Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Der er jo ikke nogen, der læser mere


”De bøger skal væk, for her skal være kantine”

Det var ordene, Ida Kongsø blev budt velkommen med, da hun startede som PLC-koordinator på Fredensborg Skole. Året var 2014, og der blæste nye vinde over skolen med en ny skolelov og et øget fokus på digitalisering. ”Der var en bølge om, at nu skal vi alle sammen være digitale, og bøger behøver vi ikke længere, for der er jo ikke nogen, der læser mere”, fortæller Ida Kongsø. Der var dog ikke penge i budgettet til at nedlægge bogsamlingen i samme regnskabsår, og derfor tænkte hun: ”Enten skal jeg nå at vise på ét år, at vi faktisk kan få ungerne til at læse bøger, eller også så skal jeg sige farvel og tak med det samme. Vi havde ikke nogen penge til at udrette noget, så vi måtte prøve at finde ud af, hvad vi kunne foretage af gratis ændringer, som kunne mindske modstanden mod bøgerne både hos ledelsen, men også hos eleverne. Jeg besluttede mig for at sætte forskellige læsefremmende aktiviteter i gang for at udfordre elevernes holdning til bøgerne. I frikvartererne lavede vi fx en frivillig læseklub, hvor der blev læst højt på en hems på biblioteket. Der var hverken kiks eller saftevand for at lokke dem til, men hele klassen deltog fast en gang om ugen, og eleverne syntes det var enormt hyggeligt.”

Læsning er ikke for outsidere

På grund af succesen med de yngre elever, besluttede Ida Kongsø og hendes kolleger, at der også skulle gøres noget aktivt for udskolingen. Derfor inviterede de forskellige forlag til at komme og holde bogpræsentationer, og de indkøbte de bøger, der blev præsenteret, så de også kunne lånes af eleverne. ”Det havde en effekt. Selv i 8. klasse var det tydeligt, at elevernes interesse for bøgerne kunne tændes af, at der blev gjort noget ud af, at der kom nogle udefra, og at der blev lavet en form for show ud af det. Vi oplevede, at de efter besøget kom og gerne ville låne bøgerne. Når man kunne skabe et andet rum, hvor der var lidt mere show og lidt mindre klassisk skole, så var det indbydende for eleverne, og efterfølgende har vi lavet rigtig mange lignende tilbud.”

I samarbejde med Endrupskolen har man på Fredensborg Skole oprettet et talenthold for litteratur-, læse- og skriveglade elever. På begge skoler rekrutterer man i dialog med dansklærerne elever, der har en særlig lyst til arbejde mere med læsning og skrivning. Eleverne får mulighed for at mødes seks gange med PLC-medarbejderne og de andre læse- og skriveinteresserede elever. På den måde kan de elever, der føler, de går alene rundt med deres læselyst, møde andre, der har samme interesse. ”Det handler om at styrke eleverne i, at de ikke er outsidere, bare fordi de har lyst til at læse, siger Ida Kongsø. ”Jo mere vi som lærere også gør læsningen til noget, vi står ved, og som ikke bare er en pligt og noget, en gammel dame med ravkæder står og prøver at indoktrinere, og så længe vi har et konstant flow af tilbud med det formål, at læsning er godt, og at vi nok skal finde noget, som dur til dig, så får man efterhånden også pillet noget af modstanden af.”

Særlig indsats på 5. årgang

Det handler ifølge Ida Kongsø om at sætte massivt ind der, hvor det er sværest, eller hvor kurven knækker. ”Som man kan læse i rapporterne, så er 5. årgang dér, hvor vi begynder at fornemme, at drengene vender kasketten omvendt, når de kommer ind på biblioteket, og den første kommentar er: Hvorfor skal vi altid herned? Der er aldrig noget, vi gider at læse eller Jeg gider ikke. Stemningen skal vendes allerede dér, fordi den får betydning langt henne i skoleforløbet”. Derfor inviterer hun nu alle femte klasser til bibliotekstime hver anden uge, hvor klasserne præsenteres for tre ting: klassisk højtlæsning og booktalks (PLC-medarbejderen præsenterer udvalgte bøger) inden for dagens genre, og så bogsamtaler, hvor eleverne fortæller hinanden om gode bøger, de gerne vil dele med deres kammerater. Bogsamtalerne har overrasket hende ved at være det vigtigste element, fordi eleverne dér får vist hinanden, at de alle sammen læser og står ved det. "Det kan godt være, at jeg ikke vinder ham med den omvendte kasket 100 %, men jeg får ham måske til også at synes, at det er meget hyggeligt, når vi læser. Styrken ligger i at få læserne bragt på banen og få skubbet modstanden væk.”

