Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Aktuelt

Med øjet i skole

”Dodekaeder”. Hvad er det første billede, du danner på nethinden, når du læser ordet? Hvis det er en art, pigget middelaldervåben, en såkaldt dødekæder, så har du skudt helt forbi. Hvis det er en figur bestående af tolv femkantede flader, så er det ganske korrekt, og hvis du senere skal genkalde dig, hvordan en sådan figur ser ud, kunne ”diamant” måske være en god beskrivelse.

Der skal billeder på, ellers kan vi ikke sige, vi ved noget, fastslår lektor og matematikunderviser Michael Wahl med reference til neurologen Antonio Damasio. Der kommer billeder på, før der kommer sprog på, for vi husker, vi lærer, og vi forstår verden ved at danne os billeder i hovedet af den. Og det er med billederne, vi efterfølgende kan diskutere, reflektere over og sprogliggøre ting og begreber. Det at skabe sig billeder er i det hele taget en grundlæggende del af det at være menneske. Michael Wahl opfordrer derfor til, at en øget brug af billeder og en invitation til indre billeddannelse vægtes i undervisningen i skolens fag. Selv har han fokus på matematikken og indskolingen, men det udelukker bestemt ikke andre fag - billeddannelse i danskfaget har eksempelvis også stor betydning.

Centeret mødte ham en torsdag formiddag for at få indblik i, hvordan billeder kan anvendes til undervisning og læring. Noget, der hurtigt ledte til en samtale om brøker, matematiske formler, handlingsbroen og - selvfølgelig - en hel masse billeder i hovedet.

Mange billeder på brøker

- Jeg interesserer mig for, hvordan vi kan bruge visuelle indtryk og mentale billeder til at skabe faglig og kognitiv læring, lægger Michael Wahl ud. Som konsulent i centerets projekt Tidlig literacy - tidlig numeracy har han blandt andet arbejdet med matematikundervisning i indskolingen på en skole på Frederiksberg. Her anvendte han billeder til at introducere eleverne til brøker på forskellig vis.

- Vi brugte dels den – nok ret velkendte – lagkageform, hvor brøk forklares som et areal, fortæller Michael Wahl. Vi præsenterede også brøk som antal via sætninger som: ”Hvis jeg har 12 småkager og giver halvdelen til dig, hvor mange får du så?” Vi forklarede brøker som en størrelse, eksempelvis i form af ½ glas vand, og så præsenterede vi brøker via en lineær tallinje og altså som en målestok.

Det giver et utal af billeder på og tilgange til, hvad brøker er, og Michael Wahl mener, at det er vigtigt. Man må ikke fortabe sig i lagkageformen. Det giver en ensidig forståelse af brøker, og hvis man er for ensidig i sin præsentation af et matematisk begreb, bliver elevernes forståelse ligeledes meget ensidig. Det betyder, at de vil have svært ved at forstå brøker i andre sammenhænge, ligesom de vil have svært ved at anvende brøker til at løse matematiske spørgsmål.

Et matematisk spørgsmål med brøker kan eksempelvis være ½ : ¼. Michael Wahl skriver tallene ned og tegner lagkageformen ved siden af. Hvis man ser på lagkagen, forklarer han, så er det jo indlysende, at man får resultatet 2, hvis man skal inddele ½ lagkage i kvarte. Men hvis vi blot lader tallene stå – og ikke aktiverer lagkagebilledet - så kan det være sværere at forstå.

- Selvfølgelig, tilføjer han, skal eleverne lære matematiske formler til at løse sådanne regnestykker. Men de må udelukkende ses som nøgler, der kan lede til et resultat. Hvis eleven skal forklare resultatet, eller hvis eleven skal kunne forholde sig til, om resultatet er rigtigt, så hjælper en matematisk formel ikke meget. Og hvis eleven har glemt formlen, så vil han eller hun jo slet ikke kunne løse opgaven. Det er billederne, der gør, at eleverne både kan udvikle en matematisk tankegang og foretage en matematisk vurdering.

Billeder på handlingsbroen

Som underviser i matematik er det primært der, Michael Wahl har arbejdet med visualisering, men, understreger han, det er lige så relevant i skolens øvrige fag. Som et eksempel, også fra projektet Tidlig literacy - tidlig numeracy, giver han danskundervisning i indskolingen, hvor eleverne arbejdede med handlingsbroen.

- Handlingsbroen, forklarer han, visualiseres ofte med en fysisk bro, der signalerer fortællingens udvikling med start, midte og slutning, og som med sin buede form viser progressionen i fortællingens indhold. En matematiker, funderer han kort, ville nok have lavet et andet billede. Eventuelt et diagram med en x- og y-akse, der viste henholdsvis forløb i tid og udvikling i indhold. Modsat de billeder, som vi anvender til at visualisere ting og begreber i undervisningen, så er de billeder, vi selv danner for at forstå og fastholde det lærte, jo afstemt af den person, der danner dem.

- Men, han vender tilbage til eksemplet, i denne danskundervisning blev handlingsbroen omsat i en foldebog, hvor eleverne først tegnede, hvad der skulle ske i fortællingens indledning, midte og slutning. Dernæst skrev de deres historier ned. På den måde visualiserede bogen i sig selv handlingens progression, og børnene anvendte tegningerne til at understøtte og fastholde, hvad det var, de ville fortælle. Billederne blev altså brugt aktivt og kommunikativt ind i deres skriveproces, ikke blot som pæne illustrationer.

Tåbelig nedtoning af billeder i undervisning og læringsmaterialer

Det burde stå lysende klart, at billeder og visualisering er et stærkt værktøj til undervisning og læring, mener Michael Wahl. Dog, tilføjer han, er det primært, måske endda udelukkende, i indskolingen, at man har fokus på det. Jo ældre klassetrin, eleverne kommer på, jo færre billeder, og des mere teksttung bliver den undervisning og det læringsmateriale, de præsenteres for.

I matematikundervisningen betyder det, at det bliver formlerne, som eleverne primært undervises i. Ikke en matematisk visualisering. Og på sigt gør det det svært for eleverne at tænke matematisk og vurdere rigtigheden af det resultat, de er nået frem til.

I læringsmaterialer kan billeder, i særligt grelle tilfælde, mistænkes for at være placeret med det ønske at bryde en teksttung side, i mindre grad for at understøtte teksten. Men et sådant æstetisk hensyn gør, at billedet kan blive misvisende og måske endda forstyrre eleverne og få dem til at tage nogle indholdsmæssigt irrelevante sidespring i læsningen. Det er noget, man som både lærer og som udgivende forlag skal være særdeles opmærksom på, mener Michael Wahl.

- Billeder er ikke kun noget for små børn, fastslår han. De kommunikerer, understøtter forståelse og hjælper med at fastholde viden på alle aldre og niveauer. Derfor er det uendelig trist, at anvendelsen af billeder nedtones eller endda ligefrem forringes, i takt med at klassetrinnene øges.

- Faktisk viser nogle undersøgelser, at særligt tosprogede elever har gavn af billeder og visualiseringer i undervisningen. For billedsprog er universelt. Om det hedder triangle, trekant, sêgoşeya eller trougao, og det sidste er altså kurdisk og bosnisk tilføjer han, fidusen er, at det jo er den samme trekantede figur, vi refererer til.

  • Billeder på matematikundervisningen

    Eleverne laver plancher der viser, hvad de ved om brøker

    Hvad ved vi om brøker

    Eleverne arbejder med hele og halve. De klipper forme ud og hænger dem dernæst på plancher

    Hvordan kan en halv se ud

    Plancher med hele i halve

Del siden på email

Du deler et link til siden: Med øjet i skole