Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Viden og værktøjer

Podcast

Har du 5 minutters lyttetid, så hør centerets podcast om læsning, skrivning og sprog. Du finder dem nedenfor samt på vores kanal på Podbean.

Sprogudviklende undervisning med tablets som værktøj

05-06-2024

Projekterne Sproggaven og Sproggaven med i skole har bl.a. brugt tablets til at tilrettelægge sprogudviklende aktiviteter. Ved at optage og fastholde en given situation kan tabletten bruges som afsæt for sprogudviklende samtaler, på samme måde som bøger kan gennem dialogisk læsning.

Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning.

Artiklen er skrevet af Eva Theilgaard Brink & Sara Hannibal, som begge er lektorer i dansk ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Du finder artiklen her

Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

Fra firlænget gård til flerspektret læsecenter

15-12-2023

Hør Lene Storgaard Broks billedrige beretning om, hvordan hun blev en læser.

Vi starter på en firlænget gård uden for Nørre Snede, hvor Lene Storgaard Brok voksede op, og vi ender i Nationalt Videncenter for Læsning, hvor hun har stået i front for projekter, formidlingstiltag og ikke mindst for en voksende medarbejdergruppe. Undervejs har hun mødt både personer og genstande, som har inspireret hende til læsning. Det være sig en hylde under et teaktræsbord og et aflåst bogskab på loftet i barndomshjemmet, det være sig lærere og det være sig de mange tekster, hun har læst. Den 7. december 2023 holdt Lene Storgaard Brok sin afskedstale. Det er den, du her kan lytte til. Efter 9 år som leder af Nationalt Videncenter for Læsning overlader hun posten til Anna Karlskov Skyggebjerg.

En podcastserie om DLD - afsnit 4: Indsatser, fortsat

25-10-2023

I denne podcastserie samtaler audiologopæderne Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. I afsnit fire er temaet indsatser, herunder direkte og indirekte indsatser samt indsatser rettet mod barnets sproglige vanskeligheder eller mod barnets omgivelser.  

Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene til afsnit 4 finder du her

Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde, og den er produceret af Anne-Laura Hedegaard. 

 

Lyt til hele serien

En podcastserie om DLD - afsnit 3: Indsatser

25-10-2023

I denne podcastserie samtaler audiologopæderne Rikke Vang Christensen og Katrine Klim Jacobsen om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD. I afsnit tre er temaet indsatser og tager udgangspunkt i indsatser på tre niveauer: Almene, målrettede og særlige indsatser. 

Ønsket med samtalerne er at lægge op til refleksion og drøftelser i logopædfaglige grupper på landets PPR-kontorer om deres praksis, deres muligheder og mulige dilemmaer. Bl.a. ud fra en række refleksionsspørgsmål, som afslutter hvert afsnit. Spørgsmålene til afsnit 3 finder du her.

Podcasten er tilrettelagt af Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet i samarbejde med Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde, og den er produceret af Anne-Laura Hedegaard. 

 

Lyt til hele serien

 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Podcast