Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Ny rapport kortlægger indsatser i indskolingen

Vi har ikke præcise tal for, hvor mange elever med sprogforståelsesvan­skeligheder der er i en typisk dansk skoleklasse. Men vi ved, at det er en omfattende og i nogen grad overset udfordring i indskolingen. Forsker i Nationalt Videncenter for Læsning Anne-Mette Veber Nielsen forklarer: ”Vi må forvente, at der i gennemsnit sidder en til to elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, DLD (Developmental Language Disorder), i en skoleklasse. Derudover vil der være en gruppe elever, hvis sprogforståelsesvanskeligheder skyldes, at de har mindre erfaring med dansk end deres jævnaldrende. Elever fra familier med lav socioøkonomisk status, kort uddannelse og lav indkomst har større risiko for at udvikle sprogforståelsesvanskeligheder, måske til dels pga. et fattigere sprogligt miljø i hjemmet. Og som gruppe betragtet har flersprogede elever også en dårligere sprogforståelse på dansk som undervisningssprog end deres etsprogede jævnaldrende.”

Der er altså en relativt stor gruppe elever, som har brug for særligt fokus på sprogforståelse, og det er vigtigt at sætte ind tidligt. Sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen udgør nemlig en barriere for at deltage fuldt ud i både sociale og faglige aktiviteter i skolen og indebærer også risici for langvarige vanskeligheder og negative følger i form af fx læseforståelsesvanskeligheder, lavt uddannelsesniveau og reduceret livskvalitet. Derfor er det helt afgørende, at man som fagprofessionel i grundskolen får viden om hensigtsmæssige undervisningsindsatser og sprogmiljøer.

På initiativ af Børne- og Undervisningsministeriet har Nationalt Videncenter for Læsning og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet gennemført kortlægningsprojektet Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder. Formålet har været at kortlægge veldokumenterede og veletablerede indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen. På baggrund af kortlægningen formuleres en række anbefalinger inden for fire temaer:

Tema 1: Skab øget kendskab til elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD)

Veber Nielsen uddyber. ”Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) indebærer sproglige vanskeligheder, som fører til begrænsninger i kommunikation og deltagelse og er forbundet med betydelig risiko for vedvarende vanskeligheder. Børn med DLD har sandsynligvis behov for vedvarende støtte, fordi indlæringsvanskeligheden gør, at de har mindre udbytte af almindelig undervisning end deres jævnaldrende.” Skal eleverne have den rette hjælp, er det en forudsætning, at de fagprofessionelle i grundskolen bliver opmærksomme på deres udfordringer, får en grundlæggende forståelse af deres vanskeligheder og får viden om hensigtsmæssige undervisningsindsatser og læringsmiljøer.   

”Derfor anbefaler vi i rapporten Børne- og Undervisningsministeriet at udpege elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse som en særlig elevgruppe på emu.dk, svarende til ordblinde elever, og i den forbindelse udvikle videns- og inspirationsmaterialer målrettet praksis”, understreger forskeren.

Tema 2: Giv mulighed for logopædisk vejledning i skolen

En anden anbefaling i rapporten er, at kommunale forvaltninger og skoler prioriterer et tæt samarbejde mellem logopæder (talepædagoger/talehørekonsulenter/tale-hørelærere) og fagprofessionelle. Projektets forskningskortlægning viser, at evidensgrundlaget for forskellige sprogforståelsesindsatser i indskolingen er svagt, dvs. at vi på mange områder mangler viden til at kunne formulere klare, handleanvisende anbefalinger om undervisning for målgruppen. Derfor skal de fagprofessionelle i skolen kunne søge vejledning hos logopæder, der har specialiseret viden om børns sproglige udvikling og erfaring med at tilrettelægge indsatser, der tager udgangspunkt i en grundig afdækning af det enkelte barns vanskeligheder. Veber Nielsen forklarer: ”For nuværende er det kommunale system sjældent indrettet, så logopæder har mulighed for at være særligt meget på banen i skolen. En spørgeskemaanalyse ved 14 udvalgte skoler viser således, at der typisk ikke, eller kun i begrænset grad, er knyttet logopædisk sparring til skolernes indsatser for målgruppen.”

Tema 3: Organisatoriske forhold på skolerne er afgørende

I kortlægningsprojektet har forskerne også været optagede af skolers organisering på området: ”Organisering på skolen er et afgørende element i at tilrettelægge succesfulde indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder. Nogle gange kan strukturelle forhold spænde ben for faglige indsatser. Andre gange kan de understøtte. På baggrund af kortlægningen peger vi på hensigtsmæssige organiserings- og samarbejdsformer, som fem udvalgte skoler på forskellig vis har gode erfaringer med.”

Med udgangspunkt i fokusgruppeinterviews med ledere, vejledere, lærere og pædagoger fra skolerne har det været muligt at beskrive en række fremmende faktorer, som de fagprofessionelle italesætter i beskrivelsen af organiseringen af deres indsatser. ”Eksempelvis fremhæver en skole værdien af, at skolens logopæd deltager aktivt i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af gruppeindsatser i samarbejde med lærere og pædagoger, da det bl.a. betyder, at de efterfølgende kan overføre deres nye kunnen i andre sammenhænge og til andre elevgrupper på skolen”, forklarer Veber Nielsen.

