Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.
Har du 5 minutters lyttetid, så hør centerets podcast om læsning, skrivning og sprog. Du finder dem nedenfor samt på vores kanal på Podbean.
Pædagogens sprogarbejde i samlingen
13-09-2018
Samlingen er i gang i Børneinstitutionen Vedbyholm i Hvidovre. Med 9 børnehavebørn placeret i en halvcirkel foran Kristin Nørgaard Sørensen. Nationalt Videncenter for Læsning var også med og spurgte hende bagefter om, hvordan hun indtænker og arbejder med sprog, når hun holder samling.
Det blev til en samtale om at være nysgerrig på, hvad der optager børnene og bruge det som afsæt for sprogudvikling samt at lære børnene nogle grundlæggende regler for samtale, såsom at lytte og vente på sin tur. Det blev også en samtale om at bruge samlingen til at give børnene et overblik over deres liv, over hvad der skal ske i dag og i morgen, og hvad der er sket. Endelig fortalte hun, at hun oplever, at børnene via samlingen får inspiration til nye snakke og lege.
Det hele kan høres i denne podcast, hvor Kristin Nørgaard Sørensen akkompagneret af eksempler fra samlingen, fortæller om sit pædagogiske arbejde.
Produceret af: Siri Bonde og Henriette Romme Lund
Læsning i klassen på skærm eller papir
24-08-2018
I klasserum landet over flankeres papirbøger ofte af mobiltelefoner, tablets eller computere. Læreren har derudover ofte en digital tavle til rådighed. Mikkel Sandbak, der er lærer på Gladsaxe Skole, forklarer i denne podcast, hvorfor han synes, det er vigtigt, at eleverne læser på forskellige typer enheder. Han fortæller også om, hvad han på baggrund af sine erfaringer mener, at tekster og papir og digitale tekster hver især kan i forhold til læseoplevelsen og arbejdet med tekster i undervisningen.
Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning
Digitale læsestrategier i praksis
20-08-2018
Børn møder tekster på skærme næsten hver dag, fortæller Peter Juncker-Mikkelsen, der er lærer på Dyssegårdsskolen.
I denne podcast forklarer han, hvordan han derfor underviser sine elever i digtiale læsestrategier. Han understreger, at der er stor forskel på at læse især fagtekster på internettet og i papirbøger, og at det er vigtigt, at eleverne forholder sig kritisk til digitale tekster.
Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning
Læsning på skærm og papir
20-08-2018
Hvad er det bogen og skærmen kan – og ikke kan – som medier for læsning? Det har Nationalt Videncenter for Læsning spurgt læseforskeren Gitte Balling om. Gitte Balling er lektor på Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet og optaget af, hvad forskellige medier, læsemaskiner som hun kalder dem, tilbyder.
Produceret af: Siri Bonde Andersen og Nationalt Videncenter for Læsning