Lytning

Artiklen er fagfællebedømt.

Denne artikel sætter fokus på lytning som en væsentlig læringsstrategi i skolen og i danskfaget. Artiklen bygger på et igangværende ph.d.-projekt, som undersøger, hvad der karakteriserer den lyttepraksis, der forekommer ved forskellige lyttesituationer i dansk-undervisningen på mellemtrinnet. Undersøgelsen viser, at lytning er en overset kompetence, der ikke tillægges stor didaktisk opmærksomhed.

Der indledes med en teoretisk og metodisk indføring i projektet, hvorefter der gives eksempler på projektets fund og fra det empiriske arbejde. Undersøgelsen peger på et uforløst potentiale for lytning i danskundervisningen forstået bredt som deltagelse i fagets samtalekultur og faglige relationer.

Vores viden om elevers lytning og lytteforståelse er stadig begrænset, særligt når eleverne arbejder sammen på egen hånd. Denne artikel handler om Systematiseret Klassekammerathjælp (SYKL) i danskundervisningen. SYKL har til formål at styrke elevernes sociofaglige deltagelse, hvor det sociale og det faglige opfattes som to sider af samme sag. Eleverne samarbejder i par om faglige opgaver, hvor den ene er hjælper, og den anden er hjulpen, hvorefter rollerne skifter.

I artiklen analyserer jeg et par eksempler på vellykkede SYKL-dialoger og diskuterer efterfølgende, hvordan man kan stilladsere elevernes gensidige lytning gennem samtaleregler, metakommunikation og stilladskort.

Børn lærer sprog ved at deltage i meningsfulde og varierede samtaler, hvor de lytter til andre og selv har mulighed for at byde ind. Denne artikel sætter fokus på vigtigheden af at skabe gode lyttemiljøer, for at alle børn kan udvikle deres sprog bedst muligt.

Artiklen peger først på, hvordan lytning i dagtilbud og skole ofte kommer til at handle om, at børnene skal sidde stille. Herefter introduceres et eksempel på et godt lyttemiljø for børn omkring indskolingsalderen. Eksemplet viser, at et godt lyttemiljø både handler om det fysiske lydmiljø, men også om det pædagogiske sprogmiljø, der skabes af de voksne omkring børnene i både dagtilbud og indskoling. Artiklen rundes af med at opstille fem gode råd til lærere og pædagoger til det videre arbejde med lytning i praksis.

Denne artikel formidler et eksperimen-terende projekt, der udforsker nye måder at engagere børn i alderen 3-7 år i litterære oplevelser. I projektet Auditiv litteraturformidling for børn har vi i projektgruppen, i samarbejde med forfattere og kunstnere, skabt en række lytteaktiviteter, som på forskellig vis inviterer børn ind i litterære universer rundtomkring på Aarhus Kommunes Biblioteker.

I det følgende beskriver jeg tre af projektets lytteaktiviteter, nemlig Lydfortællinger, Lyttebiograf og Lydbanko. Erfaringerne fra projektet peger på, at eksperimenterende læseoplevelser med lytning som et centralt element kan skabe en legende indgang til litteraturen, som vi håber kan inspirere andre biblioteker til at eksperimentere med multimodale formidlingsformer.

I denne artikel inviterer modtageklasse-lærer Mirijana os ind i sit klasserum, hvor eleverne lærer dansk, men også matematik og andre fag. Vi ser, hvordan hun understøtter elevernes lytning med forskellige former for stilladsering, og hvordan hun bruger deres flersproget-hed som ressource i kommunikationen og i dansktilegnelsen. Desuden ser vi, hvordan hun støtter eleverne i at øve sig på det danske sprog ved at guide dem ind i situationer, hvor de skal kommun-ikere, fx ved at give dem sætninger, de kan bruge i en specifik kontekst.

Det er ikke altid helt ligetil og enkelt for læsevejledere og ordblindelærere at rådgive kolleger og forældre om, hvorvidt en elev i skriftsprogsvanskelig-heder skal lyttelæse eller læse konven-tionelt til frilæsning. Heldigvis er der hjælp at hente, hvis man giver sig tid til at belyse de forskellige faktorer, der har betydning for beslutningen.

Artiklen indleder med at skitsere baggrunden for vores fokus samt den elevgruppe, artiklen omhandler. Derefter danner den lektiologiske grundmodel ramme for en analyse af to cases, der har til formål at belyse kompleksiteten i, hvordan vi som fagpersoner rådgiver i forhold til frilæsning. Afslutningsvis argumenterer vi for, at vi som fag-professionelle er nødt til at forholde os aktivt til elevens skriftsprogskompe-tence, og at vores vejledning ligeledes skal tilpasses den enkelte elev og den givne læringssituation med de læsekrav, som den indbefatter.

Lytning har fået en renæssance, og i den forbindelse er jeg optaget af, hvordan lydfortællinger kan få nyt liv i skolen. At være en god og aktiv lytter er særlig vigtigt for ordblinde elever, hvor vejen til ny viden og gode litteraturoplevelser går via lytning. Derfor har vi i Favrskov Kommune undersøgt fænomenet aktiv lytning med særligt fokus på ordblinde elevers lyttelæsning.

I artiklen formidles nogle af de erfaringer, som ordblinde udskolings-elever, dansklærere og læsevejledere har gjort sig i projektet Ordblinde børn i Favrskov Kommune i forhold til at få litterære oplevelser gennem lytning. Først præsenteres formålet med projektet. Dernæst beskrives nogle afprøvede lyttestrategier og de erfaringer, der blev gjort med de enkelte strategiers potentiale i en workshop med samarbejde mellem ordblinde elever og læsevejledere fra kommunens skoler. I artiklens sidste del formidles erfaringer med brugen af lyttestrategi-erne ud fra et inkluderende perspektiv i projektets anden fase ude på skolerne.

At lytte er ikke det samme som at læse. Derfor er der brug for helt andre strategier, både for elever, læsevejledere og lærere, hvis elever med og uden læsevanskeligheder skal få det fulde udbytte af lydbøger og podcast.

Denne artikel beskriver, hvorfor og hvordan lyttestrategier bør have didak-tisk opmærksomhed, når lydfortællinger bliver en del af danskfagets litteratur-undervisning. Med afsæt i forskning i børns litterære lyttestrategier intro-duceres udviklingen af undervisnings-materialet Lydakademiet. Herefter udfoldes, hvordan Lydakademiets træningsværktøjer og strategier giver elever mulighed for at styrke og kvalificere deres lyttekompetence, når lydbøger eller podcast inddrages i undervisningen. Artiklen afrundes med et blik på alle elevers deltagelsesmulig-heder, når der sættes lyd til danskfaget.

Artiklen præsenterer de overordnede resultater og indsigter vedrørende sammenhænge mellem lytning og læsning og deres multisensoriske karakter i en skolekontekst fra forskningsprojektet Reading Between Media.

Artiklen tager udgangspunkt i projektets empiriske undersøgelser og diskuterer her lytning til lydbøger i klasserummet fra først et rumligt perspektiv omkring klasserummets indretning og de forventninger, det skaber. Herfra diskuteres de teoretiske indsigter, som arbejdet med empirien fører til, bl.a. begrebet aktiv lytning samt sanse-mæssige hierarkier. Det sidste afsnit forbinder sansernes rolle i filosofiens historie med aktuelle læringskontekster.

Viden om Literacy nr. 36 er illustreret af eleverne fra mandags- og onsdagskunstnerholdet på
Østerbro Billedskole, hvor de går til billedkunst for 9-14-årige. Tak til alle børnene og deres underviser,
Christina Bredahl Duelund.