensatte tekster har åpnet for et mangfold i skolens tekstpraksis, og den teknologiske utviklingen har åpnet muligheter man ikke hadde tidligere. Men det er fortsatt slik at det er noen ildsjeler som står for de mest kreative tekstpraksisene, og veiledningen i de fleste klasserom er fortsatt preget av at skriften har høy prestisje i skolen.
Multimodale tekster i læreruddannelsen
Af Sara Hannibal og Christine Pilegaard Larsen
I denne artikel giver vi et indblik i, hvordan vi arbejder med multimodale tekster i læreruddannelsen i UCC, University College Capital. Vi ser først på rammen for arbejdet, nemlig hvordan multimodalitet beskrives i bekendtgørelsen og den lokale studieordning, samt hvordan undervisningen i og med multimodale tekster har forandret sig historisk. Dernæst diskuterer vi det multimodalitetsbegreb, vi anvender i undervisningen og giver via interview nogle eksempler på, hvordan såvel vi selv som vores kolleger underviser de kommende lærere i multimodale tekster.
Opsætning, streg og billeder har også noget at skulle have sagt. Interview med Marianne Eskebæk Larsen
Af Henriette Romme Lund
Som formand for dansk tegneserieråd, anmelder i avisen Information samt som forfatter til alt fra undervisningsmaterialer til billedbøger, tegneserier og graphic novels har Marianne Eskebæk Larsen en eneste − indlysende logisk, men også temmelig stor − kæphest, når det handler om læsning og analyse af billedtekster: Glem nu ikke det visuelle! Opsætning, streg og billeder har en kolossal betydning for både læseoplevelsen og analysen.
Nye medier - nye krav til læseren?
Af Carsten Elbro
Nye digitale teknologier giver nye muligheder for kommunikation. Denne artikel undersøger, om nye medier stiller krav om nye læsefærdigheder, eller om de sætter allerede eksisterende færdigheder under pres. Undersøgelsen tager afsæt i kommunikationsfunktioner. En konklusion er, at der er et voldsomt, voksende brug for færdigheder i at vurdere teksters relevans og pålidelighed.
Computerspil - som multimodal tekst og som handlingsrum
Af Thorkild Hanghøj
I artiklen undersøger jeg, hvordan man kan arbejde med computerspil i dansk som en multimodal teksttype og som handlingsrum. Konkret sammenligner jeg eksempler på to spilforløb med henholdsvis sandkassespillet Minecraft og det dystre action-adventure spil LIMBO. I begge eksempler har eleverne fokus på at skabe eller at fortolke ”uhygge”, men ud fra vidt forskellige spilsituationer og modaliteter. De to eksempler belyser, hvordan fagligt arbejde med computerspil kan koble udtryksformer og handlemuligheder i spillet med faglige literacy-praksisser udenfor spillet. Samtidig viser eksemplerne vigtigheden af, at elevers multimodale bearbejdning af deres spiloplevelser både relaterer meningsfuldt til et relevant fagsprog og til spillenes handlemuligheder.
Fagbøker på nye felt
Af Anne Løvland
Hvert år gis det ut en mengde nye fagbøker for barn og ungdom. I Norge er det snakk om ca. 250 utgivelser hvert år, i Danmark noe fler. Om vi sammenligner med skjønnlitteratur, ser vi at fra 1990 til i dag har hver fjerde eller hver femte barne- og ungdomsbok som blir gitt ut på norsk, vært en fagbok. Fordelingen mellom skjønnlitteratur og litterær sakprosa i det danske barne- og ungdomsbokmarkedet er i stor grad samsvarende. Dette er litterær, multimodal sakprosa (Tønnesson, 2011 s. 34), som er beregnet som fritidslesning (Norsk barnebokinstitutt 2016, 1.12, Statistikbanken 2016, 1.12).
At læse det periodiske system
Af Line Daugaard Møller, Sabah Charif, Pia Ottesen og Frank Rieber
Fagundervisningen i udskolingen stiller store krav til eleverne, både fagligt og sprogligt. Det gælder ikke mindst i det flersprogede klasserum, hvor det sproglige fundament for den faglige udvikling for mange tosprogede elevers vedkommende er et andetsprog, som de fortsat er i gang med at tilegne sig. Afsættet for denne artikel er et undervisningsforløb gennemført i et tværfagligt samarbejde mellem fagene dansk og fysik/kemi i 7. klasse på Søndervangskolen i Aarhus. Undervisningsforløbet har vi i fællesskab planlagt, gennemført og evalueret som et led i forsknings- og udviklingsprojektet Tegn på sprog – tosprogede elever lærer at læse og skrive, hvor forskere og lærere samarbejder om at udvikle literacyundervisningen i flersprogede klasserum.
