Hvad er digital læsning i skolen?

Hvad ved vi egentlig om brug af fagportaler i skolen og elevernes digitale læsepraksisser? På trods af at kommunerne siden 2017 har været forpligtede til at stille digitale læremidler til rådighed for skolerne, så ved vi meget lidt om, hvad fagportaler betyder for elevernes læsning i fagene. Det har man sat sig for at gøre noget ved i det landsdækkende projekt Digital læsning og fagportaler. Centeret har mødt docent Dorthe Carlsen og lektor Marianne Oksbjerg til en snak om nogle af projektets første resultater. 

Delundersøgelsen er et etnografisk studie og trækker på forbløffende praksis-metodik (læs mere om projektet metode her). Og forskerne blev faktisk forbløffede, da de mødtes efter deres første observationer i seks forskellige 6. klasser fordelt på skoler over hele landet:   

”Vi troede, at der foregik rigtig meget såkaldt portalundervisning. Men noget af det første, vi ser, er, at det slet ikke er sådan, som vi havde forestillet os. Vi så ikke simpel ibrugtagning af fagportaler i stor udstrækning, selv om der ser ud til at være en forskel fra fag til fag,” forklarer Dorthe Carlsen. Og hun fortsætter: ”Vi så til gengæld, at der foregår meget mix’ af både analog og digital læsning inden for samme undervisningsaktivitet. At eleverne for eksempel læser på skærmen og skriver i hånden eller omvendt. Der er mange skift mellem det analoge og det digitale, og der er både bøger og digitale fagportaler i spil, og det der blend mellem det digitale og det analoge i så stor udstrækning, det overrasker os.” 

Digitale læsepraksisser i undervisningen 

Hvordan eleverne gør med de digitale tekster, er noget, som skal undersøges nærmere i næste fase af projektet, hvor man skygger fokuselever og deres skærme i undervisningen. Men allerede nu viser der sig nogle interessante praksisser i klasseværelserne.  

Marianne Oksbjerg fortæller: ”Vi så, at digitale tekster nogle steder bruges til fælles læsning på en stor skærm. Måske læser læreren højt og har en dialog med klassen, eller eleverne kan for eksempel skimmelæse og finde et svar, mens teksten er noget, man har sammen i rummet i et stort format.” 

Dorthe Carlsen fortæller om en helt særlig brug af digitale tekster i en historietime, som understreger det komplekse i det digitale tekstunivers i skolen: ”Læreren havde simpelthen gjort det, at hun tog et forløb om valg og valgret i historie fra en fagportal, og så havde hun klippet skærmdumps fra portalen ud og sat dem ind i en PowerPoint-præsentation. Dette nye digitale materiale havde hun så lagt ind på MinUddannelse. Det blev sådan lidt ’digital tekst i anden potens!’” 

Eksemplet fra historieundervisningen peger på den generelle tendens i undersøgelsen, hvor fagportaler sjældent bruges som et færdigt og afgrænset læremiddel i praksis. Lærerne ser ikke ud til at stille sig tilfredse med plug-and-play-løsninger. Men hvad er det for en tekst, eleverne møder i historietimen? Og hvilke overvejelser har læreren gjort sig, når hun vælger at omforme materialet? Læreren har tilpasset teksten til sine elever og hendes formål med undervisningen, men samtidig har hun fravalgt nogle af den digitale teksts affordanser, for eksempel de interaktive elementer. Digital læsning er altså et vidt begreb og en kompleks affære, når man kommer tæt på det, der rent faktisk foregår på en tilfældig dag i seks 6. klasser på seks forskellige skoler.  

Marianne Oksbjerg understreger, hvordan de komplekse og hybride læringsrum har gjort indtryk på forskerne: ”Teksterne er forskellige, men digitaliseringen af dem er også forskellig. Det er et komplekst tekstunivers, som eleverne kommer ind i.”  

Måske handler det slet ikke om digital læsning 

Dorthe Carlsen fortæller, hvordan man i projektet faktisk er blevet i tvivl, om det overhovedet handler om digital læsning:   

”Begrebet digital læsning har en appel, fordi det sætter fokus på, om det kræver noget nyt af os at læse på en skæm. Men det her studie peger på, at læsningen stadig udføres af et menneske, og vi må interessere os for mødet med de her tekster. Og digitale tekster kalder på noget meget forskelligt. Nogle vil sige, at det handler om at være kildekritiske, men det er for eksempel ikke altid så relevant på fagportaler. Her handler det om, hvordan man navigerer og interagerer med tekst. Faren ved bare at tale om digital læsning er, at vi ikke ser, hvor komplekst det her felt er. For slet ikke at tale om de her skift i mixet af analog og digital læsning. Vi skal forstå, at det digitale ikke er den eneste faktor, der er i spil her.” 

Desuden må begreberne digitale tekster og fagportaler nuanceres: ”Er det fagportalen som et samlet læremiddel, forløbet eller teksterne, som er indlejret i læremidlet? Der er også forskel på de portaler, hvor eleverne skal scrolle op og ned, og dem med links fra det ene til det andet,” forklarer Marianne Oksbjerg. 

”Det digitale kan både optræde som en portal eller en digital tekst et andet sted fra. Eller eleverne bruger computeren til at søge efter noget i forbindelse med læsning i en analog tekst. De tekster, eleverne læser digitalt, kan i øvrigt både være nogle, som læreren har hentet ind, men vi så også et eksempel, hvor eleverne selv udfærdigede slides til en fremlæggelse, som de læste op,” uddyber hun.  

Der er altså ikke én bestemt form for læsning, der egner sig til det digitale – og i øvrigt hybride – klasserum. Derfor er der brug for flere studier af digitale tekster i skolen og de læsepraksisser, der knytter sig til dem.  

Anbefalinger til lærere  

Mens vi venter på nye indsigter i digitale læsepraksisser, anbefaler de to forskere, at man som lærer giver det en ekstra tanke, hvordan man vælger at bringe digitale tekster i spil i sin undervisning. Så i forlængelse af denne artikel kan du jo spørge dig selv eller dit fagteam:  

• Hvornår vælger du henholdsvis digitale og analoge tekster til eleverne? Egner teksten sig til den situation, hvor teksten skal bruges i klassen? 
• På hvilken baggrund træffer du valg om at bruge enten digitale eller analoge tekster i undervisningen? 
• Hvilke læsepraksisser fungerer bedst individuelt og hvilke fælles? Det gælder også, når eleverne skal se faglige videoer og lytte til oplæsninger. Hvornår kræver tekstens fagsprog, at man er fælles om den?