Forskerklummen

I denne forskerklumme beskriver ph.d. og lektor emerita Bergthóra Kristjánsdóttir pointer fra et projekt, som undersøgte, hvordan Norden er repræsenteret i udvalgte læremidler.

Denne forskerklumme er baseret på et fem måneder langt etnografisk studie af ph.d. og specialkonsulent ved KU Julie Marie Isager og handler om, hvordan gymnasieelever ved, hvad de skal gøre ved mundtlig eksamen.

Ayoe Quist Henkel har i forskningsprojektet Reading Between Media været med til at undersøge, hvad der kendetegner børns læsning af digitale fiktive tekster i 6. og 8. kl., og hvordan den digitale læsning kan støttes.

Johansen skriver om, hvordan ueksemplariske tekster kan medvirke til, at eleverne disciplinerer sig selv fremfor at skulle motiveres, og hvilke tekster læreren vælger, når eleverne skal skrive, analysere og fortolke.

I denne forskerklumme beskriver professor Gustaf B. Skar det norske FUS-projekt, som har haft fokus på den tidlige skriveudvikling og skriveundervisning for de yngste skoleelever.

Denne klumme af Marianne Oksbjerg handler om litteraturundervisning og de didaktiske læremidler, som lærere vælger at inddrage i undervisningen, og hvordan disse påvirker og af og til styrer undervisningen.

I denne klumme præsenterer Anne-Mette Veber Nielsen tre centrale fund med henblik på, hvordan skoler kan arbejde med at støtte elever med læsevanskeligheder på mellemtrinnet.

Nadia Mansour viser, hvordan multikulturel litteratur kan introduceres i danskfaget for at give elever mulighed for at relatere sig til skolens litteratur og favne et bredere kulturperspektiv i litteraturundervisningen.

I denne forskerklumme skriver lektor Eva Dam-Christensen om, hvilke mundtlige kommunikationskompetencer elever kan tilegne sig, når (gruppe)samtalen bliver genstand for undervisning i danskfaget.

Udvikler man empati ved at læse litteratur? I denne forskerklumme forholder Thomas Illum Hansen sig til mulige svar og belyser litterær empati og fremmederfaring med afsæt i den empiriske litteraturforskning.