Elevers produktion af informerende tekster i udskolingen
Af Vibeke Christensen
Med Forenklede Fælles Mål for dansk fra 2014 blev det et krav, at eleverne ikke bare skulle læse, men nu også producere multimodale tekster. Og det er positivt, for nogle undersøgelser peger på, at lavt præsterende elever udtrykker sig bedre multimodalt end skriftligt. Men er det hele sandheden? Det spørgsmål belyser jeg i denne artikel sammen med overvejelser over, hvad eleverne skal vide og kunne for at lykkes med de multimodale tekster. Artiklen bygger på resultater fra mit ph.d.-projekt: Nettekster fanger og fænger.
Det skal være den rigtige blå! Børn som multimodale producenter.
Af Henriette Romme Lund
Børn vokser op i en verden fyldt med multimodale tekster. De møder dem derhjemme, i skolen og fritiden, i bøger, på gaden og på nettet, ligesom de selv producerer dem ved skrivebordet eller via særlige computerprogrammer og apps. Men hvilken viden giver det børnene om multimodale tekster? Og hvad kan de som multimodale tekstproducenter?
Marsmanden på besøg
Af Mikkeline Blatt Hoffmeyer og Karen Merete Brandt
Billedfortællinger og billedpræsentationer på tablets motiverer elever i indskolingen til at komme i gang med at producere tekster. Mange elever kan fx vha. simple redigeringsværktøjer levere små digitale hverdagsfortællinger om deres nære miljø. Med afsæt i udviklingsarbejder på Institut for Skole og Læring, Metropol (2011-2015) har vi undersøgt, hvordan man i tværfaglige samarbejder i indskolingens dansk og billedkunst kan kvalificere elevers multimodale kompetencer gennem didaktiske design, der fokuserer på genre, motiv og blikstrategi. De didaktiske design er afprøvet og forbedret gennem to uafhængige interventioner på en folkeskole i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Erfaringer med multimodal tekstproduktion i indskolingen
Af Merete Breinholt
I mit bachelorprojekt fra 2013 ”Børns multimodale tekstverden som potentiale i indskolingen” undersøgte jeg, hvordan man som dansklærer i indskolingen kunne være med til at kvalificere elevernes multimodale læse- og skrivefærdigheder gennem elevproduktioner i form af stopmotion-film. Projektet pegede på, at eleverne allerede inden forløbet intuitivt havde mange multimodale færdigheder, som det ville være udbytterigt at integrere og forbedre i selve undervisningen. Yderligere var det tydeligt, at den multimodale tekstproduktion havde et stort læringspotentiale, idet den både kunne motivere og engagere eleverne til at blive aktive deltagere, men også skabe de nødvendige rammer for refleksion og stimulere dem til at tænke over seerens opfattelse af filmen. Jeg vil i denne artikel uddybe de didaktiske overvejelser, jeg har gjort mig som dansklærer før, under og efter mit arbejde med denne procesorienterede undervisning, samt analysere på udvalgte iagttagelser omkring den metakognition, som fremgår af mine egne samtaler med eleverne samt samtaler eleverne imellem.
I bogproduktionens styrerum - interview med Anette Øster
Af Henriette Romme Lund
En række nyere bogudgivelser har skilt sig ud ved at lade illustrationer og materialitet spille en helt særlig rolle. Det gælder blandt andet appen Tavs, hvor teksten understøttes af lyd, interaktion og illustration, bogen Zam, hvor der er taget en ordentlig bid af såvel omslag som bogindhold, og Knokkelmandens Cirkus, der udgør en to meter lang harmonikafoldet billedefrise. Det har betydning for læseoplevelsen, og det ser smukt ud. Men hvilke tanker og hvilket arbejde ligger der bag det æstetiske udtryk? Centret talte med Anette Øster, redaktør og marketingskonsulent hos Rosinante&Co, der gav et kig ind i bogproduktionens styrerum.
Illustrationer
Af Elever fra Billedskolen i Tvillingehallen
Tidsskriftets illustrationer og tekster er udført af elever på Billedskolen i Tvillingehallen under vejledning af billedkunstner Inger Winther. Værkerne er samlet i bogen ”Tanker” udgivet af Billedskolen i Tvillingehallen, 2016. Nationalt Videncenter for Læsning takker for at få lov til at vise den i Viden om Literacy nr. 21.
Anmeldelse af Introducing Multimodality
Af Søren Eefsen
Lad det være sagt med det samme. Introducing multimodality er ikke en introduktion, der sætter en i stand til nemt at orientere sig og undervise i det multimodale efter endt læsning. Elise Seip Tønnessen og Eva Maagerøs bog Multimodal tekstkompetanse er på vej i dansk oversættelse, og den ville umiddelbart være et bedre bud på en sådan bog, selv om den heller ikke er lige nem at forstå hele vejen igennem. Introducing multimodality skal derimod læses og bruges, fordi den åbner op for de forskningsnetværk, som det multimodale er en del af.
Anmeldelse af Mediedidaktik. I teori og praksis
Af Thomas Olsen
Stig Toke Gissels bog ”Mediedidaktik. I teori og praksis” kan inspirere lærerstuderende og lærere til konkrete, relevante medieforløb, men vil næppe kunne anvendes som eneste grundbog i undervisningen.