Lad os skrive om skrivedidaktik

Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag er et praksisudviklende forskningsprojekt, som gennemføres af Nationalt Videncenter for Læsning i et samarbejde med fem skoler i Ishøj kommune. Projektet er støttet af Egmont Fonden og Undervisningsministeriet. Formålet med projektet er at undersøge og udvikle skriftpraksisser i forskellige fag i skolen med henblik på at udvikle en skrivedidaktik, der i højere grad understøtter, at man kan skrive sig til læring i fag, end det sker i dag.

I denne artikel præsenteres det metodiske design og de teoretiske inspirationer, der har bidraget til det spor, projektet Skrivedidaktik på Mellemtrinnet i alle fag har lagt sig i. Derefter fremlægges nogle af de opmærksomhedspunkter, som har givet retning til de interventioner, vi i år (2013-14) arbejder med.

Et projekt i en kommune skal øge elevernes læring, skal skabe en ændring i den undervisning, der finder sted, og skal efterfølgende implementeres. Konsulentens opgave er at få alle tre dele til at lykkes. I skrivende stund er Projekt Skrivedidaktik godt på vej til at skabe forandring for elever og lærere i Ishøj Kommune.

I tidsskriftet indgår fire interview med lærere, der deltager i projektet. Dette er et interview med Anja Mielskov Bang, dansklærer. De øvrige interviewede er: - Jane Fogtmann, Natur/Teknik-lærer - Kirsten Therkildsen, dansklærer - Rikke Harpsøe, historielærer

I tidsskriftet indgår fire interview med lærere, der deltager i projektet. Dette er et interview med Jane Fogtman, Natur/Teknik-lærer. De øvrige interviewede er: Anja Mielskov Bang, dansklærer, Kirsten Therkildsen, dansklærer og Rikke Harpsøe, historielærer

I tidsskriftet indgår fire interview med lærere, der deltager i projektet. Dette er et interview med Kirsten Therkildsen, dansklærer. De øvrige interviewede er: Anja Mielskov Bang, dansklærer, Jane Fogtmann, Natur/Teknik-lærer og Rikke Harpsøe, historielærer

tidsskriftet indgår fire interview med lærere, der deltager i projektet. Dette er et interview med Rikke Harpsøe, historielærer: De øvrige interviewede er: Anja Mielskov Bang, dansklærer, Jane Fogtmann, Natur/Teknik-lærer og Kirsten Therkildsen, dansklærer.

Denne artikel præsenterer to hold lærerstuderendes deltagelse i skrivedidaktikprojektet i Ishøj. I dette projekt mødte de studerende konkret forskning og fik indblik i, hvordan forståelser i fx skrivning og literacy er i stadig forandring. De studerende tilbydes også en ny position, fordi de skifter rolle fra at være forskningsinformerende til at være forskningsdeltagende, og projekter som dette kan derfor være en brik i bestræbelser på at nedbryde skellene mellem forskning, uddannelse og praksis.

Forskergruppen fra projektet ”Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag” har besøgt The National Writing Project, University of California, Berkeley og har i den forbindelse været på to skolebesøg. Projektleder Lene Storgaard Brok fortæller her om besøget, og hvordan skrift og skrivning er en stærk del af skolernes kultur.

Artiklen indledes med en diskussion af, hvorfor der i de senere år er kommet et øget fokus på skrivning som en væsentlig læringsstrategi og middel til kommunikation. Herefter præsenteres og udfoldes en definition af skrivekompetence, som jeg har udviklet og defineret i mit kandidatspeciale. Definitionen præsenteres i denne artikel i en forkortet og lettere bearbejdet udgave. Afslutningsvist bringes min definition af skrivekompetence i spil i forhold til Projekt skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag.

Det er et paradoks at det mediet elever bruker for å vise kunnskap og kompetanse i skolehverdagen så vel som på eksamen, ofte blir tatt for gitt i skolen. Når elever skal vise hva de har lært, skjer dette alltid gjennom språklig formidling; det kan være muntlig, men ofte viser elevene kunnskap gjennom det som på fagspråk kalles skriftlig mediering. Spissformulert kan vi si det slik: Vi tror vi måler elevenes kunnskaper, men i realiteten måler vi elevenes evne til å uttrykke denne kunnskapen gjennom skrift.