Tema 4: Afprøv indsatser på flere niveauer

Ifølge Veber Nielsen er en vigtig konklusion på kortlægningsarbejdet, at der er behov for at udvikle og afprøve undervisningsindsatser på flere niveauer. Den konkrete anbefaling lyder: Et udviklings- og piloteringsarbejde bør ske i et tæt samarbejde med en kommune og dens skoler og består af fire konkrete indsatser på forskellige indsatsniveauer og med forskellig organisering:

  • Et godt sprogligt miljø i klassen. Forskeren forklarer: ”Det kan fx være at rammesætte gruppearbejde eller andre muligheder for deltagelse i strukturerede samtaler i undervisningen, eller at læreren understøtter sit sprog visuelt, fx med gestik og billeder.”
  • En almen indsats organiseret som klasseundervisning målrettet ordkendskab.
  • En målrettet indsats for elever med begrænset ordforråd delvist organiseret som ”forud-for-undervisning”, der knytter direkte an til undervisningen i ordkendskab i klassens almene undervisning.
  • En målrettet indsats for elever med omfattende sprogforståelsesvanskeligheder organiseret i et samarbejde mellem kommunal logopæd og læsevejleder og/eller DSA-vejleder.

Anne-Mette Veber Nielsen håber, at kortlægningsarbejdet vil føre til, at der bliver taget initiativ til en række forsknings- og udviklingsprojekter: ”Det er vigtigt for børnene, at vi får sat fokus på deres behov for særligt tilrettelagte undervisningsindsatser og får skabt viden og udviklet værktøjer til lærere, pædagoger og logopæder.”

  • Projektets hoved- og delrapporter med læseguide

    Projektet formidles i fire rapporter. En hovedrapport, der sammenfatter resultaterne af det samlede kortlægningsarbejde, og tre delrapporter, der giver en detaljeret beskrivelse af projektets delundersøgelser.

    I hovedrapporten Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder sammenfatter vi resultaterne af det samlede kortlægningsarbejde. Du skal læse denne rapport, hvis du gerne vil have et indblik i vores samlede fund, og hvis du ønsker at dykke nærmere ned i motiveringen af vores anbefalinger. Vi indleder rapporten med et resumé af de anbefalinger, vi har formuleret til Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af vores fund. Anbefalingerne handler om, hvordan skoler med fordel kan arbejde med at støtte elever med sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen. Derefter beskriver vi baggrunden for projektet, herunder formål, målgruppe og metode, hvorefter vi laver en grundig beskrivelse af vores anbefalinger inddelt i fire temaer. 

    I delrapport 1: Forskningskortlægning af indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder præsenterer vi resultaterne af en systematisk kortlægning af undervisningsindsatser, der har til formål at styrke sprogfærdigheder blandt elever med sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen. Du skal derfor læse denne rapport, hvis du vil have indgående viden om det evidensgrundlag, vores anbefalinger bygger på, eller ønsker at få en introduktion til de udvalgte studier. En systematisk litteratursøgning og efterfølgende screening af artikler resulterede i 48 relevante studier med sprogforståelsesindsatser til elever med sprogforståelsesvanskeligheder.

    I delrapport 2: Praksiskortlægningens spørgeskemaundersøgelse præsenterer vi udvalgte resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, der bygger på besvarelser fra 14 udvalgte skoler. Du skal læse denne rapport, hvis du gerne vil vide, hvordan vi har udvalgt skoler til kortlægningen, og hvis du gerne vil orientere dig i, hvilke spørgsmål vi har stillet skolerne om deres overordnede organisering af indsatser for målgruppen, og hvad de har svaret. Det primære formål med undersøgelsen har været at finde frem til caseskoler med velorganiserede og fagligt solide indsatser for målgruppen. Et sekundært formål har været at rapportere udvalgte resultater fra den samlede spørgeskemaundersøgelse, da man her kan få sammenlignelig viden om praksis på tværs af de deltagende skoler.

    I delrapport 3: Praksiskortlægningens interviewundersøgelse præsenterer vi resultaterne fra fokusgruppeinterviews med fem caseskoler. Du skal læse denne rapport, hvis du gerne vil have detaljeret viden om caseskolernes arbejde med elever med sprogforståelsesvanskeligheder, herunder hvilken type indsatser de iværksætter, og hvilke fremmende faktorer samt udfordringer skolerne italesætter i deres arbejde med målgruppen. I rapporten tematiserer vi, 1) hvordan elever med sprogforståelsesvanskeligheder identificeres i et samarbejde mellem de fagprofessionelle, 2) hvordan undervisningen tilrettelægges for denne elevgruppe, 3) hvordan skolens organisering kan understøtte indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder, og 4) hvilket fagligt indhold der er i fokus i indsatserne.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Ny rapport kortlægger indsatser i indskolingen