Litteraturakademiet

Ida Kongsø fortæller, at det første, hun gjorde efter sin ansættelse, var at starte det, de i Fredensborg Kommune kalder Litteraturakademiet. På alle seks skoler i kommunens PLC-netværk fornemmede man det, hun kalder ”robotbølgen” glide ind over skolerne, og det blev derfor besluttet, at der måtte gøres noget aktivt for at brande læsningen, så politikerne kunne se, at man mente det seriøst. Sammen fik netværket skabt Litteraturakademiet – en bogkaravane, som består af 1.000 bøger; 100 pr. årgang med i alt 100 bøger af den samme forfatter med højst 30 eksemplarer af hver titel. Hver skole får besøg af Litteraturakademiet i seks uger, og i den periode læser man på skolen en masse af bøgerne og får besøg af forfatterne. ”Det betyder jo faktisk, at hvis dette her kører i 10 år, så møder hver elev en ny forfatter hvert år på hver skole i hele kommunen. Denne gentagelse har været medvirkende til at stoppe modstanden mod bøgerne", siger hun: ”Litteraturakademiet og bøgerne bliver jo ved med at komme igen, og der kommer gudhjælpemig også en kendis – måske en rig forfatter – og fortæller om sine bøger. Det er med til at gøre det interessant at læse. De færreste af eleverne kender forfatterne, men de tænker alligevel, at det er en forfatter, og det er i sig selv interessant. Mange spørger for eksempel forfatterne, hvilken bil de kører i, for de ser dem lidt som nogle stjerner.”

Det personlige møde med litteraturen

I udskolingen er den personlige samtale måske særlig vigtig for elevernes læselyst. På Fredensborg Skole bliver klasserne opløst efter 6. klasse og samlet i nye 7. klasser, hvor de bliver meget fokuserede på den sociale interaktion. ”De vil gerne lytte interesseret til mine oplæg, men når jeg så beder dem om at vælge en bog, som de skal låne, så sidder de og holder øje med hinanden, og så er der pludselig ikke nogle, der vil. De bliver enormt generte. Og det der med at være ham, der tør stå frem og sige: 'jeg vil gerne læse – den lyder fed' – det tør de bare ikke”, siger Ida Kongsø. Løsningen, mener hun, ligger i at give eleverne et andet rum, hvor de kan møde bøgerne. Hvert kvartal får hver af 7.-klasseseleverne derfor tre personlige samtaler med hende, hvor hun sporer sig ind på elevens ønsker og niveau. I samarbejde laver de en bogjournal med titler, som eleven finder interessante, og eleven forpligter sig til at læse lidt i en af disse inden anden samtale 14 dage senere. Til denne samtale vælger eleverne så, om de vil fortsætte med at læse i bogen, eller om de vil have en anden. Det er helt essentielt, at eleverne føler, de kan være ærlige omkring deres valg. PLC-koordinatoren understreger vigtigheden i, at ansvaret for det succesfulde møde med en bog skal fjernes fra eleverne, samt at samtalen skal være tillidsfuld, personlig og hyggelig. Hun kræver derfor ikke, at bogen skal være læst: ”Det skal ikke være en lektie oven i alt det andet. Jeg fortæller dem, at det jo er fedt, hvis de slet ikke kan lade bogen være, men at de bare skal nå så langt, at de kan præsentere bogens handling, og hvad de synes om den for mig. Derudover skal de lave en lille lydanmeldelse på ca. 30 sekunder. Jeg kan høre, at rigtig mange af drengene synes, at de her samtaler giver dem noget. At nu ved jeg, hvem de er, og de ved også, at jeg ved det. De behøver ikke at stille en facade op.”

Træerne vokser ikke ind i himlen

Afslutningsvis fortæller Ida Kongsø dog også, at det hele ikke er så let, som det måske kan lyde. ”Jeg tror desværre, at læsningen går i stå, når vi fjerner det læsestillads, vi har bygget op omkring eleverne. Vi er nødt til at samarbejde om fortsat at finde måder at støtte vores børns engagement i læsning på, i takt med at de bliver ældre”, siger Ida Kongsø. I 2019 vandt Fredensborg Skole prisen for årets PLC for læsefremmende aktiviteter udlovet af Kommunernes Forening for PLC. Så noget tyder på, at her er der inspiration at hente for andre, der vil arbejde med at styrke elevernes læselyst.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Der er jo ikke nogen, der læser mere