Hvad vil det sige at udvikle sig som skriver? Og hvad er de væsentligste forudsætninger for at kunne producere en velfungerende tekst? Eleven skal ville noget med sin tekst og have en viden om, hvordan det, man vil, kan realiseres i teksten. Og eleverne skal lære at skrive tekster inden for teksttyper, som anvendes i andre kontekster, end dem elev-teksterne faktisk læses i. Det er en stående udfordring for skrivedidaktikken, og artiklen bidrager til en belysning af spørgsmålet om, hvorvidt, og i givet fald hvordan, modellering og demonstration kan tage denne udfordring op.

Prosjektet Developing national standards for the assessment of writing. A tool for teaching and learning («Normprosjektet») er en stor intervensjonsstudie om skriving som grunn- leggende ferdighet og vurdering av skriving i norsk skole. I denne artikkelen presenterer vi bakgrunn for prosjektet, teorigrunnlag og design. Vi legger vekt på forståelsen av skriving og vurdering som ligger til grunn for prosjektet, og gjennom et praktisk eksempel viser vi hvordan disse perspektivene kan danne utgangspunkt for analyse og formativ vurdering av elevtekster.

Denne artikkelen tar utgangspunkt i et doktorgradsprosjekt som satte fokus på sakprega skriving. Formålet var å undersøke hvordan elever på 5. trinn brukte modelltekster i sin egen skriving og hvordan de posisjonerte seg som fagskrivere. Denne artikkelen tar utgangspunkt i to skrivesituasjoner fra prosjektet. Det er skriving av labrapporter og fagbøker. Artikkelen viser hvordan noen utvalgte elever posisjonerer seg som fagtekstskrivere i labrapporter og i fagbøker om «Det gamle Egypt». Disse posisjoneringene danner bak - grunnen for å diskutere hvilken betydning viten om elevenes posisjoneringer kan ha for skriveopplæringen i skole

Artiklen præsenterer en etnografisk un dersøgelse af skrivning i tre niendeklasser forskellige steder i Danmark. Undersøgelsen udspringer af spørgsmålet om, hvad det be tyder for skolen og for elevers skriveerfarin- ger, at vi i dag lever i et tekstsamfund, hvor der skrives mere end nogensinde før. Vigtige fund er, at skolens skriftlige praksis på godt og ondt reguleres af de skriftkulturer, der udvikler sig på skoler, i klasser og i fag, samt at der hersker en ustabil balance mellem skolens traditionelle skriftlighedsformer og fritidslivets kommunikationsformer.

De femten artikler i skrivelyst i fagene går på hver sin måde ind i forholdet mellem skrivning og elevens læring og udvikling i skolens fag Denne anmelder har allerede så småt taget antologien i brug i sin undervisning og agter at anvende den i såvel grunduddannelse som videreuddannelse. Antologien integrerer velformidlet og overbevisende forskningsviden og praksis. Det sker ikke mindst i en velfungerende variation mellem diskussioner og konkrete eksempler på undervisning i og med skrivning i fagene. Antologien appellerer med både stringens og fornyelse til faglæreren under uddannelse og i profession

Skolens fag har forskellige tekstkulturer, der blandt andet kommer til udtryk i genrevalg, skrivemåder og brug af læringsresurser. Denne antagelse bekræftes i Syn for skriving gennem en undersøgelse af udvalgte fag i den norske videregående skole (svarende til de danske ungdomsuddannelser) og på universitetets læreruddannelse. Bogen indeholder bidrag fra en række forfattere, hvoraf flere vil være kendte for mange i Danmark. Bogen har tre overordnede afsnit.

I en dansk kontekst er der på det seneste gjort en række erfaringer med at udvikle en sprog- og genre -baseret pædagogik. Som lærer er det dog en fortsat udfordring at tilrettelægge en literacy- undervisning som udvikler elevernes sprog om sprog, for hvordan griber man en ’funktionel grammatikundervisning’ an? De to australske literacykonsulenter Joanne Rossbridge og Kathy Rushton imødekommer netop dette behov ved i værkerne Conversations About Text 1: Teaching grammar Using Literary Texts og Conversations About Text 2: Teaching grammar Using Factual Texts at præsentere masser af brugbar inspiration.